Den Engelske Julekalender – 13. december 2019

Bettys cafeerne blev grundlagt af en schweizisk konditor, Frederick Belmont, der rejste til England for at skabe sin egen forretning. Det var hans mening at tage til Sydengland, men han kom til at tage det forkerte tog og havnede i stedet i Yorkshire. Men da omgivelserne mindede ham lidt om hjemlandet Schweiz, besluttede han sig for at blive.

I 1919 åbnede han sin første café i Harrogate. Byen var meget fashionabel dengang, og den elegante café med de fine kager blev snart vældig populær. Efterhånden kunne Frederick åbne nye afdelinger, bl.a. flagskibet i York, der var inspireret af det flotte krydstogtskib Queen Mary. Cafeen har fine art deco dekorationer, træpaneler og store buede vinduer, så man kan sagtens forestille sig, at man er ombord på en luksusliner.

Kæden er nærmest blevet en institution i Yorkshire, og alligevel er der efter 90 år stadig ingen, der rigtigt ved, hvorfor cafeerne kom til at hedde Bettys. Men når man sidder med en af de utroligt lækre kager, har det egentlig ikke den store betydning…

Dagens spørgsmål lyder: Årets allermest vigtige kage er julekagen med hvid marcipan. Kagen er fyldt med gode sager, blandt andet… ja hvad er det nu?

  1. Rosiner og nødder
  2. Rasp og Naftalin
  3. Rensdyr og Nisser

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: Rosscophoto


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser