For mange år siden besøgte jeg et engelsk hus, og da jeg var færdig med at se alle værelserne, gik jeg ad baggangen ned og igennem et lille uanseeligt rum. Men jeg blev fænget af de billeder, der hang på væggen; gamle sort-hvide billeder af et landskab, der var usandsynligt smukt. HAFOD stod der under dem… og jeg huskede det navn. Hafod i Wales.

Da vi mange år efter besluttede os til at tage til den sydlige del af Wales, var Hafod et vigtigt mål, for jeg måtte jo se, om der var lige så kønt i virkeligheden og efter så mange år. De billeder, jeg havde set, havde været temmelig gamle, for det maleriske område blev skabt i det 18. århundrede.

Jeg blev bestemt ikke skuffet – landskabet var noget af det smukkeste, jeg havde set, og vi tilbragte en lang dag med at gå ture i området; drikke kaffe på en træstamme og nyde udsigterne. Vi mødte ingen mennesker, men derimod to kærlige køer, der havde travlt med at nusse og slet ikke tog sig af os.

Uddrag fra min bog ”Rundt i Storbritannien”