Den engelske julekalender – 13. december 2020

Den 2. december fortalte jeg om et feriehus på Jersey, og i dag vil jeg fortælle lidt om et andet engelsk hus.

”Lock Cottage” ligger lige ved en sluse og har sikkert engang været slusemesterens. Jeg husker endnu ganske tydeligt, at vi kom dertil i buldrende mørke – som vi har en vis tendens til – og skulle finde frem til hoveddørens nøglehul med stivfrosne fingre. Ikke nemt, men det lykkedes – og da vi kom indenfor og tændte lyset, tændte vi samtidig det fine juletræ, som man havde pyntet med elektriske lys og sat op til os. På bordet stod en bakke med kopper og tepotte, tebreve og småkager, og der stod mælk til teen i køleskabet.

Der var noget så hyggeligt i det lille hus, men også pivkoldt. For selv om vi fyrede flittigt i den åbne pejs, der fyldte det meste af stuen, så blæste der samtidig en kold vind ned gennem den, og i det hele taget var huset ret svært at varme op.

Da vi en morgen sad ved morgenmaden og skulle smøre brødet, sagde jeg til min mand, at han altså ikke behøvede at sætte smørret i køleskabet. Det var hårdt som en sten og ikke til at smøre med. Han bare på mig og sagde tørt, at det IKKE havde været i køleskabet; det havde bare stået ude på køkkenbordet…

Uddrag fra min bog Floder, får og gyldne huse

Dagens spørgsmål lyder: Feriehuset ligger ved en flod, som I kan se – og den samme flod går hele vejen til og igennem London. Hvad er det nu den hedder…?

  1. Themsen
  2. Severn
  3. Trent

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: Caroline Grubb


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 1. december: Jytte fra Hundested

Vinder 2. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 3. december: Merete fra Herlev

Vinder 4. december: Ann fra Herning

Vinder 5. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 6. december: Anita fra Fredericia

Vinder 7. december: Bente fra Dianalund

Vinder 8. december: Gudrun fra Vangede

Vinder 9. december: Birgit fra Hillerød

Vinder 10. december: Pialovise fra Sønderborg

Vinder 11. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 12. december: Birgit fra Virum