Den Engelske Julekalender – 2. december

I forbindelse med Christmas Jumper Day 2015 afholdt man om aftenen i engelsk TV et arrangement, hvor man samlede penge ind til velgørenhed. Forskellige kendte personer deltog i forskellige sketcher og konkurrencer; blandt andet så man en ret speciel version af Downton Abbey.

Carson drømmer om at være julemand, men hans ønske bliver nedstemt af Lord Grantham, der sammen med Isobel Crawley og Lady Edith udgør dommerpanelet.

Mange forskellige personligheder aflægger prøve – med større eller mindre succes – så hvem bliver mon årets julemand på Downton Abbey?

Ja, og dagens spørgsmål lyder: Hvem BLEV så årets julemand på Downton Abbey?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Anita, Fredericia