Uddrag fra min bog om Skotland: Edinburgh

…Lidt længere fremme når man Dean Village, der ikke umiddelbart bærer præg af sin industrielle fortid, men man kan stadig se spor efter en travl tid, hvis man kigger godt efter. Der blev blandt andet malet mel i stor stil her – vandkraften fra den strømmende flod holdt på et tidspunkt gang i hele otte møller.

Men nu om stunder er Dean Village med sine smalle gader og smukke huse en fredfyldt oase. Lige det rette sted at søge hen, hvis man trænger til en lille pause fra menneskemylderet i Edinburghs centrum, der ligger blot ti minutters gang derfra…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Falkland

Falkland er en lille by lidt nord for Edinburgh, og den er i høj grad præget af det flotte palads, der ligger midt i centrum. Paladset blev flittigt brugt som jagtslot af 1500-tallets konger, og dronning Mary af Skotland løb rundt i bukser på den tennisbane, der er én af de ældste i Storbritannien. Nok et syn, der var usædvanligt og sikkert ganske chokerende dengang.

Falkland Palace var et sted, hvor man nød livet og morede sig med jagt og sport. Men i 1650’erne var det slut; Oliver Cromwell invaderede Skotland, og hans tropper brændte paladset ned. I en lang årrække lå de sørgelige rester af paladset bare forfaldent og overbegroet hen, og mens nogle mente, at en ruin skulle bevares som en ruin, var andre af en anden mening.

Under alle omstændigheder blev ruinen købt i 1887 af den daværende marquis af Bute, der gik i gang med at renovere og genopbygge den engang så smukke bygning. Men han nåede ikke alt, for han døde i en relativ tidlig alder, og hans arvinger valgte at efterlade stedet, som det var ved hans død…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Kirkcudbright

Kirkcudbright er blot ét af flere steder i Skotland, der har et håbløst navn rent udtalemæssigt, og hvis man gætter, gætter man sikkert forkert. KIR-COO-BREE er nok det, der kommer nærmest – og selv den udtale er der delte meninger om.

Men uanset udtalen er det en særdeles hyggelig by, der samtidig er noget for sig selv med alle de pastelfarvede huse. Der er en god stemning, og man kan virkelig fornemme, at det er ”kunstnerby”, hvor kreative sjæle af alle slags igennem årene har holdt til. Kunstneren Edward Atkinson Hornel er nok den mest kendte af dem, for han boede i byen en stor del af sit liv, og man kan besøge hans hus, Broughton House, i High Street nummer 12.

Bag huset ligger en lille ”hemmelig have”. Man kommer ind i den gennem huset, og det er virkelig en fornøjelse at sidde her i fred og ro. På den ene side af muren er der livlig havneaktivitet, og på den anden – inde i haven – er der fredfyldt og blomsterfyldt…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Skye

Skye er en fantastisk spændende ø med en rig og også barsk historie. De lokale museer giver et godt indtryk af fortidens hverdag i de små stenhytter, og det er interessant at lære om livet, som det var engang. Men for mig er naturen det bedste ved øen; tidløse bjerge, svævende rovfugle, selvsikre bjerggeder, rivende vandløb og alt det andet, der er Skye. Dertil kommer den vidunderlige fornemmelse af ensomhed, uendelighed og ro.

Får man nok af ensomheden, kan man søge ind til øens hovedstad, Portree. Byen har engang været en travl fiskerby, men i dag er det den by, som man tager til, hvis man vil kigge butikker og finde spisesteder eller overnatningssteder. Dem er der en del af her, blandt andet i havnens farveglade huse, og Portree er i det hele taget et godt udgangspunkt for udflugter…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Attadale-haven

I det højlands-område, der hedder Wester Ross, ligger haven Attadale i de smukkeste omgivelser, og jeg fandt den ved et tilfælde. Jeg var på vej mod nord efter besøget på Skye; kørte langs vandet og jernbanen på A890 og trængte efterhånden til en pause. Pludselig var skiltet der: Åbent fra april til oktoberDet måtte udforskes, som den slags jo bør…

