Den Engelske Julekalender – 3. december

Om vinteren sover de fleste store huse vintersøvn og har altså lukket for besøg fra oktober og frem til foråret, mens andre holder helt eller delvist åbent i forbindelse med julen. Men mange steder er de store haver og parkområder åbne og indbyder til dejlige traveture i vinterlige landskaber, og småbyerne er værd at besøge hele året.

Hvis man kun kender England fra den sommerlige side, har man så afgjort vinter-England til gode. Byerne er halvtomme, for dels er turiststrømmen stilnet af, og dels søger folk inden døre for at koncentrere sig om vinterlige sysler. Men forledes man til at tro, at man er ganske alene, skal man blot kaste et blik ind gennem de småsprossede vinduer til den lokale pub eller café, der næsten altid er fyldt til bristepunktet med spisende og snakkende mennesker.

Det er så usandsynligt hyggeligt at trave gennem gaderne en sen eftermiddag, hvor det første grå skumringslys begynder at lægge sig, og hvor der bliver tændt op i pejse og lamper. I byens udkant står de nøgne træer som silhuetter mod bare marker, og selv om det blæser og rusker, er temperaturen ofte lidt mildere end den, vi er vant til. Med en varm indpakning og gode travesko byder sådan en vinterdag på mange oplevelser.

De fleste byer har afmærkede stier, der sender den gående på en tur af passende længde. Mange gange går ruten bag huse, langs boldbaner, forbi kirker og over marker, så man kommer steder, man nok ikke selv havde fundet på. Men sådan lærer man England at kende fra en anden vinkel, og den vinkel er sjældent uinteressant.

Når man igen nærmer sig huse, bliver man ofte mødt af en lugt, der nok ikke er så bekendt. Mange steder opvarmer man nemlig stadig med kul, og den duft skal man lige vænne sig til. Men inden længe er den indbegrebet af et lunt og hyggeligt hus, en kedel med kogende vand til den ventende tepotte og friskbagte scones.

I dag er vi kommet til Cheshire, der ligger i det nordvestlige England. Områdets administrative “hovedstad” er en virkelig dejlig by – som jeg vil fortælle om en anden dag – men indtil videre kan jeg afsløre, at floden Dee går gennem byen, der er omgivet af en mur næsten hele vejen rundt.

Jeg kan også fortælle, at byens navn minder ganske meget om områdets navn…

HVOR er vi mon? Er vi i Chester, i Plymouth eller i Norwich?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 

Foto: VisitEngland/Marketing Cheshire


Vindere:

1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

Den Engelske Julekalender – 1. december

Så er det igen blevet tid til “Den Engelske Julekalender”. Hver dag frem til jul skriver jeg et julet engelsk- eller måske nærmere et britisk-relateret indlæg, og hver dag stiller jeg et ikke-ret-svært spørgsmål, som man med sit svar kan vinde en lille kalendergave på.

Én for én bliver de små pakker sendt afsted med Post Nord… så mon ikke de fleste når frem inden jul?

Jeg håber, at du har tid og lyst til at kigge ind – og til at være med i min lille “juleleg”…  :-)

I år skal vi rundt på kryds og tværs i Storbritannien og indfange lidt engelsk julestemning. På denne første dag i december lægger vi ud med at besøge en by, som de fleste nok kender (og som jeg har skrevet en bog om).

I denne by kan man finde et spændende museum, der blev grundlagt af en tysk prins; man kan høre korsang i en 300 år gammel domkirke med rund kuppel – og så dukker denne hyggelige og meget julede butik op på forskellige steder hver jul.

HVOR er vi mon?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 

Foto: ©VisitBritain / Pawel Libera

Forårstur

Lavenham15Der er forår i luften! I hvert fald her hos mig, for planlægningen af næste tur rundt i England er så småt begyndt.

Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvor rejsen går hen næste gang. Det kunne være Cornwall, fordi der generelt er et mildere klima i årets tidlige måneder. Det kunne være Wales, som er så utroligt spændende at rejse rundt i. Og det kunne være Norfolk/Suffolk, som jeg længe har haft lyst til at gense og udforske.

