Engelsk stemning, byer, historie, haver
Jeg modtog en lektørudtalelse fra biblioteket, hvor konklusionen var en anbefaling af bogen. Og selv om man kun må bringe et lille uddrag af udtalelsen (det ellers først bliver offentliggjort om et halvt år) – så kommer den lille smule her:
Flot og interessant bog om Londons historie og seværdigheder med et personligt touch. For alle, som ønsker at vide mere om London.
Er der noget at sige til, at jeg blev glad? Sådan lidt “dansen rundt på gulvet” glad… :-)
Vejret skifter fra dag til dag her i London. Nogle dage er milde og blide, mens andre er isnende kolde, blæsende og fulde af støvregn. Det sidste lader man sig ikke påvirke for meget af, når man har fået hund, der bare skal med ud hver eneste dag – men på årets første rigtige forårsdag lod jeg ham dog blive hjemme hos sin “far”, der skulle arbejde, og gik en lang tur langs Themsen for at udforske nogle ikke så hundevenlige ting.
Jeg gik hele vejen fra London Bridge til Hammersmith Bridge – og en god bid længere. Men solen skinnede vidunderligt, og det var skønt at gå langs floden forbi nyt og gammelt byggeri, der er ganske fascinerende. Ikke noget af det er ens; fantasien har virkelig fået lov til at få vide rammer her. Jeg kunne ikke selv tænke mig at bo i det – jeg er så absolut mere landmenneske end bymenneske – men jeg kan godt lide at se på det.
Og mens jeg gik, fik jeg fotograferet en masse og udtænkt en masse planer. Man tænker så godt, når man går – og humøret stiger uundgåeligt i solskin med udsigt til fugle og vand. Selv en ganske almindelig sandwich smagte himmelsk i fri luft og ved Themsen, der ellers var ret upåvirket af det fine vejr…
Vi har haft nogle meget forskelligartede dage i London. Øspøs regnvejrsdage blev afløst af forårsagtige solskinsdage, og på sådan en forårsdag gik vi hele den lange vej fra Lamberts Palace, der er ærkebiskoppen af Canterburys officielle bolig, og til Tower Bridge. Faktisk lidt længere, for de små gader i kvarteret ved Tower lokkede til udforskning.
Vi havde egentlig besluttet os for at tage en taxi fra Tower og tilbage til Trafalgar Square, hvor bussen holdt, men nu gik det lige så godt! Vi fortsatte ufortrødent turen på den anden side af Themsen og gik hele vejen tilbage igen. Med svinkeærinder blev det en tur på 15-16 km.
Der er en ganske særlig stemning her ved Themsen. Det myldrede selvfølgelig med mennesker på sådan en dejlig dag – der blev bygget sandslotte (eller rettere sandmænd); der blev spist frokost udendørs og set udstillinger. Selv ville vi blandt andet ud og prøve den nye “Millennium Bridge”, der er en gangbro. Den ligger lige ved Shakespeare’s Globe teater, og da den kom op i år 2000, var der mange, der klagede over, at den gyngede alarmerende. Herefter måtte man lukke den et par år, mens man forbedrede den.
Der var ingen gyngen nu i hvert fald – og det var der selvfølgelig heller ikke på Tower Bridge, hvor man som noget nyt kan gå på en glasgang i 42 meters højde. Men selv om det nok er en fascinerende oplevelse at se trafik og både sådan lidt fra oven… så afholdt “haren” her sig alligevel fra det. Jeg har det ikke så godt med højder og glasgulve… ;-)
Tekst og foto: Mia Folkmann
På en søndag er det oplagt at gå på marked. Så det gjorde vi – men det var et ganske særligt marked, som jeg er meget begejstret for, og som jeg tidligere har skrevet om i ANGLOFILIA magasinet.
Old Spitalfields er meget stort, overdækket marked. Bygningen har sit navn fra dengang, hvor der lå et hospital og kloster her ”langt ude på landet”. Efterhånden voksede byen ud til Spitalfields, og i 1600-tallet fik man ret til at holde marked.
I 1700-tallet blomstrede markedet op, og man havde travlt med at sælge frisk frugt og grønt til Londons voksende befolkning. Senere opførte man bygningen, der nu er forvandlet til en herlig markedsplads med masser af liv, og samtidig danner Old Spitalfields midtpunkt for et nyrenoveret og spændende kvarter i London.
Her er superhyggeligt, og hvis man kan lide smart tøj og dejlig mad, må man kigge herud. Jeg var stærkt fristet af en ret unik frakke, men købte i stedet en sød bluse og nogle usædvanligt gode, hjemmelavede chokolader. Til frokost spiste vi lækre madpandekager, mens vi blev underholdt af folk, der prøvede stilfulde hatte lige over for – og bagefter nød vi frisk vandmelonsaft og senere kaffe.
Old Spitalfields er sjovt!
