Den Engelske Julekalender – 20. december 2019

Skønne Yorkshire rummer hele to nationalparker. North York Moors National Park er den ene af dem, og området dækker over 1400 kvadratkilometer med udstrakte lyngheder og store skovområder.

Den østlige del af nationalparken går helt ud til havet, hvor stejle klipper fører ned til stenede kyster, og på dette stræk kan man finde utroligt mange forsteninger af fortidens planter og dyr. Det er et paradis for geologer, men man behøver nu ikke at være videnskabsmand for at lade sig fascinere over en verden i sten.

Kysten er en del af englændernes nationale arv, og den bliver beskyttet og plejet, så alle kan få mest muligt glæde af den. Dette gælder naturligvis også de mange planter og dyr, der har helt specielle vilkår i disse ret så barske og vindomsuste omgivelser; blandt andet er de stejle klipper hjem for forskellige havfugle, der bygger rede på små klippeudspring og i hulninger.

Dagens spørgsmål lyder: På billedet kan man se lidt af Yorkshire Wolds, som ligger lige syd for nationalparken. Ordet “wold” er meget gammelt og betød oprindeligt… ja, hvad mon?

  1. Skovl
  2. Skov
  3. Show

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

 

Foto: Philip Edmondson


OBS: Vinderne trækkes af “Findenvinder.dk”, så du kan være heldig mere end én gang…

Vinder 19. december: Marianne fra Brønshøj

Vinder 18. december: Anne fra Rødby

Vinder 17. december: Jytte fra Ringkøbing

Vinder 16. december: Marianne fra Ringe

Vinder 15. december: Simone fra Bagsværd

Vinder 14. december: Jytte fra Hundested

Vinder 13. december: Mona fra Hornbæk

Vinder 12. december: Jonna fra Aabenraa

Vinder 11. december: Anita fra Kolding

Vinder 10. december: Helle fra Vejle

Vinder 9. december: Lise fra Skjern

Vinder 8. december: Helle fra Viborg

Vinder 7. december: Dorit fra Hjørring

Vinder 6. december: Anne-Grethe fra Hedensted

Vinder 5. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 4. december: Lisbeth fra Aakirkeby

Vinder 3. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 2. december: Birgit fra Nivå

Vinder 1. december: Dorte fra Gedser