Den Engelske Julekalender – 20. december

Efter manges opfattelse er Cotswolds indbegrebet af alt, hvad der er engelsk. Smukke udsigter, grønne marker, gamle byer og hyggelige pubber – lutter engelsk idyl. Der er ikke noget at sige til, at huspriserne her ligger en god bid over gennemsnittet, for det er et eftertragtet sted at bo – og så kun et par timers kørsel fra London.

Overalt i Cotswolds ligger små kirker. Mange af dem blev bygget af velhavende uldkøbmænd i taknemmelighed, for det var fårenes uld, der dannede grundlaget for områdets velstand. Af samme grund voksede mange Cotswold-byer anseeligt i løbet af 1700 og 1800-tallet, hvor man producerede store mængder klæde til tøj.

En af de mange hyggelige byer i Cotswolds er Tetbury. Det er byens markedsbygning, der her er så fint juleoplyst, og den blev opført i 1655 netop med det formål at have et sted at sælge uld og garn.

Dagens spørgsmål lyder: Hannen hos fåret hedder det samme som et stjernetegn – er det en Vandmand, en Vædder eller en Stenbuk?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: © VisitEngland/Cotswolds.com/Kevin Farnham


1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

3. december: Helle, Skive

4. december: Helle, Vejle

5. december: Jonna, Svendborg

6. december: Birgit, Nivå

7. december: Susanne, Odense

8. december: Elisabeth, Nørresundby

9. december: Helen, Vanløse

10. december: Britt, Nakskov

11. december: Ane, Charlottenlund

12. december: Tina, Hirtshals

13. december: Kristin, Albertslund

14. december: Gitte, Lejre

15. december: Lone, Rudkøbing

16. december: Anita, Fredericia

17. december: Anita, Kolding

18. december: PiaLovise, Sønderborg

19. december: Marianne, Ringe