Den Engelske Julekalender – 22. december

10-stationHvis man hører til dem, der kan huske stemningen fra barndommens togrejser, så vil man også elske de veterantog, der stadig kører rundt mange steder i England. De fleste kører på nogle meget naturskønne strækninger, som man ikke altid har så let adgang til, og dem kan man så nyde synet af på en tilbagelænet og afslappet måde. Samtidig kan man glæde sig over turen med et af de fine tog, der bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.

Men det er ikke kun togene, der bliver vedligeholdt og passet på; også de fine, gamle stationer vil bringe minder tilbage til de af os, der kan huske billetter af pap og papir.

Ved juletid kører veterantogene ofte juleture, hvor målet er et besøg i julemandens grotte eller lignende, og stationerne bliver pyntet fint op til lejligheden. Denne station ligger i Kidderminster, og jeg besøgte den sidste år, hvor både stationen og perronen var julesmykket efter alle kunstens regler.

Dagens spørgsmål : På billedet kan man se en fin, indrammet plakat fra et engelsk badested. Hvilket?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Anita, Fredericia

2. december: PiaLovise

3. december: Pia, Frederiksberg

4. december: Kirsten, Hanstholm

5. december: Lene, Nørresundby

6. december: Line, Søborg

7. december: Karen, Odder

8. december: Frank, Aabybro

9. december: Nelle, Sdr.Stenderup

10. december: Susanne, Sønderborg

11. december: Helle, Vejle

12. december: Anne, Holte

13. december: Ida, Tølløse

14. december: Helle, Helsinge

15. december: Kirsten, Vanløse

16. december: Helle, Østerbro

17. december: Lone, Rudkøbing

18. december: Jette Berit

19. december: Marianne, Nærum

20. december: Martin, Vissenbjerg

21. december: Ingrid, Valby

I røg og damp

tog1Hvis man hører til dem, der kan huske stemningen fra barndommens togrejser, så vil man også elske de veterantog, der stadig kører rundt mange steder i England. De fleste kører på nogle meget naturskønne strækninger, som man ikke altid har så let adgang til, og dem kan man så nyde synet af på en tilbagelænet og afslappet måde. Samtidig kan man glæde sig over turen med et af de fine tog, der bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.

Severn Valley Railway er en af de jernbaner, der stadig kører regelmæssigt. Hele strækningen er på 24 km og strækker sig fra Kidderminster i Worcestershire til Bridgnorth i Shropshire længere nordpå. Turen følger så nogenlunde floden Severn, og det område, man kører igennem, er uspoleret og smukt. På et tidspunkt krydser toget floden på en fin gammel jernbanebro fra 1861, Victoria Bridge, der er et godt eksempel på datidens håndværksmæssige formåen.

tog3

Togene kører det meste af året, og udover den normale køreplan afholdes der med jævne mellemrum særlige arrangementer, der i høj grad er værd at se. Visse dage bliver en speciel tidsperiode rekonstrueret, og mange deltagere er klædt ud i datidens tøj, og andre dage afholdes der ”træf” eller damptogsfestival, hvor en hel masse forskellige veterantog kommer til og kører efter en særlig køreplan.

Netop sådan en dag tog jeg til Arley station, der er et af stoppestederne på ruten. Arley begyndte som en ganske lille station i 1862, og selv om stationen voksede med tiden, var de vigtigste passagerer de lystfiskere, der kom for at tilbringe dagen med at fiske i floden. Kultransportvogne kørte hyppigt igennem med last fra minerne, men i midten af 1960’erne var jernbanernes gyldne tider slut – passagererne foretrak bilen, og mange landlige baner blev lukket. Arley var én af dem, og den groede bogstavlig talt til.

I 1974 købte Severn Valley Railway banen, og stationen blev sat fint i stand og genåbnet under stor festivitas. Siden da har frivillige hjælpere meldt sig under fanerne og passet stationen, så både bygningerne, perronerne og de tilhørende haver bliver fint vedligeholdt.

tog6

Efterårets Steam Gala bød på en lang række tog fra nær og fjern. Nogle var kommet på besøg langvejs fra, blandt andet fra veteranjernbaner i Devon og Sussex, mens andre havde fået weekenden fri fra de museer, hvor de ellers normalt hører hjemme. En af gæsterne var den berømte City of Truro, der skulle være det første europæiske damplokomotiv, der nåede op på en hastighed af over 150 km i timen. En anden berømthed var lokomotivet King Edward I fra Didcot jernbanemuseet i Oxfordshire, der for nylig trak det kongelige tog og endda  på et tidspunkt blev ført af Prince Charles.

I løbet af de tre dage, arrangementet varede, var ikke mindre end 350 damplokomotiver på skinnerne. Flotte tog med fine navne som 7802 Bradley Manor og 9017 Earl of Berkeley kom futtende ind på stationen for fuld damp. Det var et herligt syn, og amatørfotograferne flokkedes for at få de bedste billeder af lige netop deres yndlingstog.

Man skal nok være entusiast for at kende forskel på togene, for der er mange forskellige udgaver. Indtil 1948 var der fire store selskaber i England, der producerede tog, og de fire blev efterfølgende slået sammen til British Rail. De lokomotiver, som de fire selskaber fremstillede, er altså over 50 år gamle, og de har hver deres kendetegn. De flotteste er efter min mening de mørkegrønne fra Great Western Railway med alle de fine detaljer af messing og kobber.

Også togvognene til passagererne er der forskel på. Udvendigt kan vognene være af træ eller malet i f.eks. chokoladebrune og creme farver, og indvendigt er de nok så elegante. Mange vogne har indmad af teaktræ, og der er behagelige plyssæder til dem, der rejser på første klasse. Adskillige togvogne er udstyret med bar, så man kan få sig en forfriskning under turen, og flere har spisevogne med smukt dækkede borde.

Severn Valley Railway serverer stadig middag ombord i de gamle vogne, så man kan spise i stil, mens man kører gennem det engelske landskab. Hvis man ikke vil nøjes med at nyde maden og sceneriet, kan man også vove pelsen og deltage i et mordmysterium. Titler som Murder at the Station og Death for Dinner kan nok indikere, hvad der venter én, og medpassagererne på disse ture er næppe til at stole på…

Tekst og foto: © Mia Folkmann

tog5