En forårshilsen fra Cornwall

Smukke forårsblomster og fuglesang – får man ikke bare lyst til at tage til Cornwall?

Film fra Visit Cornwall

Forsidefoto: © Visit Britain

Duften af lavendel

lavenderJeg elsker at hente lavendelprodukterne til netbutikken selv, for så får jeg samtidig muligheden for komme til et smukt område i Midtengland, hvor duften af lavendel hænger i luften – selv her om vinteren. Allerbedst er det selvfølgelig om sommeren, hvor de lilla marker er helt levende af insekter, og duften er stærk og gennemtrængende på en vidunderlig måde.

Lavendler har en lang historie bag sig, men gode ting går aldrig af mode, og lavendler bruges stadig til en masse forskellige ting. Dengang som nu holdt man møl og andre insekter væk ved hjælp af lavendler, enten ved at hænge et par blomsterbundter op i klædeskabet eller ved at lægge små lavendelposer ned mellem tøjet i kommoden. Man kan også bruge lavendelvand til strygning eller komme et par dråber lavendelolie i skyllevandet – så dufter vasketøjet friskt og rent.

Det er netop denne duft af friskhed og renhed, der er en af lavendlernes mange gode egenskaber. Man regner med, at det var romerne, der i sin tid bragte de stærktblå blomster med til England, for de gamle romere brugte gerne lavendel i deres bade og til deres vasketøj. Ordet lavendel kommer faktisk af latinsk lavare, der betyder at vaske, og den dag i dag er lavendelblomsten forbundet med renlighed.

Fotos: © MyEyesSees

På udkig efter foråret

590foraar3

Vinteren ser ud til at have sluppet sit tag – i hvert fald her på egnen. Det er dog stadig koldt, og der er sne på Malvern Hills og også på bakkerne i Cotswold-området, hvor jeg tog til for at kigge efter forårstegn.

590foraar4

Som så ofte før kørte jeg til Stow-on-the-Wold, hvor jeg blandt andet kender en hyggelig café med gode kager og en god boghandel med en meget venlig hund, og efter besøgene dér gik jeg tur i de små gader.

590forarr6

Der var mange mennesker i byen, for der var Antikmesse, men man skulle alligevel ikke bevæge sig ret langt væk fra centrum, før byens stemning ganske fredsommeligt sneg sig ind på én.

590foraar5Og forårstegnene viste sig i krukker og bede foran husene; en restaurant havde fyldt altankassen med hyacinter, der blot ventede på lidt mere varme.

590foraar2Bagefter fortsatte jeg turen til Broadway og Snowshill, hvor jeg skulle hente forsyninger af dejlige lavendelsæber. Også her var der forårstegn – de var små, men de var der. Alle vegne…!

590foraar1

Fotos: © Mia Folkmann

På jagt efter påskeæg

paskeI påskedagene bliver der mange steder afholdt påskeæg jagt og forskellige lege for hele familien. Rundt omkring i græsset gemmes hundredevis af kulørte chokoladeæg, og så går den vilde skattejagt for at finde så mange som muligt. Nogle gange går jagten på må og få, mens der andre gange er ledetråde og drilagtige spor.

Æggeløb er et andet af de faste indslag på en påskedag. Hver deltager får udleveret en ske og et æg, og så løbes der frem og tilbage med denne vaklevorne stafet. Børnene elsker den slags lege, og de voksne nyder dagen i det fri. Hvis vejret ellers er til det, kombineres gerne med en frokost i det forårsgrønne.

I år erstattes frokosten nok af noget varmt at drikke, for temperaturerne vil ikke rigtigt samarbejde. Men blomsterne skyder ufortrødent frem, så foråret er givetvis lige rundt om hjørnet…

Fotos: © tchara

Lavenham

Lavenham03Lavenham må være et af Englands bedste eksempler på en middelalderby, for den er fyldt til randen med smukke bindingsværkshuse. Sammenlagt er der over 300 fredede ejendomme, og mange af husene blev i sin tid bygget efter alle kunstens regler. Byens mange velhavere ønskede, at deres bolig skulle afspejle deres rigdom, så der blev naturligvis ikke sparet på detaljerne. Mange af husene er pyntet med fine udskæringer og har balkoner og udhæng med flotte sprossede vinduer.

Lavenhams rigdom byggede på fåreuld og det klædestof, som man vævede af ulden. Allerede i 1300-tallet var områdets uldindustri i fuld gang, og den fortsatte i stor stil de næste to århundreder til trods for, at jorden omkring Lavenham slet ikke var velegnet til fårehold. I stedet dyrkede man markerne og købte ulden udefra, bl.a. fra det nordligere beliggende Lincolnshire.

Det samme gjaldt for de planter, som man fik farvestoffer fra. Nogle voksede i England, mens andre måtte importeres. Særlig brugt var planten Isatis tinctoria, der gav uldgarnet en meget smuk indigo-blå farve. Det var de forskellige nuancer af denne farve – Lavenham Blue – som byen blev berømt for, og det blå stof blev eksporteret så langt som til Rusland og Nordafrika.

Trods sin beskedne størrelse kom Lavenham i 1524 ind som nummer 14 på listen over Englands rigeste byer og havde samtidig den tvivlsomme ære at betale mere i skat end mange af de engelske storbyer. Byen summede af liv og aktivitet, de handlende strømmede til, og i husene blev der spundet, vævet og farvet garn. Et af de huse, hvor man i gamle dage handlede med uld, er bygget sammen med to andre og udgør i dag hotellet The Swan, som har været gæstgiveri siden midten af 1600-tallet.