Jeg glæder mig under alle omstændigheder vildt til at være nomade igen, for livet i en autocamper passer mig så fint. At sidde ved morgenbordet og snakke om, hvorvidt vi skal tage turen nordpå til stranden eller sydpå til en eller anden spændende by. Om vejret er til fotografering eller museumsbesøg. At nyde udsigten fra en bakketop eller fra haven til et historisk hus, mens man inspireres til det næste projekt.

Det bliver spændende at se, hvad det ender med. Men til april går det løs :-)

Great Dixter

dix1Great Dixter er skabt af den nu afdøde forfatter og gartner Christopher Lloyd og hans familie. Det er først og fremmest en – ganske arbejdskrævende – plantesamlers have, men Lloyd mente, at en have hellere end gerne må være arbejdskrævende. Hvis den ikke er det, er den pr. definition kedelig, for havearbejde er jo i virkeligheden en stor fornøjelse.

Til gengæld gik han ikke specielt op i, hvorvidt en plante var på mode eller ej; han plantede det, han havde lyst til. Han slog sig gerne løs med rød, orange og gul – alle de ”farlige” farver – og satte dem sammen i flotte og anderledes farvekombinationer. Det vigtigste var, at haven gav glæde så længe som muligt, og derfor havde han en vis forkærlighed for det, der blomstrede sent på sæsonen, hvor lyset var særligt smukt.

Der er altid noget at se på i haven ved Great Dixter. Planterne i bedene bliver skiftet ud op til tre gange i sommerens løb, og Lloyd brugte altid et væld af forskellige planter. Det kunne lige så godt være løgplanter som buske eller stauder; alt kunne bruges, så længe det så godt ud sammen.

Mange er bange for skrappe farver, mens andre går op i, hvad der er ”pænt” og hvad der ikke er det. Men man skal ifølge Christopher Lloyd ikke tage sig af, hvad andre mener – man skal gøre præcis, hvad man har lyst til; man skal eksperimentere og vove sig ud på dybt vand. Man bliver rigeligt belønnet, når man gør det.

Efter Christopher Lloyds død i 2006 overtog en fond den videre drift af haven.

Tekst og foto: Mia Folkmann (uddrag af artikel fra ANGLOFILIA magasinet)

dix2

Landsbyen Lacock

590LacockHvis man besøger landsbyen Lacock i Wiltshire, får man straks en fornemmelse af at bevæge sig tilbage i tiden. Og hvis man samtidig synes, at der er noget velkendt ved byen, er det ikke så underligt. Lacock har nemlig dannet baggrund for mange forskellige film – blandt andre ”Stolthed og Fordom” og den engelske serie ”Cranford”, der handler om livet i en lille engelsk by i 1840’erne.

Byen udgør en perfekt kulisse på grund af den gammeldags stemning med de mange historiske huse, og det benytter filmselskaberne sig flittigt af. De behøver ikke engang at gøre noget særligt for at få byen til at passe til ældre tidsperioder, for foreningen National Trust, der ejer det meste af Lacock, tillader ikke moderne tiltag som master og antenner.

Alle husene i byen lejes ud gennem foreningen, og det er ikke nemt at komme i nærheden af dem. Man skal helst have en eller form for familiemæssig forbindelse til stedet, og man udlejer fortrinsvis til børnefamilier eller andre, der kan bidrage til lokalsamfundet.

For selv om landsbyen så ofte bliver brugt til filmoptagelser, er det i høj grad et sted, hvor folk har deres hverdag. Der er en skole, et posthus, adskillige pubber og småbutikker, og der er flere overnatningssteder, hvor man med glæder tager imod de mange mennesker, der dagligt kommer for at se de charmerende omgivelser. Ét af dem finder man hos pottemageren, der altså ikke kun sælger lertøj, men også senge.

