Lavenham

Lavenham03Lavenham må være et af Englands bedste eksempler på en middelalderby, for den er fyldt til randen med smukke bindingsværkshuse. Sammenlagt er der over 300 fredede ejendomme, og mange af husene blev i sin tid bygget efter alle kunstens regler. Byens mange velhavere ønskede, at deres bolig skulle afspejle deres rigdom, så der blev naturligvis ikke sparet på detaljerne. Mange af husene er pyntet med fine udskæringer og har balkoner og udhæng med flotte sprossede vinduer.

Lavenhams rigdom byggede på fåreuld og det klædestof, som man vævede af ulden. Allerede i 1300-tallet var områdets uldindustri i fuld gang, og den fortsatte i stor stil de næste to århundreder til trods for, at jorden omkring Lavenham slet ikke var velegnet til fårehold. I stedet dyrkede man markerne og købte ulden udefra, bl.a. fra det nordligere beliggende Lincolnshire.

Det samme gjaldt for de planter, som man fik farvestoffer fra. Nogle voksede i England, mens andre måtte importeres. Særlig brugt var planten Isatis tinctoria, der gav uldgarnet en meget smuk indigo-blå farve. Det var de forskellige nuancer af denne farve – Lavenham Blue – som byen blev berømt for, og det blå stof blev eksporteret så langt som til Rusland og Nordafrika.

Trods sin beskedne størrelse kom Lavenham i 1524 ind som nummer 14 på listen over Englands rigeste byer og havde samtidig den tvivlsomme ære at betale mere i skat end mange af de engelske storbyer. Byen summede af liv og aktivitet, de handlende strømmede til, og i husene blev der spundet, vævet og farvet garn. Et af de huse, hvor man i gamle dage handlede med uld, er bygget sammen med to andre og udgør i dag hotellet The Swan, som har været gæstgiveri siden midten af 1600-tallet.

Der var mange processer involveret i fremstillingen af uldklæde. Fåreulden skulle sorteres, kartes, spindes, vaskes, farves og væves, og herefter skulle det gøres klar til pakning og eksport. De mange flittige hænder i byen var på den ene eller anden måde alle involveret i klædeindustrien. Men når man er så afhængig af et enkelt erhverv, er man også yderst sårbar over for forandringer.

Lavenham16Og forandringer var selvfølgelig uundgåelige. Krige og ufred gjorde eksportmarkederne svært tilgængelige, efterspørgslen på det uldne klæde dalede og flamske emigranter skabte konkurrence. De kronede dage i Lavenham fik en brat ende, og pludselig var der ikke længere råd til at vedligeholde de fine huse. Mange store huse blev opdelt i mindre enheder, så flere familier kunne bo sammen og dele regningen, mens andre huse simpelthen forfaldt. Heldigvis blev der i tide taget hånd om de gamle bygninger, så de i dag står som et velbevaret og velholdt minde om fortiden.

Et af de ældste huse i byen hedder ”Little Hall”. Det blev bygget helt tilbage i 1390 som et hus med arbejdsplads til en enkelt familie. I midten af 1500-tallet blev huset udvidet og moderniseret, og senere – i midten af 1700-tallet – var det blevet yderligere udvidet, for på det tidspunkt boede der hele seks familier. I dag er der indrettet museum i huset, så man kan besøge det og den tilhørende byhave og se den udstilling af kunstgenstande, som tidligere ejere har samlet.

Kender man TV-serien Lovejoy med den charmerende og lettere umoralske antikhandler, vil man flere gange have set klip fra byen. Men selvom filmfolk ofte bruger Lavenham som location for forskellige produktioner, er byen bestemt ikke nogen tom kulisse. Lavenham er en livlig og velfungerende by med masser af arrangementer for det lokale samfund, heriblandt et årligt sommer-karneval med riddere til hest, musik, underholdning og mad fra middelalderen.

Alligevel får man som besøgende en herlig fornemmelse af, at tiden står stille i Lavenham. Der er noget vidunderligt fredfuldt over de små gader og de mange pastelfarvede huse, der nærmest står og læner sig op af hinanden. Det er en udpræget nydelse at slentre op og ned ad de maleriske gader og måske kigge ind i en gyde for at få et glimt af en halvskjult have.

En af Lavenhams perler er den store Guildhall, altså et lavshus, der ligger på markedspladsen bag hovedgaden. Den imponerende bygning var en af de sidste, der blev bygget, inden det begyndte at gå ned ad bakke for byen. Lavshuset var et af fire af slagsen, og det var oprindeligt samlingssted for de velhavende købmænd, der handlede med klædestoffer. Senere fungerede det som blandt andet fængsel og fattiggård. I dag ejes det af National Trust, så der er adgang til at se både huset, haven og den lokalhistoriske samling.

Den 450 år gamle kirke, St Peter and St Paul, står vagt for enden af hovedgaden. Sådan føles det i hvert fald, for kirken er et imponerende bygningsværk – en såkaldt ”uldkirke”, der blev bygget, da indtægten og velstanden var på sit højeste. Kirken kan ses på lang afstand, for bygningen står højt, og tårnet knejser mod himlen, og når man kommer kørende ad Suffolks smalle, snoede veje, stiger forventningen til det forestående Lavenham-besøg uundgåeligt et par grader.

Fotos: © Mia Folkmann

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet, forår 2009

Kent – Englands have

kentUdover de mange frugtplantager er Kent blandt andet kendt for de hvide klinter ved Dover, de mange maleriske slotte og de særprægede oast houses.

Sidstnævnte er sjove huse med kegleformet tag, og de blev i sin tid opført for at tørre og modne den humle, som man dyrkede i stor stil på egnen. Taget lod fugten fra tørreovnen slippe ud og trak samtidig frisk luft ind. Nogle oast houses er stadig i brug efter hensigten, mens andre er indrettet til nogle meget specielle boliger.

Englands ældste bryggeri ligger i Kent, for bryggeriet Shepherd Neame går helt tilbage til 1698. Der har engang været langt flere bryggerier end nu, men selv om det er gået tilbage, dukker der hele tiden nye mikrobryggerier op med hver deres specialer.

Kent er et skønt område, hvis man kan lide slotte, for dem er der en hel del af. Leeds Castle er så flot og eventyrligt, og Scotney Castle er meget romantisk; begge hører til dem, der bør udforskes, hvis man er på de kanter.

I det nye ANGLOFILIA kigger vi lidt nærmere på området, for Kent er selvfølgelig oplagt til feriebrug.

Foto: DiscoverthegardenofEngland

Engelsk musik

MalvDe fleste kender nok “Pomp and Circumstance” marcherne, der blev komponeret af Edward Elgar – én af Englands mest kendte komponister. Men der er langt fra Elgars marchmusik, som var så populært i hans tid, til hans hjertegribende og følelsesfulde cellokoncert eller den romantiske Salut D’amour, som han skrev til sin forlovede.

Elgar voksede op i Worcestershire og elskede de naturskønne omgivelser omkring Malvern Hills, og her komponerede han blandt andet “Enigma variationerne”.

“Træerne synger min musik, eller er det mig, der synger deres”?

Elgar elskede naturen, og der var musik i luften omkring ham, som han sagde. Han hørte det hele tiden, og han skulle blot skrive det ned…

Du kan læse mere om komponisten Edward Elgar i ANGLOFILIA magasinet – og du kan høre noget af Elgars skønne musik herunder…

Foto: ©  Visit Worcestershire