Bjergene i baggrunden og udsigten over Loch Carron gør haven ret speciel, og det er en fornøjelse at gå på opdagelse i de mange haverum. Hist og her står skulpturer af forskellig slags, og planterne vokser flere steder så tæt, at man kan sidde i fred på en bænk og få fornemmelsen af at være væk fra alverden……

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Den Engelske Julekalender – 2. december

I forbindelse med Christmas Jumper Day 2015 afholdt man om aftenen i engelsk TV et arrangement, hvor man samlede penge ind til velgørenhed. Forskellige kendte personer deltog i forskellige sketcher og konkurrencer; blandt andet så man en ret speciel version af Downton Abbey.

Carson drømmer om at være julemand, men hans ønske bliver nedstemt af Lord Grantham, der sammen med Isobel Crawley og Lady Edith udgør dommerpanelet.

Mange forskellige personligheder aflægger prøve – med større eller mindre succes – så hvem bliver mon årets julemand på Downton Abbey?

Ja, og dagens spørgsmål lyder: Hvem BLEV så årets julemand på Downton Abbey?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Anita, Fredericia

Årets første forårsdag

Londonspring1Vejret skifter fra dag til dag her i London. Nogle dage er milde og blide, mens andre er isnende kolde, blæsende og fulde af støvregn. Det sidste lader man sig ikke påvirke for meget af, når man har fået hund, der bare skal med ud hver eneste dag – men på årets første rigtige forårsdag lod jeg ham dog blive hjemme hos sin “far”, der skulle arbejde, og gik en lang tur langs Themsen for at udforske nogle ikke så hundevenlige ting.

Jeg gik hele vejen fra London Bridge til Hammersmith Bridge – og en god bid længere. Men solen skinnede vidunderligt, og det var skønt at gå langs floden forbi nyt og gammelt byggeri, der er ganske fascinerende. Ikke noget af det er ens; fantasien har virkelig fået lov til at få vide rammer her. Jeg kunne ikke selv tænke mig at bo i det – jeg er så absolut mere landmenneske end bymenneske – men jeg kan godt lide at se på det.

Og mens jeg gik, fik jeg fotograferet en masse og udtænkt en masse planer. Man tænker så godt, når man går – og humøret stiger uundgåeligt i solskin med udsigt til fugle og vand. Selv en ganske almindelig sandwich smagte himmelsk i fri luft og ved Themsen, der ellers var ret upåvirket af det fine vejr…

londonspring2

Tur langs Themsen

themsen1Vi har haft nogle meget forskelligartede dage i London. Øspøs regnvejrsdage blev afløst af forårsagtige solskinsdage, og på sådan en forårsdag gik vi hele den lange vej fra Lamberts Palace, der er ærkebiskoppen af Canterburys officielle bolig, og til Tower Bridge. Faktisk lidt længere, for de små gader i kvarteret ved Tower lokkede til udforskning.

Vi havde egentlig besluttet os for at tage en taxi fra Tower og tilbage til Trafalgar Square, hvor bussen holdt, men nu gik det lige så godt! Vi fortsatte ufortrødent turen på den anden side af Themsen og gik hele vejen tilbage igen. Med svinkeærinder blev det en tur på 15-16 km.

Der er en ganske særlig stemning her ved Themsen. Det myldrede selvfølgelig med mennesker på sådan en dejlig dag – der blev bygget sandslotte (eller rettere sandmænd); der blev spist frokost udendørs og set udstillinger. Selv ville vi blandt andet ud og prøve den nye “Millennium Bridge”, der er en gangbro. Den ligger lige ved Shakespeare’s Globe teater, og da den kom op i år 2000, var der mange, der klagede over, at den gyngede alarmerende. Herefter måtte man lukke den et par år, mens man forbedrede den.

Der var ingen gyngen nu i hvert fald – og det var der selvfølgelig heller ikke på Tower Bridge, hvor man som noget nyt kan gå på en glasgang i 42 meters højde. Men selv om det nok er en fascinerende oplevelse at se trafik og både sådan lidt fra oven… så afholdt “haren” her sig alligevel fra det. Jeg har det ikke så godt med højder og glasgulve… ;-)

Tekst og foto: Mia Folkmann

themsen2

Landsbyen Lacock

590LacockHvis man besøger landsbyen Lacock i Wiltshire, får man straks en fornemmelse af at bevæge sig tilbage i tiden. Og hvis man samtidig synes, at der er noget velkendt ved byen, er det ikke så underligt. Lacock har nemlig dannet baggrund for mange forskellige film – blandt andre ”Stolthed og Fordom” og den engelske serie ”Cranford”, der handler om livet i en lille engelsk by i 1840’erne.

Byen udgør en perfekt kulisse på grund af den gammeldags stemning med de mange historiske huse, og det benytter filmselskaberne sig flittigt af. De behøver ikke engang at gøre noget særligt for at få byen til at passe til ældre tidsperioder, for foreningen National Trust, der ejer det meste af Lacock, tillader ikke moderne tiltag som master og antenner.

Alle husene i byen lejes ud gennem foreningen, og det er ikke nemt at komme i nærheden af dem. Man skal helst have en eller form for familiemæssig forbindelse til stedet, og man udlejer fortrinsvis til børnefamilier eller andre, der kan bidrage til lokalsamfundet.

For selv om landsbyen så ofte bliver brugt til filmoptagelser, er det i høj grad et sted, hvor folk har deres hverdag. Der er en skole, et posthus, adskillige pubber og småbutikker, og der er flere overnatningssteder, hvor man med glæder tager imod de mange mennesker, der dagligt kommer for at se de charmerende omgivelser. Ét af dem finder man hos pottemageren, der altså ikke kun sælger lertøj, men også senge.

590opMidt i byen ligger det lille forsamlingshus, hvor der afholdes forskellige arrangementer. Der en meget gammel kirke, og så er der en restaurant, som jeg personligt er ret begejstret for. Ikke kun fordi omgivelserne er så utroligt hyggelige – den er indrettet i et smukt og meget gammelt bindingsværkshus – men også fordi navnet i sig selv er en nydelse: At the Sign of the Angel.

Lige ved siden af landsbyen ligger det smukke Lacock Abbey, der begyndte sine dage som et kloster, men sidenhen blev omdannet til et imponerende privathjem. De sidste ejere var familien Talbot, og det var William Henry Fox Talbot, der opfandt det fotografiske negativ. Det skete netop ved ét af vinduerne i Lacock Abbey, og hvis man besøger stedet, kan man se det spøjse apparat, han benyttede.

Man kan – meget passende – se en udstilling om fotografiets historie i Fox Talbot museet – og hvis man foretrækker levende billeder, kan man nok genkalde sig en del scener fra Harry Potter filmene i det gamle kloster. Den flotte klostergang har haft en vigtig rolle, mens nogle af de hvælvede rum fungerede som klasseværelser i filmene.

William Henry Fox Talbot fik en guldmedalje for sine matematiske artikler, men han var også interesseret i mange andre emner som arkæologi og botanik. Det sidste gav sig udslag i den dejlige skovhave, man kan se i dag, for træerne blev plantet af Talbot i midten af 1800-tallet.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2014

Den Engelske Julekalender: 24. december

Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er velkommen.

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker for evigt har sat deres spor i mit sind.

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver  hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den…

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-)

MERRY CHRISTMAS EVERYONE!

Mia

Som det var tilfældet den 2. decembers “kalenderlåge”, er det her koret fra King’s College, der synger. Hvilket universitet kommer de fra?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

 


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

8. december: Hanne, Vanløse

9. december: Barbara, Hillerød

10. december: Sara, Jægerspris

11. december: PiaLovise, Aabenraa

12. december: Anita, Hornbæk

13. december: Susanne, Odense

14. december: Bente, Silkeborg

15. december: Benny, Brande

16. december: Lis, Holstebro

17. december: Simone, Bagsværd

18. december: Ane, Charlottenlund

19. december: Birgit, Fredensborg

20. december: Frank, Aabybro

21. december: Heidi, Ejstrupholm

22. december: Marianne, Brønshøj

23. december: Pia, Frederiksberg

24. december: Lone, Virum