590opMidt i byen ligger det lille forsamlingshus, hvor der afholdes forskellige arrangementer. Der en meget gammel kirke, og så er der en restaurant, som jeg personligt er ret begejstret for. Ikke kun fordi omgivelserne er så utroligt hyggelige – den er indrettet i et smukt og meget gammelt bindingsværkshus – men også fordi navnet i sig selv er en nydelse: At the Sign of the Angel.

Lige ved siden af landsbyen ligger det smukke Lacock Abbey, der begyndte sine dage som et kloster, men sidenhen blev omdannet til et imponerende privathjem. De sidste ejere var familien Talbot, og det var William Henry Fox Talbot, der opfandt det fotografiske negativ. Det skete netop ved ét af vinduerne i Lacock Abbey, og hvis man besøger stedet, kan man se det spøjse apparat, han benyttede.

Man kan – meget passende – se en udstilling om fotografiets historie i Fox Talbot museet – og hvis man foretrækker levende billeder, kan man nok genkalde sig en del scener fra Harry Potter filmene i det gamle kloster. Den flotte klostergang har haft en vigtig rolle, mens nogle af de hvælvede rum fungerede som klasseværelser i filmene.

William Henry Fox Talbot fik en guldmedalje for sine matematiske artikler, men han var også interesseret i mange andre emner som arkæologi og botanik. Det sidste gav sig udslag i den dejlige skovhave, man kan se i dag, for træerne blev plantet af Talbot i midten af 1800-tallet.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2014

Lower Slaughter

590slaughterLower Slaughter er en af de små og meget maleriske byer, der ligger i området the Cotswolds et par timers kørsel fra London. Turistbusserne kommer næsten altid denne vej forbi, for byen er et populært sted at gøre holdt, og der bliver ivrigt fotograferet, før rundturen fortsætter.

Men hvis man vil have andet end billeder med sig hjem, bør man dvæle længere end bare nogle få minutter. Byen er ikke stor, men der er ro og harmoni over den, og det smitter. Inden længe har man glemt stress og jag, for hvad er i grunden vigtigere end bare at være her lige nu?

Floden Eye går igennem byen og flyder stille og dovent afsted mellem de gyldenbrune huse. Der går en sti langs floden, som man kan følge, hvis man har lyst til en travetur, men måske foretrækker man at sidde på en bænk og nyde atmosfæren, mens man ser på de badende ænder og den fine vandmølle bagved.

Der er selvfølgelig også en Upper Slaughter. Næsten lige så charmerende som sin navnesøster, og da der er ikke langt fra den ene by til den anden, bør man besøge dem begge. Hvis man kan lide at gå, er der kun halvanden kilometer mellem de to, og turen går via smalle stenbroer gennem engområder med rigt fugleliv, græssende får og ældgamle træer.

Uanset årstiden har Lower Slaughter noget at byde på. Om foråret lyser gule påskeliljer op i græskanterne langs floden, og om sommeren er de små forhaver spækket med med farvestrålende sommerblomster. Efterårets gyldne og rødlige farver klæder de gamle huse, og om vinteren er byen klædt i hvidt, hvis man er heldig, og en skøn duft af pejsebrænde hænger i luften.

Byen er omgivet af det smukkeste landskab, og billedet af engelsk idyl bliver helt perfekt, når en shirehest kommer trækkende med en gammeldags hestevogn på vej til kirken for at hente et nygift par. Intet under, at Lower Slaughter så ofte bliver omtalt som den kønneste og mest charmerende af byerne i the Cotswolds.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Artikel fra ANGLOFILIA magasinet

Den Engelske Julekalender: 2. december

Ved mange gudstjenester i julemåneden kan man høre den smukkeste korsang fra kirkens drengekor. Denne herlige gamle julesalme er én af dem, man ofte hører sunget – og vaskeægte engelsk julestemning spreder sig straks helt ned i tæerne…

Sussex Carol (On Christmas Night)

 

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

 

News of great joy news of great mirth

News of our merciful King’s birth

 

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

 

When from our sin he set us free

All for to gain our liberty?

 

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

 

Angels and men with joy may sing

All for to see the new born King

 

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

 

Glory to God and peace to men

Now and forever more, Amen.

