Uddrag fra min bog om Skotland: Kirkcudbright

Kirkcudbright er blot ét af flere steder i Skotland, der har et håbløst navn rent udtalemæssigt, og hvis man gætter, gætter man sikkert forkert. KIR-COO-BREE er nok det, der kommer nærmest – og selv den udtale er der delte meninger om.

Men uanset udtalen er det en særdeles hyggelig by, der samtidig er noget for sig selv med alle de pastelfarvede huse. Der er en god stemning, og man kan virkelig fornemme, at det er ”kunstnerby”, hvor kreative sjæle af alle slags igennem årene har holdt til. Kunstneren Edward Atkinson Hornel er nok den mest kendte af dem, for han boede i byen en stor del af sit liv, og man kan besøge hans hus, Broughton House, i High Street nummer 12.

Bag huset ligger en lille ”hemmelig have”. Man kommer ind i den gennem huset, og det er virkelig en fornøjelse at sidde her i fred og ro. På den ene side af muren er der livlig havneaktivitet, og på den anden – inde i haven – er der fredfyldt og blomsterfyldt…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog “Autocamperliv – på tur i Sydengland”

Cotehele er mange ting på én gang. Det er først og fremmest et smukt, gammelt hus – en tidslomme fra fortiden – og også en skøn have, en lille havn ved floden Tamar, en vandmølle og et dejligt skovområde. Huset går helt tilbage til det 14. århundrede, hvor familien Cotehele var velhavende og magtfulde. Datteren og arvingen til ejendommen giftede sig med William Edgcumbe, og således blev Cotehele Edgcumbe-familiens ejendom.

Da man foretrak at bo i et andet og mere komfortabelt hus nær Plymouth, blev Cotehele hovedsageligt anvendt som en slags ”fritidshus”, og af den grund undgik det de store forandringer. Det føles, som om huset har sovet Tornerosesøvn, og det er fascinerende at gå rundt i de mørke, lidt dystre rum, hvor vægtæpperne hænger tæt, og at se på gamle våben i den store hall.

Den skrånende have er stor, og de mange stier indbyder til udforskning. Om foråret er det de store rhododendron, der dominerer, men også kameliaer og den sarte magnolia er med til at give farve. Oppe ved huset bliver bedene fyldt med sommerblomster i forskellige nuancer, og omkring søen i den nedre del af haven vokser alt det, der holder af fugtige omgivelser. Fra haven kan man gå ud på skovstien, hvorfra der er udsigt over Tamar og jernbaneviadukten i det fjerne.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen AUTOCAMPERLIV – på tur i Sydengland

Uddrag af min bog “Søer, bjerge og en gammel mur”

Hawes er en typisk engelsk markedsby, og selv om den er så velbesøgt, som den er, er den stadig gammeldags. Butikkerne er lidt slidte, og der er ingen af de kædebutikker, der er så mange af andre steder, og det kan jeg lide. I den ene side af hovedgaden ligger spisestederne næsten side om side, og her sidder folk og hygger sig med frokost og eftermiddagskaffe. I den modsatte side ligger butikkerne – blandt andet et lille supermarked, en købmand, et par tøjbutikker og et apotek – og så ligger der et par antikvitets- og tøjbutikker og gemmer sig. Det er ikke storindkøb, man skal satse på, men her er, hvad man skal bruge.

Det er sjovt med små byer, for uanset hvor små de er, så lykkes det mig alligevel altid at finde noget, der er interessant. Man skal bare være åben for det. Sidst jeg var her, var jeg blandt andet nede på rebslageriet, hvor man kan se, hvordan reb fremstilles, og hvor man kan købe en masse forskellige typer reb, som man ikke anede, at man havde brug for.

Jeg blev ret fascineret over at se, at der er mange forskellige former for reb til kirkeklokker, for eksempel. Her i England har man jo bell ringers, altså folk, der kan kunsten at ringe med kirkeklokker. Her kommer rebet ind, for det er i nok så høj grad et spørgsmål om teknik end styrke at ringe med klokker. Hver gang en ringer trækker i klokkens reb, begynder den at svinge og give lyd, og det gælder så om at finde rytmen sammen med de andre.

