Den engelske julekalender – 21. december

Det er altid dejligt at tage til Storbritannien i de lyse måneder, men det er ikke spor ringe at tage dertil om vinteren. Vi har selv holdt mange skønne ferier i januar, og i byen har de ture i høj grad bestået af museums- og butiksbesøg. For man (jeg) kan uden besvær bruge timer hos de gode boghandlere, og bagefter er der forventningens glæde, når indkøbte bøger bæres tilbage til hotellet, pakkes ud og lægges frem til nærlæsning.

Selv et hotelværelse kan gøres hyggeklart en mørk vinteraften. Puderne i sengen anbringes behageligt; en kop varm kakao anbringes inden for rækkevidde og herefter er én af de gode bøger klar til at blive indtaget sammen med et par af de ligeledes indkøbte shortbreads.

Hvis man er på landet, ved jeg ikke noget bedre end at gå en lang tur på de vinterfrosne stier og så bagefter hjem i varmen. Trænger man til lidt selskab, er det oplagt at besøge den lokale pub, for her træder man næsten altid ind i en verden af hyggelig stemning.

Englænderne er sjældent svære at komme i snak med, men hvis man er to, der foretrækker at være i fred, kan man låne terninger eller skakspil og venskabeligt udfordre hinanden, mens man nyder omgivelserne og noget godt at drikke.

Jeg har endnu en juleferie i det engelske til gode. Men hvis og når det bliver aktuelt, kan jeg ikke forestille mig et bedre sted at tilbringe den end her på Two Bridges Hotel midt ude på Dartmoor i Devon. Vi var der i april, og stemningen var efter min mening perfekt – og så var vores lille hund, Gussi, lige så velkommen som vi…

Foto: Two Bridges Hotel

Apropos Dartmoor så er det jo et berygtet sted, hvor Baskervilles hund huserer. Det skrev i hvert fald forfatteren af den kendte roman – men hvad var det nu, forfatteren hed. Var det…

  1. Arthur Conan Doyle
  2. Charles Dickens
  3. George Orwell

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia


Vinder 1. december:  Mette fra Esbjerg

Vinder 2. december: Harald fra Greve

Vinder 3. december: Lis fra Helsingør

Vinder 4. december: Marianne fra Ringe

Vinder 5. december: Helle fra Vejle

Vinder 6. december: Kirsten fra Vanløse

Vinder 7. december: Elisabeth fra Nørresundby

Vinder 8. december: Jane fra Odense

Vinder 9. december: Vibeke fra Birkerød

Vinder 10. december: Lone fra Skødstrup

Vinder 11. december: Pernille fra Horsens

Vinder 12. december: Helen fra Vanløse

Vinder 13. december: Kirsten fra Hanstholm

Vinder 14. december: Marianne fra Skanderborg

Vinder 15. december: Gerhard fra Gedser

Vinder 16. december: Marianne fra Brædstrup

Vinder 17. december: Birgit fra Hillerød

Vinder 18. december: Mette fra Herlev

Vinder 19. december: Jytte fra Aabenraa

Vinder 20. december: Anna fra Laen