Der var mange processer involveret i fremstillingen af uldklæde. Fåreulden skulle sorteres, kartes, spindes, vaskes, farves og væves, og herefter skulle det gøres klar til pakning og eksport. De mange flittige hænder i byen var på den ene eller anden måde alle involveret i klædeindustrien. Men når man er så afhængig af et enkelt erhverv, er man også yderst sårbar over for forandringer.

Lavenham16Og forandringer var selvfølgelig uundgåelige. Krige og ufred gjorde eksportmarkederne svært tilgængelige, efterspørgslen på det uldne klæde dalede og flamske emigranter skabte konkurrence. De kronede dage i Lavenham fik en brat ende, og pludselig var der ikke længere råd til at vedligeholde de fine huse. Mange store huse blev opdelt i mindre enheder, så flere familier kunne bo sammen og dele regningen, mens andre huse simpelthen forfaldt. Heldigvis blev der i tide taget hånd om de gamle bygninger, så de i dag står som et velbevaret og velholdt minde om fortiden.

Et af de ældste huse i byen hedder ”Little Hall”. Det blev bygget helt tilbage i 1390 som et hus med arbejdsplads til en enkelt familie. I midten af 1500-tallet blev huset udvidet og moderniseret, og senere – i midten af 1700-tallet – var det blevet yderligere udvidet, for på det tidspunkt boede der hele seks familier. I dag er der indrettet museum i huset, så man kan besøge det og den tilhørende byhave og se den udstilling af kunstgenstande, som tidligere ejere har samlet.

Kender man TV-serien Lovejoy med den charmerende og lettere umoralske antikhandler, vil man flere gange have set klip fra byen. Men selvom filmfolk ofte bruger Lavenham som location for forskellige produktioner, er byen bestemt ikke nogen tom kulisse. Lavenham er en livlig og velfungerende by med masser af arrangementer for det lokale samfund, heriblandt et årligt sommer-karneval med riddere til hest, musik, underholdning og mad fra middelalderen.

Alligevel får man som besøgende en herlig fornemmelse af, at tiden står stille i Lavenham. Der er noget vidunderligt fredfuldt over de små gader og de mange pastelfarvede huse, der nærmest står og læner sig op af hinanden. Det er en udpræget nydelse at slentre op og ned ad de maleriske gader og måske kigge ind i en gyde for at få et glimt af en halvskjult have.

En af Lavenhams perler er den store Guildhall, altså et lavshus, der ligger på markedspladsen bag hovedgaden. Den imponerende bygning var en af de sidste, der blev bygget, inden det begyndte at gå ned ad bakke for byen. Lavshuset var et af fire af slagsen, og det var oprindeligt samlingssted for de velhavende købmænd, der handlede med klædestoffer. Senere fungerede det som blandt andet fængsel og fattiggård. I dag ejes det af National Trust, så der er adgang til at se både huset, haven og den lokalhistoriske samling.

Den 450 år gamle kirke, St Peter and St Paul, står vagt for enden af hovedgaden. Sådan føles det i hvert fald, for kirken er et imponerende bygningsværk – en såkaldt ”uldkirke”, der blev bygget, da indtægten og velstanden var på sit højeste. Kirken kan ses på lang afstand, for bygningen står højt, og tårnet knejser mod himlen, og når man kommer kørende ad Suffolks smalle, snoede veje, stiger forventningen til det forestående Lavenham-besøg uundgåeligt et par grader.

Fotos: © Mia Folkmann

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet, forår 2009

Kent – Englands have

kentUdover de mange frugtplantager er Kent blandt andet kendt for de hvide klinter ved Dover, de mange maleriske slotte og de særprægede oast houses.

Sidstnævnte er sjove huse med kegleformet tag, og de blev i sin tid opført for at tørre og modne den humle, som man dyrkede i stor stil på egnen. Taget lod fugten fra tørreovnen slippe ud og trak samtidig frisk luft ind. Nogle oast houses er stadig i brug efter hensigten, mens andre er indrettet til nogle meget specielle boliger.

Englands ældste bryggeri ligger i Kent, for bryggeriet Shepherd Neame går helt tilbage til 1698. Der har engang været langt flere bryggerier end nu, men selv om det er gået tilbage, dukker der hele tiden nye mikrobryggerier op med hver deres specialer.

Kent er et skønt område, hvis man kan lide slotte, for dem er der en hel del af. Leeds Castle er så flot og eventyrligt, og Scotney Castle er meget romantisk; begge hører til dem, der bør udforskes, hvis man er på de kanter.

I det nye ANGLOFILIA kigger vi lidt nærmere på området, for Kent er selvfølgelig oplagt til feriebrug.

Foto: DiscoverthegardenofEngland

Engelsk musik

MalvDe fleste kender nok “Pomp and Circumstance” marcherne, der blev komponeret af Edward Elgar – én af Englands mest kendte komponister. Men der er langt fra Elgars marchmusik, som var så populært i hans tid, til hans hjertegribende og følelsesfulde cellokoncert eller den romantiske Salut D’amour, som han skrev til sin forlovede.

Elgar voksede op i Worcestershire og elskede de naturskønne omgivelser omkring Malvern Hills, og her komponerede han blandt andet “Enigma variationerne”.

“Træerne synger min musik, eller er det mig, der synger deres”?

Elgar elskede naturen, og der var musik i luften omkring ham, som han sagde. Han hørte det hele tiden, og han skulle blot skrive det ned…

Du kan læse mere om komponisten Edward Elgar i ANGLOFILIA magasinet – og du kan høre noget af Elgars skønne musik herunder…

Foto: ©  Visit Worcestershire