Der er også mange andre reb. Dem, man bruger til hundesnore, for eksempel. De er selvfølgelig ikke nær så kraftige som dem til kirkeklokkerne – medmindre man har en hund af særligt imponerende dimensioner. I så fald skulle man måske overveje at bruge de meget kraftige reb, som man ellers sætter op på messingstandere i de historiske huse for at forhindre publikum i at gå hen, hvor de ikke skal gå. Et reb er skam ikke bare et reb, men lidt af en videnskab…

Uddrag fra bogen “Vores engelske hus”

Vi overtog huset i januar måned og sejlede derfor med DFDS færgen fra Esbjerg på en kold og stormfuld aften. Undervejs tog stormen til, og mens jeg lå og våndede mig på de vilde vover, spekulerede jeg på, om det var skæbnens ironi. Når det nu endelig var lykkedes mig at få mit livs ønskehus, opnåede jeg vel ikke at opleve det.

Men jeg overlevede heldigvis turen, og næste dag kørte vi vestpå mod Worcester og Great Malvern, for Hollymount ligger stort set midt mellem de to byer. For en gangs skyld kom vi kørende op ad den lange indkørsel i buldermørke, for vi havde aldrig været der om vinteren, og med nøglen i hånden famlede vi os frem til køkkendøren.

Det var et helt andet hus, der nu mødte os. Det Hollymount, vi kendte, var væk, og de eneste møbler, der var tilbage, var den blomstrede sofa og de to lænestole i stuen og så bambusmøblerne i havestuen. Vi gik rundt i det tomme hus, der nu virkede meget større end vi huskede det, og vi undersøgte det værelse, som vi faktisk aldrig havde været inde i, fordi det altid havde været aflåst. Men der var intet usædvanligt her – det var bare et lidt trist værelse med et indbygget skab og et meget lavtsiddende vindue.

Vi satte os ud i havestuen og delte den flaske champagne, som sælgerne havde stillet til os sammen med en lille hilsen. Uden for var det buldrende mørkt; der var ikke et lys at se, for naboerne lå et godt stykke væk og gemt bag skov og træer. Men vi vidste, at der i dagslys var den skønneste udsigt ud over det engelske landskab med bjerge i det fjerne.

Vi sad længe og så ud i mørket, mens tankerne fløj. Først nu gik det for alvor op for os, at vi var de lykkelige ejere af et hus fra midten af 1600-tallet; et hus, der sandsynligvis oprindeligt havde været en lade. På et tidspunkt i løbet af 1800-tallet var det blevet bygget om til et tofamiliehus, og de to store ildsteder blev muret op i hver sin ende. I begyndelsen af århundredeskiftet fik Hollymount status som enfamiliehus og fungerede som enkebolig for herregården længere oppe ad vejen.

Vi kendte historien fra sælgerne, der selv havde købt huset tredive år forinden af den sigøjner, der på et tidspunkt må have overtaget det efter enkefruen. Sælgerne havde moderniseret huset og lavet tilbygningen med køkkenet, og i år 2000 havde de fejret årtusindskiftet ved at opføre den opvarmede havestue, vi nu sad i.

Vi skålede ærbødigt i champagne og faldt i søvn i havemøblerne…

Tekst: Mia Folkmann

Scarborough

Havnebyen Scarborough ligger ved North Yorkshires kyst og kendes nok især for Simon og Garfunkels sang ”Are you going to Scarborough Fair”. Sangen er gammel, og det omtalte marked foregik hvert år i august og september.

Folk kom fra nær og fjern for at handle, og velstanden kom i form af de sølvblanke sild, som netop på det tidspunkt af året søgte ind til Yorkshires kyster i store mængder. Sildefangsten betød stor velstand til området, og ”fiskekonerne” – der her blev kaldt ”sildepigerne” – sørgede for at rense fisken og salte dem ned.

