Uddrag fra min bog om Skotland: Edinburgh

…Lidt længere fremme når man Dean Village, der ikke umiddelbart bærer præg af sin industrielle fortid, men man kan stadig se spor efter en travl tid, hvis man kigger godt efter. Der blev blandt andet malet mel i stor stil her – vandkraften fra den strømmende flod holdt på et tidspunkt gang i hele otte møller.

Men nu om stunder er Dean Village med sine smalle gader og smukke huse en fredfyldt oase. Lige det rette sted at søge hen, hvis man trænger til en lille pause fra menneskemylderet i Edinburghs centrum, der ligger blot ti minutters gang derfra…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Falkland

Falkland er en lille by lidt nord for Edinburgh, og den er i høj grad præget af det flotte palads, der ligger midt i centrum. Paladset blev flittigt brugt som jagtslot af 1500-tallets konger, og dronning Mary af Skotland løb rundt i bukser på den tennisbane, der er én af de ældste i Storbritannien. Nok et syn, der var usædvanligt og sikkert ganske chokerende dengang.

Falkland Palace var et sted, hvor man nød livet og morede sig med jagt og sport. Men i 1650’erne var det slut; Oliver Cromwell invaderede Skotland, og hans tropper brændte paladset ned. I en lang årrække lå de sørgelige rester af paladset bare forfaldent og overbegroet hen, og mens nogle mente, at en ruin skulle bevares som en ruin, var andre af en anden mening.

Under alle omstændigheder blev ruinen købt i 1887 af den daværende marquis af Bute, der gik i gang med at renovere og genopbygge den engang så smukke bygning. Men han nåede ikke alt, for han døde i en relativ tidlig alder, og hans arvinger valgte at efterlade stedet, som det var ved hans død…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Kirkcudbright

Kirkcudbright er blot ét af flere steder i Skotland, der har et håbløst navn rent udtalemæssigt, og hvis man gætter, gætter man sikkert forkert. KIR-COO-BREE er nok det, der kommer nærmest – og selv den udtale er der delte meninger om.

Men uanset udtalen er det en særdeles hyggelig by, der samtidig er noget for sig selv med alle de pastelfarvede huse. Der er en god stemning, og man kan virkelig fornemme, at det er ”kunstnerby”, hvor kreative sjæle af alle slags igennem årene har holdt til. Kunstneren Edward Atkinson Hornel er nok den mest kendte af dem, for han boede i byen en stor del af sit liv, og man kan besøge hans hus, Broughton House, i High Street nummer 12.

Bag huset ligger en lille ”hemmelig have”. Man kommer ind i den gennem huset, og det er virkelig en fornøjelse at sidde her i fred og ro. På den ene side af muren er der livlig havneaktivitet, og på den anden – inde i haven – er der fredfyldt og blomsterfyldt…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Skye

Skye er en fantastisk spændende ø med en rig og også barsk historie. De lokale museer giver et godt indtryk af fortidens hverdag i de små stenhytter, og det er interessant at lære om livet, som det var engang. Men for mig er naturen det bedste ved øen; tidløse bjerge, svævende rovfugle, selvsikre bjerggeder, rivende vandløb og alt det andet, der er Skye. Dertil kommer den vidunderlige fornemmelse af ensomhed, uendelighed og ro.

Får man nok af ensomheden, kan man søge ind til øens hovedstad, Portree. Byen har engang været en travl fiskerby, men i dag er det den by, som man tager til, hvis man vil kigge butikker og finde spisesteder eller overnatningssteder. Dem er der en del af her, blandt andet i havnens farveglade huse, og Portree er i det hele taget et godt udgangspunkt for udflugter…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Attadale-haven

I det højlands-område, der hedder Wester Ross, ligger haven Attadale i de smukkeste omgivelser, og jeg fandt den ved et tilfælde. Jeg var på vej mod nord efter besøget på Skye; kørte langs vandet og jernbanen på A890 og trængte efterhånden til en pause. Pludselig var skiltet der: Åbent fra april til oktoberDet måtte udforskes, som den slags jo bør…

Bjergene i baggrunden og udsigten over Loch Carron gør haven ret speciel, og det er en fornøjelse at gå på opdagelse i de mange haverum. Hist og her står skulpturer af forskellig slags, og planterne vokser flere steder så tæt, at man kan sidde i fred på en bænk og få fornemmelsen af at være væk fra alverden……

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland