En dejlig vandhave – og et nyt magasin

590-forsideJeg har netop modtaget det nye nummer af ANGLOFILIA fra trykkeriet – og det er altså en fornøjelse at se forsidebilledet, når jeg selv skal sige det.

15foraarBilledet tog jeg sidste år i maj, og dagen var så perfekt, at billedet bare måtte blive godt. Jeg elsker den “vandhave”, som jeg tit besøger, for den ligger i Herefordshire blot 40-45 minutters kørsel fra dér, hvor jeg bor. Stemningen i Westonbury Mill Water Garden er vidunderlig, stille og fredfyldt, og man kan spise dejlig mad og gode, hjemmelavede kager ved de små borde ved indgangen til haven.

Og det allerbedste ved det hele er kendskabet om, at haven er skabt fra bunden i løbet af (relativt) få år. Jeg synes, at det er så skønt, at man kan skabe sit eget lille paradis, hvis man har tiden, visionerne og en vis portion energi… :-)

Tekst og foto: Mia Folkmann

Magical Mystery Tour

590abbTænk engang; det er nu mere end 50 år siden, de fire medlemmer af the Beatles optrådte sammen for første gang i the Cavern Club i Liverpool. I 1962 begyndte Ringo Starr at spille sammen med the Beatles i stedet for Pete Best, og dermed var den senere så verdensberømte gruppe dannet.

Den ikoniske klub eksisterer i øvrigt i bedste velgående, og musikere – både med og uden tilknytning til the Beatles – spiller stadig i de mørke, buede rum, hvor der hersker en ret speciel stemning.

Man kan vist roligt sige, at den jubilerende gruppe og deres musik har haft stor indflydelse på musikverdenen igennem årtierne. Hvis man kan lide the Beatles, elsker man givetvis de dejlige tekster, de skønne melodier og de livlige rytmer, som man slet ikke kan stå stille og lytte til – man er nødt til at rocke med.

Når nu det hele startede i Liverpool, er det oplagt at se nogle af de steder, som på en eller anden måde har haft betydning for de fire, og det kan gøres på flere måder.

Foreningen the National Trust har to Beatles-barndomshjem på programmet, for de ejer husene Mendips og Forthlin Road nummer 20, hvor John Lennon og Paul McCartney voksede op. På en guidet tur kan man få et nostalgisk tilbageblik og et godt indtryk af de beskedne kår, som de to kom fra.

John Lennon boede sammen med sin tante og onkel fra han var 5 til han var 23, og hans værelse er genskabt som det var, da han drømte og øvede sig i sit værelse med en plakat af Elvis på væggen og masser af Elvis-plader. I tante Mimis soveværelse blev sangen Please Please Me komponeret, og i køkkenet har tante Mimi serveret te for ham.

I Forthlin Road boede Paul sammen med sin bror Michael, og her kan man se mange af de familiefotografier, som Michael tog. De to havde en god barndom her, hvor de fik lov til at dyrke deres respektive interesser; Paul med sin guitar og Michael med sit fotoudstyr.

En anden mulighed er the Cavern Clubs Magical Mystery Tour – en bustur med guide rundt i Liverpool. Stig ombord på den farvestrålende bus og se de steder, hvor John, Paul, George og Ringo voksede op, hvor de mødtes og formede det band, der tog popverdenen med storm.

Passagerne bliver kørt rundt til steder med velkendte navne som Penny Lane, Strawberry Fields, Sgt. Peppers og Norwegian Wood, og på turen ser man blandt andet deres førnævnte barndomshjem og Brian Epsteins hus. Og turen slutter ved The Cavern Club i Mathew Street, hvor det hele begyndte…

Tekst: Mia Folkmann / Foto: © VisitBritain / Jack Barnes

Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2013

Camping i Cornwall

590meadowsnyDet er virkelig oppe i tiden at campere i England, og især retro-camping dyrkes intenst. Kedelige gamle campingvogne får nyt liv, når de bliver sat i stand og udstyret med det allermest nuttede, og det står højt på manges ønskeseddel at dyrke campinglivets simple glæder.

Men hvis man nu ikke har lyst til selv at eje sådan en campingvogn, så er det jo godt, at den kan lejes. Ét af de steder, hvor man kan gøre det, er på campingpladsen The Meadows i St Austell, hvor charmerende Lottie står klar til at tage imod gæster.

Lottie er fra 1960’erne, og vognen er selvfølgelig udstyret med alt det nødvendige – elektricitet, grill og en transportabel gasovn. Der er sengeplads til to, men man kan sagtens modtage et par gæster, for der er bestik og tallerkener til fire. Sengetøj hører med i lejen, og der er køleskab og god opbevaringsplads.

Uden for vognen er en lille veranda med liggestole, bord og stole og et læsejl, for som campist er det selvfølgelig oplagt at tilbringe en stor del af dagen i det fri. Her kan man sidde med bøger og blade og få sol på næsen, mens man nyder et glas engelsk cider eller hvidvin af de blomstrede glas.

I løbet af 2014 kommer endnu en campingvogn til. Mabel bliver indrettet lidt mere stilfuldt end muntre Lottie, men retro-stemningen fornægter sig ikke. Og uanset vejret vil man helt sikkert hygge sig i gammeldags vogne – hvordan kan man andet?

The Meadows er en speciel campingplads, der kun er beregnet for voksne. Den slags er en del af i England, og de benyttes fortrinsvis af dem, der holder af fred og ro og ikke er interesseret i alle de aktiviteter, som børnefamilier ofte foretrækker. Til gengæld er velopdragne hunde gerne velkomne og således også her i The Meadows, hvor man er særdeles hundevenlig og endda har egen ”camping-hund”.

Campingpladsen ligger lige op af en meget fin cykelsti, så man kan nemt komme rundt til seværdighederne i området, der blandt andet tæller The Lost Garden of Heligan og Eden Project, og der er dejlige strande og gode pubber i nærheden. Cykler kan lejes lokalt, men hvis man foretrækker at gå, er der også rige muligheder for det. Der er et stort udvalg af vandrestier, og mange af dem kan benyttes direkte fra campingpladsen og måske som en kombination, hvor man går ud og tager bussen hjem.

Artikel fra ANGLOFILIA forår 2014

Tekst: Mia Folkmann. Foto venligst udlånt af The Meadows.

Bettys Café

betsBettys cafeerne blev grundlagt af en schweizisk konditor, Frederick Belmont, der rejste til England for at skabe sin egen forretning. Det var hans mening at tage til Sydengland, men han kom til at tage det forkerte tog og havnede i stedet i Yorkshire. Men da omgivelserne mindede ham lidt om hjemlandet Schweiz, besluttede han sig for at blive.

I 1919 åbnede han sin første café i Harrogate. Byen var meget fashionabel dengang, og den elegante café med de fine kager blev snart vældig populær. Efterhånden kunne Frederick åbne nye afdelinger, bl.a. flagskibet i York, der var inspireret af det flotte krydstogtskib Queen Mary. Cafeen har fine art deco dekorationer, træpaneler og store buede vinduer, så man kan sagtens forestille sig, at man er ombord på en luksusliner.

Kæden er nærmest blevet en institution i Yorkshire, og alligevel er der efter 90 år stadig ingen, der rigtigt ved, hvorfor cafeerne kom til at hedde Bettys. Men når man sidder med et stykke frugtkage eller en af de utroligt lækre Banana & Toffee Pancakes, har det egentlig ikke den store betydning…

Artikel fra ANGLOFILIA

Foto: © Biltho

En forårshilsen fra Cornwall

Smukke forårsblomster og fuglesang – får man ikke bare lyst til at tage til Cornwall?

Film fra Visit Cornwall

Forsidefoto: © Visit Britain

Duften af lavendel

lavenderJeg elsker at hente lavendelprodukterne til netbutikken selv, for så får jeg samtidig muligheden for komme til et smukt område i Midtengland, hvor duften af lavendel hænger i luften – selv her om vinteren. Allerbedst er det selvfølgelig om sommeren, hvor de lilla marker er helt levende af insekter, og duften er stærk og gennemtrængende på en vidunderlig måde.

Lavendler har en lang historie bag sig, men gode ting går aldrig af mode, og lavendler bruges stadig til en masse forskellige ting. Dengang som nu holdt man møl og andre insekter væk ved hjælp af lavendler, enten ved at hænge et par blomsterbundter op i klædeskabet eller ved at lægge små lavendelposer ned mellem tøjet i kommoden. Man kan også bruge lavendelvand til strygning eller komme et par dråber lavendelolie i skyllevandet – så dufter vasketøjet friskt og rent.

Det er netop denne duft af friskhed og renhed, der er en af lavendlernes mange gode egenskaber. Man regner med, at det var romerne, der i sin tid bragte de stærktblå blomster med til England, for de gamle romere brugte gerne lavendel i deres bade og til deres vasketøj. Ordet lavendel kommer faktisk af latinsk lavare, der betyder at vaske, og den dag i dag er lavendelblomsten forbundet med renlighed.

Fotos: © MyEyesSees

På jagt efter påskeæg

paskeI påskedagene bliver der mange steder afholdt påskeæg jagt og forskellige lege for hele familien. Rundt omkring i græsset gemmes hundredevis af kulørte chokoladeæg, og så går den vilde skattejagt for at finde så mange som muligt. Nogle gange går jagten på må og få, mens der andre gange er ledetråde og drilagtige spor.

Æggeløb er et andet af de faste indslag på en påskedag. Hver deltager får udleveret en ske og et æg, og så løbes der frem og tilbage med denne vaklevorne stafet. Børnene elsker den slags lege, og de voksne nyder dagen i det fri. Hvis vejret ellers er til det, kombineres gerne med en frokost i det forårsgrønne.

I år erstattes frokosten nok af noget varmt at drikke, for temperaturerne vil ikke rigtigt samarbejde. Men blomsterne skyder ufortrødent frem, så foråret er givetvis lige rundt om hjørnet…

Fotos: © tchara

Lavenham

Lavenham03Lavenham må være et af Englands bedste eksempler på en middelalderby, for den er fyldt til randen med smukke bindingsværkshuse. Sammenlagt er der over 300 fredede ejendomme, og mange af husene blev i sin tid bygget efter alle kunstens regler. Byens mange velhavere ønskede, at deres bolig skulle afspejle deres rigdom, så der blev naturligvis ikke sparet på detaljerne. Mange af husene er pyntet med fine udskæringer og har balkoner og udhæng med flotte sprossede vinduer.

Lavenhams rigdom byggede på fåreuld og det klædestof, som man vævede af ulden. Allerede i 1300-tallet var områdets uldindustri i fuld gang, og den fortsatte i stor stil de næste to århundreder til trods for, at jorden omkring Lavenham slet ikke var velegnet til fårehold. I stedet dyrkede man markerne og købte ulden udefra, bl.a. fra det nordligere beliggende Lincolnshire.

Det samme gjaldt for de planter, som man fik farvestoffer fra. Nogle voksede i England, mens andre måtte importeres. Særlig brugt var planten Isatis tinctoria, der gav uldgarnet en meget smuk indigo-blå farve. Det var de forskellige nuancer af denne farve – Lavenham Blue – som byen blev berømt for, og det blå stof blev eksporteret så langt som til Rusland og Nordafrika.

Trods sin beskedne størrelse kom Lavenham i 1524 ind som nummer 14 på listen over Englands rigeste byer og havde samtidig den tvivlsomme ære at betale mere i skat end mange af de engelske storbyer. Byen summede af liv og aktivitet, de handlende strømmede til, og i husene blev der spundet, vævet og farvet garn. Et af de huse, hvor man i gamle dage handlede med uld, er bygget sammen med to andre og udgør i dag hotellet The Swan, som har været gæstgiveri siden midten af 1600-tallet.

Der var mange processer involveret i fremstillingen af uldklæde. Fåreulden skulle sorteres, kartes, spindes, vaskes, farves og væves, og herefter skulle det gøres klar til pakning og eksport. De mange flittige hænder i byen var på den ene eller anden måde alle involveret i klædeindustrien. Men når man er så afhængig af et enkelt erhverv, er man også yderst sårbar over for forandringer.

Lavenham16Og forandringer var selvfølgelig uundgåelige. Krige og ufred gjorde eksportmarkederne svært tilgængelige, efterspørgslen på det uldne klæde dalede og flamske emigranter skabte konkurrence. De kronede dage i Lavenham fik en brat ende, og pludselig var der ikke længere råd til at vedligeholde de fine huse. Mange store huse blev opdelt i mindre enheder, så flere familier kunne bo sammen og dele regningen, mens andre huse simpelthen forfaldt. Heldigvis blev der i tide taget hånd om de gamle bygninger, så de i dag står som et velbevaret og velholdt minde om fortiden.

Et af de ældste huse i byen hedder ”Little Hall”. Det blev bygget helt tilbage i 1390 som et hus med arbejdsplads til en enkelt familie. I midten af 1500-tallet blev huset udvidet og moderniseret, og senere – i midten af 1700-tallet – var det blevet yderligere udvidet, for på det tidspunkt boede der hele seks familier. I dag er der indrettet museum i huset, så man kan besøge det og den tilhørende byhave og se den udstilling af kunstgenstande, som tidligere ejere har samlet.

Kender man TV-serien Lovejoy med den charmerende og lettere umoralske antikhandler, vil man flere gange have set klip fra byen. Men selvom filmfolk ofte bruger Lavenham som location for forskellige produktioner, er byen bestemt ikke nogen tom kulisse. Lavenham er en livlig og velfungerende by med masser af arrangementer for det lokale samfund, heriblandt et årligt sommer-karneval med riddere til hest, musik, underholdning og mad fra middelalderen.

Alligevel får man som besøgende en herlig fornemmelse af, at tiden står stille i Lavenham. Der er noget vidunderligt fredfuldt over de små gader og de mange pastelfarvede huse, der nærmest står og læner sig op af hinanden. Det er en udpræget nydelse at slentre op og ned ad de maleriske gader og måske kigge ind i en gyde for at få et glimt af en halvskjult have.

En af Lavenhams perler er den store Guildhall, altså et lavshus, der ligger på markedspladsen bag hovedgaden. Den imponerende bygning var en af de sidste, der blev bygget, inden det begyndte at gå ned ad bakke for byen. Lavshuset var et af fire af slagsen, og det var oprindeligt samlingssted for de velhavende købmænd, der handlede med klædestoffer. Senere fungerede det som blandt andet fængsel og fattiggård. I dag ejes det af National Trust, så der er adgang til at se både huset, haven og den lokalhistoriske samling.

Den 450 år gamle kirke, St Peter and St Paul, står vagt for enden af hovedgaden. Sådan føles det i hvert fald, for kirken er et imponerende bygningsværk – en såkaldt ”uldkirke”, der blev bygget, da indtægten og velstanden var på sit højeste. Kirken kan ses på lang afstand, for bygningen står højt, og tårnet knejser mod himlen, og når man kommer kørende ad Suffolks smalle, snoede veje, stiger forventningen til det forestående Lavenham-besøg uundgåeligt et par grader.

Fotos: © Mia Folkmann

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet, forår 2009

Kent – Englands have

kentUdover de mange frugtplantager er Kent blandt andet kendt for de hvide klinter ved Dover, de mange maleriske slotte og de særprægede oast houses.

Sidstnævnte er sjove huse med kegleformet tag, og de blev i sin tid opført for at tørre og modne den humle, som man dyrkede i stor stil på egnen. Taget lod fugten fra tørreovnen slippe ud og trak samtidig frisk luft ind. Nogle oast houses er stadig i brug efter hensigten, mens andre er indrettet til nogle meget specielle boliger.

Englands ældste bryggeri ligger i Kent, for bryggeriet Shepherd Neame går helt tilbage til 1698. Der har engang været langt flere bryggerier end nu, men selv om det er gået tilbage, dukker der hele tiden nye mikrobryggerier op med hver deres specialer.

Kent er et skønt område, hvis man kan lide slotte, for dem er der en hel del af. Leeds Castle er så flot og eventyrligt, og Scotney Castle er meget romantisk; begge hører til dem, der bør udforskes, hvis man er på de kanter.

I det nye ANGLOFILIA kigger vi lidt nærmere på området, for Kent er selvfølgelig oplagt til feriebrug.

Foto: DiscoverthegardenofEngland