Den engelske julekalender – 18. december 2020

Windsor Castle er berømt over hele verden. Både fordi det er én af dronningens officielle boliger, og fordi slottet er så stort og så gammelt. Det gemmer på næsten tusind års historie, og det er bolig og arbejdsplads for et væld af mennesker. Både slottet og området omkring det er bygget om og udvidet adskillige gange i årenes løb, så det har tilpasset sig de forskellige funktioner, som royale beboere har haft.

Normannerkongen Vilhelm Erobreren opførte en fæstning af træ på stedet, for positionen var optimal rent strategisk, og fæstningen blev den vestlige del af et omfattende forsvarsværk, der også omfattede Tower of London. Senere blev fæstningen genopført i sten og udbygget med blandt andet kapellet, hvor hele ti af Englands monarker ligger begravet.

Det var Charles II, der fik udført de smukke træskæringer og malede lofter, som man stadig kan se, hvis man besøger slottet, og det var den ekstravagante George IV, der sørgede for, at det blev udvidet og udstyret med adskillige tårne og spir. Omvendt elskede Dronning Victoria Windsor, præcis som det var, og hun foretog kun ganske få ændringer til det i den tid, hun og prins Albert boede her.

Dagens spørgsmål lyder: Dronning Victorias ægtemand, prins Albert, kom fra… ja, hvilket land kom han nu fra?

  1. Tyrkiet
  2. Tunesien
  3. Tyskland

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Copyright foto: Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2020


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 1. december: Jytte fra Hundested

Vinder 2. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 3. december: Merete fra Herlev

Vinder 4. december: Ann fra Herning

Vinder 5. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 6. december: Anita fra Fredericia

Vinder 7. december: Bente fra Dianalund

Vinder 8. december: Gudrun fra Vangede

Vinder 9. december: Birgit fra Hillerød

Vinder 10. december: Pialovise fra Sønderborg

Vinder 11. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 12. december: Birgit fra Virum

Vinder 13. december: Dorte fra Gedser

Vinder 14. december: Lone fra Hørsholm

Vinder 15. december: Annemette fra Nykøbing Mors

Vinder 16. december: Lise fra Skjern

Vinder 17. december: Susanne fra Odense