Lidt om lakrids

590ponteLakrids har været dyrket i England siden det 16. århundrede. Dengang havde man både lakridsplanter i haven til husbehov og på markerne til kommercielt brug – blandt andet dyrkede man lakrids i Surrey og i Nottinghamshire.

På det tidspunkt anså man lakrids for at være god medicin, og den blev især anvendt til mavebesværligheder og forkølelser. Men i andre kulturer har lakrids været anvendt i endnu ældre tider; græske, kinesiske og romerske læger brugte ofte lakrids til behandling af forskellige skavanker.

Men selv om lakrids altså har været anvendt medicinsk i mange tusinde år, blev det først brugt som slik i slutningen af 1800-tallet. I Pontefract i Yorkshire begyndte man at fremstille de såkaldte Pontefract Cakes, der efterhånden blev eksporteret til hele verden. Lakridsplanten blev dyrket på markerne omkring ruinerne af Pontefract Castle, og derfor blev der stemplet et billede af en lille borg på lakridsstykkerne.

Man ved ikke, hvorfor eller hvem der begyndte at dyrke lakrids i Pontefract, men det har sandsynligvis været de munke, der i det 14. århundrede slog sig ned i nærheden af borgen. Saften fra lakridsroden blev udtrukket og brugt medicinsk, og man har fundet et gammelt stempel med årstal på, så man ved, at der blev fremstillet lakridspastiller i 1614.

Jorden på egnen var særdeles velegnet til lakridsdyrkning. Planten blomstrede ikke i det kolde klima så højt mod nord, men det betød ikke så meget, når det nu kun var roden, man var interesseret i.

I 1760 begyndte en lokal apoteker, George Dunhill, at tilsætte sukker til den gamle opskrift. Snart kunne pastillerne sælges som slik, og de blev hurtigt populære. Endda i så høj grad at der i 1885 var ti fabrikker, der producerede slik.

Man fremstillede den søde lakrids ved at pulverisere og koge lakridsroden. Derefter blev der tilsat sukker og stivelse, så man fik en ensartet masse. Af denne masse fremstilledes pastillerne, der hver især blev stemplet med det “officielle” mærke.

Indtil midten af forrige århundrede blev alle Pontefract Cakes stemplet i hånden, og de godt 50 kvindelige arbejdere var hver i stand til at stemple 20-25.000 pastiller dagligt. Men efterhånden kunne produktionen af den lokale lakrids ikke slå til; markerne forsvandt, og den sidste høst af engelsk lakrids fandt sted i 1960’erne.

En del af Pontefract pastillerne fremstilles stadig lokalt, og besøgende fornemmer tydeligt den søde duft, der hænger over byen. For at markere lakridsens betydning for området, afholdes der en årlig Pontefract lakridsfestival med alskens begivenheder og mulighed for at købe en lakridsplante med hjem.

De seneste årtier har man brugt importeret lakrids fra blandt andet Spanien og Italien til fremstillingen af de populære pastiller. Men jeg har hørt en lille fugl synge om, at der arbejdes på sagen i Pontefract, så det er meget sandsynligt, at der snart igen kommer rigtig engelsk lakrids i engelsk lakrids.

Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2013/2014 – foto venligst udlånt af Haribo Lakrids