I dag hører markedsdagene fortiden til, og Scarborough tiltrækker først og fremmest turister. Som så mange andre engelske havne- og badebyer er der liv og glade dage i sommermånederne og på solbeskinnede søndage, og vi besøgte netop byen på sådan en søndag.

Vi gik den lange vej langs kysten ind til byen og ud på den brede strand, hvor man kunne soppe og bade og kravle i klipperne. Det sidste var en nødvendighed, hvis man ville op til den vej, der gik rundt om klippen og den gamle borg, for adgangen til trappen var oversvømmet. Men så fik man prøvet det med… ?

En klippeelevator

klippeelevator1I går var jeg en tur i Bridgnorth på vej til Telford, hvor jeg skulle se på autocampere. Det var hundekoldt, så det blev kun til en frisk gåtur rundt i byen, op til slotsruinen, og hen til den klippeelevator, som lige måtte prøves af.

Det er den stejleste i England, og den er omkring 120 år gammel. Men elevatoren er “still going strong” må man sige, for på ingen tid blev man kørt ned til floden og op igen.

Det er ikke nogen egentlig turistattraktion – de lokale bruger elevatoren flittigt, for det er noget af en udfordring at komme nedefra og op. Mange ældre mennesker bor nede ved den smukke flod, og det er dejlig nemt for dem at tage elevatoren op til byen, når de skal handle.

Skinnerne er skåret dybt inde i klipperne, så det må have været en stor præstation i sin tid, da elevatoren blev etableret.

Tekst og foto: Mia Folkmann

klippeelevator2

Et yndigt syn

kirsebærblomstEgnen omkring Evesham er et af de mest produktive landbrugsområder i England, og det er særligt kendt for sine æbler, kirsebær, pærer og blommer. Om foråret – fra midten af marts til midten af maj – er vejene kantet af blomstrende træer i nuancerne hvid, rosa og ferskenfarvet.

Hvis man kommer på egnen i blomstringsperioden, kan det varmt anbefales at køre en tur på den 70 km lange rute mellem Pershore og Evesham og de små byer nord for dem. Ikke kun på grund af blomsterne, men også fordi der ligger så mange smukke huse med stråtag og bindingsværk.

Området har været kendt for sin frugtproduktion lige siden middelalderen, og porcelænsfabrikken Royal Worcester gjorde Evesham yderligere berømt, da man i 1961 begyndte produktionen af et stel med samme navn. Motiverne var netop de smukkeste frugter, og stellet blev ét af de allermest populære.

En stor del af frugten fra Evesham Vale blev brugt til fremstilling af æble- eller pærecider, og i forrige århundrede producerede man så store mængder, at skolerne måtte lukke i 14 dage, så skolebørnene og deres mødre kunne tage ud i markerne og plukke den modne frugt. Meget af frugten bliver stadig udnyttet til cider, og i august måned afholdes der frugtfestival med smagsprøver.

Hvis man vælger at gå eller cykle turen, får man alle forårets naturoplevelser ind på nært hold: Duften, synet og lyden af flittige bier i træernes blomsterflor. De gamle frugthaver og de tætte, levende hegn, der omgiver dem, er gode boliger for fuglene, og man kan se masser af lam på markerne og måske også den lille muntjak, der lever på disse kanter.

Der dyrkes omkring hundrede forskellige varianter af frugt på egnen, og mange steder har man mulighed for at nyde lokale specialiteter. Men man kan også vælge at købe lidt forsyninger, slå sig ned et smukt sted med udsigt og nyde en rigtig engelsk picnic.

Brochure med ruteforslag kan fås på turistkontoret i Evesham.

Tekst og foto: Mia Folkmann – artiklen er fra ANGLOFILIA sommer 2011

Den Engelske Julekalender – 24. december 2019

Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er særdeles velkommen.

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker på et tidspunkt var en del af mit liv – de har for evigt sat deres spor i mit sind.

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den…

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-)

MERRY CHRISTMAS EVERYONE!

Dagens spørgsmål lyder: Vi slutter som vi begyndte med noget smukt juleporcelæn. Motivet på Spode-stellet er kendt og elsket og forestiller… ja, hvad er det nu…?

  1. En julegris
  2. En julebuk
  3. Et juletræ

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: Alle dele venligst udlånt af min Anglofilia-butik… :-) 


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 24. december: Marianne fra Tåstrup

Vinder 23. december: Hanne fra Brøndby

Vinder 22. december: Joan fra Aalborg

Vinder 21. december: Pernille fra Horsens

Vinder 20. december: Mariane fra Brønshøj

Vinder 19. december: Marianne fra Brønshøj

Vinder 18. december: Anne fra Rødby

Vinder 17. december: Jytte fra Ringkøbing

Vinder 16. december: Marianne fra Ringe

Vinder 15. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 14. december: Jytte fra Hundested

Vinder 13. december: Mona fra Hornbæk

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser

Den Engelske Julekalender – 23. december 2019

Lyden af klokker er en del af den engelske kultur. Næsten alle bor i nærheden af kirkeklokker, der fortæller om lykkelige eller sørgelige begivenheder. Og Bell Ringing – altså kunsten at ringe med kirkeklokker – praktiseres af tusinder over hele Storbritannien.

Siden gammel tid har kirkeklokker ringet for at vække os, for at kalde os sammen – eller kalde til våben. Men først og fremmest er klokkeklangen et symbol på fred. Således var mange kirkeklokker tavse under anden verdenskrig – indtil den dag, hvor de kunne ringe freden ind.

Verdens ældste jernstøberi ligger i Whitechapel i London. Det har været i funktion siden 1570, hvor dronning Elizabeth I regerede, og det var i funktion i 1888, da Jack the Ripper var på færde i området. Den største klokke, man nogensinde har støbt, er Big Ben.

Dagens spørgsmål lyder: Den verdensberømte klokke Big Ben ringer i hvilken storby?

  1. Bruxelles
  2. Paris
  3. London

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 22. december: Joan fra Aalborg

Vinder 21. december: Pernille fra Horsens

Vinder 20. december: Mariane fra Brønshøj

Vinder 19. december: Marianne fra Brønshøj

Vinder 18. december: Anne fra Rødby

Vinder 17. december: Jytte fra Ringkøbing

Vinder 16. december: Marianne fra Ringe

Vinder 15. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 14. december: Jytte fra Hundested

Vinder 13. december: Mona fra Hornbæk

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser

Den Engelske Julekalender – 22. december 2019

På den østlige side af Malvern Hills ligger St Ann’s Well, der er en charmerende bygning fra det 18. århundrede. Her finder man en café, hvor man i dag kan hvile sine trætte ben, før i tiden var det et af de steder, man tog til for at få den berømte ”vandkur”. Man blev tilbudt varme og kolde bade, og behandlingerne var så populære, at de i en årrække bragte velstand til byen ved foden af bakkerne.

Sammenlagt er der 130 kendte kilder, brønde og springvand i Malvern og omegn, og vandet er så godt, at det indtil for nyligt blev tappet på flasker og solgt i supermarkederne. Man kan stadig smage det – ganske gratis – ved at besøge én af de mange brønde, blandt andet den i Great Malverns centrum.

Dagens spørgsmål lyder: Hvis man ikke har nogen penge, må man leve af kildevand og… ja, hvad er det nu?

  1. Kiks
  2. Kærlighed
  3. Kattejammer

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 21. december: Pernille fra Horsens

Vinder 20. december: Mariane fra Brønshøj

Vinder 19. december: Marianne fra Brønshøj

Vinder 18. december: Anne fra Rødby

Vinder 17. december: Jytte fra Ringkøbing

Vinder 16. december: Marianne fra Ringe

Vinder 15. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 14. december: Jytte fra Hundested

Vinder 13. december: Mona fra Hornbæk

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser