Den Engelske Julekalender – 21. december 2019

Kent er kendt for sine mange frugtplantager, vinmarker og humlemarker, så der er en god grund til, at netop dette område i den sydøstlige del af landet kaldes ”Englands have”. Produktionen af især æbler og kirsebær har haft stor betydning for Kent, for med egnens nære beliggenhed til London blev den storleverandør af sundhed til byboerne. Af humlemarkerne er der dog kun en brøkdel tilbage, men Englands ældste bryggeri ligger stadig i Kent, og nye mikrobryggerier dukker op med jævne mellemrum.

De typiske oast houses ses flere steder i Kent, og det er egentlig bygninger, der i sin tid blev opført med henblik på at tørre og modne humlen. Det sjove kegleformede tag lod dels fugten fra tørreovnen slippe ud og trak dels frisk luft ind. Vindmøllerne er en anden typisk bygning, som man ser mange af i Kent, og nogle af dem er – ligesom humletørrerierne – indrettet til bolig.

Smukke haver er der mange af i Kent. Sissinghurst er ikke til at komme uden om, og Emmetts Garden, Goodnestone og Penshurst Place er også i høj grad værd at besøge. Hvis man, udover haverne, også gerne vil se imponerende historiske interiører, er der spændende slotte som Hever Castle, Leeds Castle og romantiske Scotney Castle.

Dagens spørgsmål lyder: På billedet er det Leeds Castle, der er pyntet op til jul, og både granguirlanden og juletræet er fyldt med… ja, hvad er det nu?

  1. Glaspynt
  2. Glasfilt
  3. Glasblæsere

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 

Foto: Richard White


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 20. december: Mariane fra xxx

Vinder 19. december: Marianne fra Brønshøj

Vinder 18. december: Anne fra Rødby

Vinder 17. december: Jytte fra Ringkøbing

Vinder 16. december: Marianne fra Ringe

Vinder 15. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 14. december: Jytte fra Hundested

Vinder 13. december: Mona fra Hornbæk

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser