Den Engelske Julekalender: 11. december

Englændere har humor i spandevis – også den lidt mere vovede form for humor. Men jeg tænker, at det nok kan gå at skrive et lille indlæg om det på en julefrokostfredag…

For Panto’er er en elsket og meget engelsk form for juleunderholdning, der både er for børn og voksne. Det er ikke en pantomime, selv om det næsten kunne lyde sådan, men snarere en falde-på-halen komedie, der mest er for børn, men også er elsket af voksne. Mange replikker er dobbelttydige, så de små ører ikke bliver alt for røde (selv om børn i dag nok er vant til lidt af hvert…).

I en eller flere af rollerne er det mænd, der spiller kvinder, og der er også gerne (mindst) en kendt person med. Det er som regel de klassiske eventyr, der bliver taget under behandling – Snehvide og de små dværge, Alice i Eventyrland og lignende. Det kan der komme meget sjov ud af…

I filmen herover kan man se en bid af en jule”panto” – hvilket eventyr danner grundlaget for den?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

8. december: Hanne, Vanløse

9. december: Barbara, Hillerød

10. december: Sara, Jægerspris

Den Engelske Julekalender: 10. december

Hvert år kommer mange af de store engelske firmaer med en julereklamefilm. I år er ingen undtagelse, og firmaer som Boots, ASDA, Argos, John Lewis, Cadbury, Body Shop og mange flere har vist sig på skærmen – men alle er vist enige om, at det er Sainsburys film, der løber med sejren.

Jeg har vist filmen før på min egen blog og andre steder, men gode ting kan ikke vises for tit efter min mening – så her er den igen: Mog’s Christmas Calamity.

Hvad er katten Mogs yndlingsspise?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

8. december: Hanne, Vanløse

9. december: Barbara, Hillerød

Den Engelske Julekalender: 9. december

9-geffryejulHvert år i december forvandles Geffrye Museet i London til et festligt julehus fyldt med juledekorationer og lys. I de tidstypiske rum kan man se, hvordan englænderne har fejret jul de sidste firehundrede år, og mange af traditionerne kommer til live igen.

Udstillingen afslører også, at julen ikke altid har været på mode. I midten af det 17. århundrede blev julen forbudt af puritanere, der ikke billigede alt det drikkeri og spil, som højtiden førte med sig. Selv om den blev genindført nogle år senere, så var julen i mange år en bleg affære i forhold til tidligere. Først i det 19. århundrede blev den til det, vi kender i dag.

Hvis turen går til London, kan det anbefales at kigge ind på Geffrye Museum of the Home

Hvad var det puritanerne var så meget imod?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

8. december: Hanne, Vanløse

Den Engelske Julekalender: 8. december

8-logMange engelske juletraditioner går langt tilbage i tiden. Lige siden middelalderen har julen varet 12 dage efter juledag – the twelve days of Christmas – og husets rum blev pyntet op med stedsegrønt som kristtjørn, efeu og taks. Dengang var man overbevist om, at de planter, der formåede at holde sig grønne hele vinteren, besad magiske kræfter, og de blev symboler på det evige liv.

En anden tradition, der oprindeligt kom fra Skandinavien, var juletræstammen, der blev slæbt ind i huset juleaften og ligeledes pyntet med stedsegrønt og grene. Det var meningen, at træstammen skulle holdes i gang, så den kunne brænde alle de 12 juledage, og det var et dårligt tegn for det kommende år, hvis ilden gik ud.

Selv i dag hører juletræstammen med til højtiden, men dog i en noget anden form. For nu fremstilles den enten som en slags roulade, dækket med chokolade og pyntet med lidt kristtjørn, eller som en chokoladerulle, der kan skæres af.

Hvor kom traditionen med juletræstammen fra?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

Foto: Helen T

Den Engelske Julekalender: 7. december

globerJeg er nok ikke den eneste, der fascineres af snowglobes. Det er de små runde glaskupler, som man ryster lidt for at sætte sneen i bevægelse, og derefter kan man kigge ind i en fortryllet lilleputverden, der langsomt dækkes af snefnug.

De første sneglober blev fremstillet i victoriatiden, hvor man brugte dem til brevpressere. Dengang var der bare vand indeni, men efterhånden kom man også glykol i, for det fik sneen til at falde stille og roligt.

Mange sneglober blev brugt som souvenirs, for på det tidspunkt var man begyndt at rejse meget, og det var en sjov ting at tage med hjem. Indholdet var da kendte bygninger, en gondol fra Venedig eller en bjerglandskab fra Schweiz.

Sneglober med juletema blev særdeles populære, og blandt samlere er det én af de vigtigste kategorier. Scenerier med julemænd, snemænd og rensdyr er blandt de mest almindelige, men det kan også en snedækket hytte eller et julesangkor.

Hvilket praktisk formål havde de første sneglober fra 1800-tallet?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

Den Engelske Julekalender: 6. december

6-middagDen 3. december omtalte jeg den amerikanske forfatter Washington Irving og hans fortællinger om den jul, han i 1800-tallet oplevede i Aston Hall ved Birmingham. Her er et lille uddrag af afsnittet om julemiddagen…

Julemiddagen blev serveret i den store hall, hvor godsejeren altid holdt festmåltidet. Der var tændt op i pejsen, så rummet kunne varmes op, og flammerne sendte gløder og røg op gennem skorstenen. Billedet af en ridder til hest var pyntet til lejligheden, og kristtjørn og efeu var også viklet omkring ridderens hjelm og våben, der hang på den modsatte væg.

