Årets første forårsdag

Londonspring1Vejret skifter fra dag til dag her i London. Nogle dage er milde og blide, mens andre er isnende kolde, blæsende og fulde af støvregn. Det sidste lader man sig ikke påvirke for meget af, når man har fået hund, der bare skal med ud hver eneste dag – men på årets første rigtige forårsdag lod jeg ham dog blive hjemme hos sin “far”, der skulle arbejde, og gik en lang tur langs Themsen for at udforske nogle ikke så hundevenlige ting.

Jeg gik hele vejen fra London Bridge til Hammersmith Bridge – og en god bid længere. Men solen skinnede vidunderligt, og det var skønt at gå langs floden forbi nyt og gammelt byggeri, der er ganske fascinerende. Ikke noget af det er ens; fantasien har virkelig fået lov til at få vide rammer her. Jeg kunne ikke selv tænke mig at bo i det – jeg er så absolut mere landmenneske end bymenneske – men jeg kan godt lide at se på det.

Og mens jeg gik, fik jeg fotograferet en masse og udtænkt en masse planer. Man tænker så godt, når man går – og humøret stiger uundgåeligt i solskin med udsigt til fugle og vand. Selv en ganske almindelig sandwich smagte himmelsk i fri luft og ved Themsen, der ellers var ret upåvirket af det fine vejr…

londonspring2