Forest of Bowland ligger i det øverste hjørne af Lancashire; dog går en lille bid af området ind i Yorkshire. Da Gussi og jeg kørte dertil føltes det som en varm sommerdag, og første stop var en skyggefuld pub, hvor vi delte en frokost med lækker laks.
Vi kørte videre, og snart ændrede landskabet karakter. Det blev nærmest lidt som et mix mellem det dejlige Cotswold-område længere sydpå, der forståeligt nok er så populært, og så Yorkshire med floder og bjerge. Jeg faldt pladask for Forest of Bowland, hvor man selv på en helligdag kunne køre i ensomhed på de stilleveje – Quiet Lanes – der netop indbød til sendrægtighed.
Jeg syntes, at de stille veje er et glimrende initiativ. Man har indført dem for at beskytte naturen og give dem, der gerne vil køre stille og roligt – cykler for eksempel – en chance, men biler må altså også gerne være der, hvis de bare kører langsomt.
Vi gjorde et stop i den lille by Chipping, der er en rigtig sød by med en fin gammel kirke, der ligger højt og knejser. Der er ikke mange butikker i byen, men der er en gårdbutik, et hyggeligt tearoom med have og så et par pubber, sådan som det hører sig til, og senere opdagede jeg, at der faktisk ligger endnu en kirke, St Mary’s, og gemmer sig. Der er også et fattighus – et såkaldt Almshouse – der dog ikke længere bliver brugt til det oprindelige formål, men lejes ud gennem en fond.
Uddrag fra min bog ”Søer, bjerge og en gammel mur”