Uddrag af min bog “Søer, bjerge og en gammel mur”

Hawes er en typisk engelsk markedsby, og selv om den er så velbesøgt, som den er, er den stadig gammeldags. Butikkerne er lidt slidte, og der er ingen af de kædebutikker, der er så mange af andre steder, og det kan jeg lide. I den ene side af hovedgaden ligger spisestederne næsten side om side, og her sidder folk og hygger sig med frokost og eftermiddagskaffe. I den modsatte side ligger butikkerne – blandt andet et lille supermarked, en købmand, et par tøjbutikker og et apotek – og så ligger der et par antikvitets- og tøjbutikker og gemmer sig. Det er ikke storindkøb, man skal satse på, men her er, hvad man skal bruge.

Det er sjovt med små byer, for uanset hvor små de er, så lykkes det mig alligevel altid at finde noget, der er interessant. Man skal bare være åben for det. Sidst jeg var her, var jeg blandt andet nede på rebslageriet, hvor man kan se, hvordan reb fremstilles, og hvor man kan købe en masse forskellige typer reb, som man ikke anede, at man havde brug for.

Jeg blev ret fascineret over at se, at der er mange forskellige former for reb til kirkeklokker, for eksempel. Her i England har man jo bell ringers, altså folk, der kan kunsten at ringe med kirkeklokker. Her kommer rebet ind, for det er i nok så høj grad et spørgsmål om teknik end styrke at ringe med klokker. Hver gang en ringer trækker i klokkens reb, begynder den at svinge og give lyd, og det gælder så om at finde rytmen sammen med de andre.

Der er også mange andre reb. Dem, man bruger til hundesnore, for eksempel. De er selvfølgelig ikke nær så kraftige som dem til kirkeklokkerne – medmindre man har en hund af særligt imponerende dimensioner. I så fald skulle man måske overveje at bruge de meget kraftige reb, som man ellers sætter op på messingstandere i de historiske huse for at forhindre publikum i at gå hen, hvor de ikke skal gå. Et reb er skam ikke bare et reb, men lidt af en videnskab…

York

York er en skøn by, der i høj grad er værd at udforske. Og netop det gør man så godt fra de gamle bymure, der i Victoriatiden blev forsynet med en sti, som man kunne gå tur på.

Jeg gjorde selv det samme som de fine damer dengang – vandrede hele vejen rundt, så godt det nu kunne lade sig gøre. Holdt pauser ind i mellem for at gå lidt langs floden og kigge nærmere på museumsparken, før jeg søgte ind i den smukke have, der hører til ”Treasurer’s House”. Det historiske hus er åbent for offentligheden, og man kan spise frokost eller drikke kaffe nede i kælderen.

Turen på bymuren blev genoptaget efter kaffepausen, og på et tidspunkt får man en fantastisk udsigt til Yorks katedral, der er Englands største. York Minster stammer i den nuværende udformning fra 1200-tallet, hvor man begyndte at bygge om på den kirke, som normannerne havde opført. De to tværskibe blev bygget først og senere kom de 60 meter høje tårne til, men sammenlagt varede det 250 år, før katedralen var færdig. Indvendigt er den utroligt imponerende, og skønt de gamle blyindfattede ruder ser helt moderne ud, er de meget gamle.

Mange steder kan også kigge ned i private haver og offentlige parker; skønne små oaser der gemmer sig mellem de gamle bygninger. Og oppe fra muren fik jeg øje på en hyggelig pubhave, hvor aftensmaden senere blev indtaget. Man ser så meget godt, når man bevæger sig op i højden…

Bettys Café

betsBettys cafeerne blev grundlagt af en schweizisk konditor, Frederick Belmont, der rejste til England for at skabe sin egen forretning. Det var hans mening at tage til Sydengland, men han kom til at tage det forkerte tog og havnede i stedet i Yorkshire. Men da omgivelserne mindede ham lidt om hjemlandet Schweiz, besluttede han sig for at blive.

I 1919 åbnede han sin første café i Harrogate. Byen var meget fashionabel dengang, og den elegante café med de fine kager blev snart vældig populær. Efterhånden kunne Frederick åbne nye afdelinger, bl.a. flagskibet i York, der var inspireret af det flotte krydstogtskib Queen Mary. Cafeen har fine art deco dekorationer, træpaneler og store buede vinduer, så man kan sagtens forestille sig, at man er ombord på en luksusliner.

Kæden er nærmest blevet en institution i Yorkshire, og alligevel er der efter 90 år stadig ingen, der rigtigt ved, hvorfor cafeerne kom til at hedde Bettys. Men når man sidder med et stykke frugtkage eller en af de utroligt lækre Banana & Toffee Pancakes, har det egentlig ikke den store betydning…

Artikel fra ANGLOFILIA

Foto: © Biltho