Det er King’s College Cambridge, der synger. Hvordan er det nu… ligger universitetsbyen Cambridge nord eller syd for London?  :-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia

 


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

I Barnabys fodspor

590marlowSerien med kriminalkommisær Barnaby – der på engelsk hedder Midsomer Murders – er underholdning, gys og spænding på en hyggelig måde, og den slags krimiserier holder vi meget af. Men en stor del af seriens popularitet skyldes nok også fornøjelsen ved at se på alle de yndige, gammeldags byer og smukke scenerier, der for så mange er indbegrebet af alt det engelske.

Optagelserne har fundet sted på forskellige locations. Der er lidt af det bedste fra forskellige byer – nogle mere brugt end andre – og de fleste ligger i Buckinghamshire nær London og kan derfor nemt udforskes nærmere. Vi ser lidt på et par af dem her:

Long Crendon er én af de byer, der hyppigt filmes, for hovedgaden er utroligt charmerende. Byen har rødder langt tilbage i tiden, og det kan man se på de smukke huse og den gamle landsbykirke. Retsbygningen ved siden af kirken går helt tilbage til 1485, og i gamle dage boede byens fattige i underetagen, mens overetagen blev brugt til retslokale.

Marlow ligger idyllisk ved Themsen og omgivet af smuk natur, og her er mange af de elegante huse fra 1700-tallet. Lige ved siden af ligger Lille Marlow, og hovedgaden er bestemt en byvandring værd. Den gamle bindingsværkskro The Queens Head ligger gemt lidt af vejen, men det kan anbefales at finde både den og den fine lille kirke, der har ligget her i godt tusind år.

Byens ”kriminelle” stemning understreges meget passende af, at den berømte forfatter Edgar Wallace ligger begravet på kirkegården i nærheden, og så har kirken været brugt i serier med både Miss Marple, Poirot og Lewis.

Fra Marlow er der ikke langt til Hambleden, der også er en meget besøgt by – ikke bare af turister, men også af filmhold, for utallige engelske film og serier er optaget her. Her er flintestenshuse og landlig idyl for alle pengene, og nede ved vandet kan man se den historiske vandmølle. Hvis man har mod på det, kan man sejle eller gå tilbage via stisystemer til Marlow.

Bledlow har lagt location til flere krimiserier, og da byen er nævnt i the domesday book – den engelske optegnelse fra 1086 – er også husene her af ældre dato.

Adskillige scener er optaget i Beaconsfield, der er en travl by med fine, gamle huse, butikker og restauranter. Lige over for kirken ligger et hyggeligt tea room, hvor man meget passende kan afslutte turen, mens man nyder eftermiddagsteen og indsnuser stemningen fra gamle dage.

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet forår 2012

Tekst: Mia Folkmann – Foto: Chrislofotos

I dag er det Mors Dag

blomsterI dag er det Mors Dag i England – hvilket forvirrede mig meget i begyndelsen, for vores egen danske udgave er jo i maj. Jeg har på fornemmelsen, at man herovre går lidt mere op i dagen, end vi gør derhjemme – for her bliver mange mødre ikke bare begavet med skønne blomster og kærlige hilsner; de bliver inviteret på fin frokost eller middag og forkælet i højeste grad.

De sidste par dage har jeg i hvert fald hørt mange historier om alt det, de forskellige mødre skulle “udsættes for”. Og det er da skønt at høre, at så mange sætter pris på deres mødrene ophav og i hvert fald den ene gang om året gør et særligt stort nummer ud af dem. :-)

Croome Park

croome2En dag med blæsevejr lokkede til en god, lang travetur i Croome Park – et kæmpestort område med mange “follies” og smukke træer. Huset fra 1750’erne er ved at blive sat i stand, og det bliver spændende at se resultatet, når det engang er færdigt, men endnu er det meste af bygningen pakket ind i plastik og stilladser.

Over 5000 forskellige plantearter fra hele verden er i tidens løb bragt til Croome, og i 1801 regnede man Croomes botaniske samling for at være den næststørste efter Kew.

croome1