Efter middagen kom tjeneren ind med et stort sølvkar, som han anbragte foran godsejeren. Det var en wassail skål, som man brugte det ved juletid. Indholdet var tilberedt af godsejeren selv, og det var en drik, der ville have glædet enhver svirebror. Indholdet var en blanding af de kraftigste og fyldigste vine, godt sødet og krydret og med bagte æbler i.

Den ældre herres ansigt strålede af fryd, da han rørte i drikken. Han løftede et glas til sine læber og ønskede alle de tilstedeværende rigtig glædelig jul, hvorefter han sendte glasset rundt så alle kunne følge hans eksempel.

En wassail er en drik, der går helt tilbage til middelalderen og på mange måder minder om vores egen tids…. ja, hvad er det nu? Noget med rosiner og mandler og varm rødvin?  ;-) 

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

Den Engelske Julekalender: 5. december

slikSøde sager hører julen til, og de engelske slikbutikker virker særligt tillokkende på denne årstid. For lækkersultne børn og voksne er sådan en gammeldags butik et rent eldorado at gå på opdagelse i, og voksne, der har opnået en vis alder, bliver helt nostalgiske.

Blandt julens lækkerier hører fudge, chokoladekugler, marshmallows, Jelly Babies, mintballs og marcipanfrugt – og så selvfølgelig de stribede pebermyntestænger, som kan hænges på juletræet.

Englands ældste slikbutik ligger i Yorkshire, hvor den har solgt søde sager siden 1827, mens butikken her på billedet er fra Stratford-upon-Avon. Hvis du ser på skiltet i vinduet, kan du se, at de stadig fremstiller Peanut Brittle på traditionel vis og efter en gammel familieopskrift.

Peanut Brittle er karamelliserede peanuts, og noget tilsvarende kan fremstilles med valnødder:

En kopfuld sukker smeltes langsomt og forsigtigt på en pande sammen med to kopfulde halve valnødder. Sørg for at alle valnødderne dækkes godt af sukkermassen; sluk for varmen og lad dem derefter afkøle på panden.

Dagens spørgsmål: Alle ved, at frugt er sundt, men hvilken “frugt” kan man mon købe i butikker som denne?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

Den Engelske Julekalender: 4. december

4Hvis man er i England i ugerne op til jul, må man ikke snyde sig selv for at besøge nogle af de historiske huse, der holder juleåbent. Det er højdepunktet af hygge, og for mig er det blevet en fast del af juletraditionerne.

Juletræerne er enten pyntede med smukke ting fra haven – grankogler, bær og moshjerter for eksempel – eller med den pynt, der i den pågældende familie er gået i arv gennem generationer. På bordene ligger julekort fremme, og der spilles julemusik i radioen.

Den store pejs i stuen er selvfølgelig tændt op, og en kæmpestor granguirlande med røde sløjfer hænger langs trappens gelænder. Der dufter skønt af julepotpourri med appelsinskiver og kanelstænger, og man bliver gerne indbudt til at sætte sig i én af sofaerne og nyde stemningen.

Hvilken farve har de sløjfer, man pynter trappens granguirlander med?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

Den Engelske Julekalender: 3. december

3oldchristmasDen amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

Juleaften
Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os….

HVORFOR var misteltenen mon til fare for de kønne stuepiger… hmmm…?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

I Barnabys fodspor

590marlowSerien med kriminalkommisær Barnaby – der på engelsk hedder Midsomer Murders – er underholdning, gys og spænding på en hyggelig måde, og den slags krimiserier holder vi meget af. Men en stor del af seriens popularitet skyldes nok også fornøjelsen ved at se på alle de yndige, gammeldags byer og smukke scenerier, der for så mange er indbegrebet af alt det engelske.

Optagelserne har fundet sted på forskellige locations. Der er lidt af det bedste fra forskellige byer – nogle mere brugt end andre – og de fleste ligger i Buckinghamshire nær London og kan derfor nemt udforskes nærmere. Vi ser lidt på et par af dem her:

Long Crendon er én af de byer, der hyppigt filmes, for hovedgaden er utroligt charmerende. Byen har rødder langt tilbage i tiden, og det kan man se på de smukke huse og den gamle landsbykirke. Retsbygningen ved siden af kirken går helt tilbage til 1485, og i gamle dage boede byens fattige i underetagen, mens overetagen blev brugt til retslokale.

Marlow ligger idyllisk ved Themsen og omgivet af smuk natur, og her er mange af de elegante huse fra 1700-tallet. Lige ved siden af ligger Lille Marlow, og hovedgaden er bestemt en byvandring værd. Den gamle bindingsværkskro The Queens Head ligger gemt lidt af vejen, men det kan anbefales at finde både den og den fine lille kirke, der har ligget her i godt tusind år.

Byens ”kriminelle” stemning understreges meget passende af, at den berømte forfatter Edgar Wallace ligger begravet på kirkegården i nærheden, og så har kirken været brugt i serier med både Miss Marple, Poirot og Lewis.

Fra Marlow er der ikke langt til Hambleden, der også er en meget besøgt by – ikke bare af turister, men også af filmhold, for utallige engelske film og serier er optaget her. Her er flintestenshuse og landlig idyl for alle pengene, og nede ved vandet kan man se den historiske vandmølle. Hvis man har mod på det, kan man sejle eller gå tilbage via stisystemer til Marlow.

Bledlow har lagt location til flere krimiserier, og da byen er nævnt i the domesday book – den engelske optegnelse fra 1086 – er også husene her af ældre dato.

Adskillige scener er optaget i Beaconsfield, der er en travl by med fine, gamle huse, butikker og restauranter. Lige over for kirken ligger et hyggeligt tea room, hvor man meget passende kan afslutte turen, mens man nyder eftermiddagsteen og indsnuser stemningen fra gamle dage.

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet forår 2012

Tekst: Mia Folkmann – Foto: Chrislofotos