Historiske huses haver

590haveEn af de ting, jeg elsker ved at besøge Storbritanniens historiske ejendomme, er haverne. For selv om det er spændende at se smukke huse og fine interiører, så er det nok så meget en fornøjelse at gå rundt mellem blomstrende bede og æbletræer.

Mange steder kan man kigge ind i drivhusene og måske købe lidt produkter med hjem; friske agurker, kartofler og bær – eller hvad årstiden nu byder på. Andre steder kan man sidde mageligt tilbagelænet i en af de liggestole, der er stillet op til fri afbenyttelse, mens man nyder synet af travle gartnere.

Altid skønt at slappe af, mens andre bestiller noget… :-)

Tekst og foto: Mia Folkmann

590have2

Great Dixter

dix1Great Dixter er skabt af den nu afdøde forfatter og gartner Christopher Lloyd og hans familie. Det er først og fremmest en – ganske arbejdskrævende – plantesamlers have, men Lloyd mente, at en have hellere end gerne må være arbejdskrævende. Hvis den ikke er det, er den pr. definition kedelig, for havearbejde er jo i virkeligheden en stor fornøjelse.

Til gengæld gik han ikke specielt op i, hvorvidt en plante var på mode eller ej; han plantede det, han havde lyst til. Han slog sig gerne løs med rød, orange og gul – alle de ”farlige” farver – og satte dem sammen i flotte og anderledes farvekombinationer. Det vigtigste var, at haven gav glæde så længe som muligt, og derfor havde han en vis forkærlighed for det, der blomstrede sent på sæsonen, hvor lyset var særligt smukt.

Der er altid noget at se på i haven ved Great Dixter. Planterne i bedene bliver skiftet ud op til tre gange i sommerens løb, og Lloyd brugte altid et væld af forskellige planter. Det kunne lige så godt være løgplanter som buske eller stauder; alt kunne bruges, så længe det så godt ud sammen.

Mange er bange for skrappe farver, mens andre går op i, hvad der er ”pænt” og hvad der ikke er det. Men man skal ifølge Christopher Lloyd ikke tage sig af, hvad andre mener – man skal gøre præcis, hvad man har lyst til; man skal eksperimentere og vove sig ud på dybt vand. Man bliver rigeligt belønnet, når man gør det.

Efter Christopher Lloyds død i 2006 overtog en fond den videre drift af haven.

Tekst og foto: Mia Folkmann (uddrag af artikel fra ANGLOFILIA magasinet)

dix2

Kiftsgate Court gardens

kifKiftsgate Court gardens er formet af tre generationer af kvindelige, selvlærte gartnere: Heather Muir, datteren Diany Binny og barnebarnet Anne Chambers. Heather Muir og hendes mand købte ejendommen Kiftsgate i begyndelsen af 1900-tallet, og da området omkring huset var flisebelagt og ret kedeligt, besluttede Heather Muir sig snart for at skabe en have på stedet.

Trods manglende erfaring tog haven gradvist form; der blev plantet hække og anlagt stier. Bedene blev fyldt med farverige blomster, og Heather Muir blev med tiden berømt for sine roser. Hun skabte den skønne Kiftsgate rose – en særdeles ivrig klatrerose, der hurtigt vokser til over ti meter i højden og bredden og har duftende hvide blomster.

Heather Muir var hele livet venner med naboen Lawrence Johnston fra Hidcote Manor garden, men selv om hun givetvis har ladet sig inspirere af ham, ligner de to haver ikke hinanden. I modsætning til Hidcote er haven ved Kiftsgate meget skrånende, og når man går ned ad trappen til terrassen med swimmingpoolen, er der en fantastisk udsigt over landskabet til Malvern Hills i det fjerne.

yeskifts

Der er altid noget at se i haven. Om foråret blomster magnolierne, og i juni er der et væld af pæoner. En del af havens roser er fra mormor Muirs tid, og trods deres efterhånden fremskredne alder, udgør de et imponerende syn i sommermånederne. Duften af de mange forskellige roser blander sig med duften af liljer på sådan en sommerdag, og indtrykket er intenst.

Det var Diany Binny, der skabte den halvcirkelformede pool, og det var også hende, der begyndte at holde åben for offentligheden. Anne Chambers har fortsat traditionen, skønt der er lukkede dage, hvor man fokuserer på haveplejen. Diany Binny lærte sin datter, hvor vigtigt det er at holde øje med planterne i haven – en god gartner er altid observant.

Anne Chambers omdannede en ubrugelig tennisbane til en smuk vandhave. Forgyldte blade på høje stilke vejer elegant i vinden, før de pludselig afslører deres funktion som springvand. De store, firkantede trædesten, der nærmest ser ud til at svæve på vandet, fører ud til en firkantet plæne, og hele området er omkranset af høje hække. Et godt sted at blive væk for alverden.

kifts

Kiftsgate Court gardens er en fornøjelse at besøge – gerne i kombination med nabohaven Hidcote, så man oplever kontrasterne mellem de to. Trods den tidløse stemning har tiden ikke stået stille i Kiftsgate. De tre kvinder har på hver deres måde sat præg på denne vidunderligt romantiske og feminine have.

Artikel fra ANGLOFILIA sommer 2015.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Asters

590astersSiden 1906 har familien Picton dyrket asters i den 6000 m2 store have og planteskole på den vestlige side af Malvern Hills. I dag udgør stedet den nationale samling af efterårsblomstrende asters, og det er efterhånden blevet en ganske omfattende samling.

I Picton Garden kan man fra august til midten af oktober se over 400 forskellige asters, der vokser flittigt mellem andre sene stauder, græsser og buske. Det er et fantastisk syn i efterårsmånederne, for asters findes i en farveskala fra hvid og svagt rosa over lyslilla til meget mørklilla.

De efterårsblomstrende asters kan blive fra blot 10 cm i højden til næsten 200 cm. Der er store variationer, og det afhænger blandt andet af den jord, de vokser i. Hvis jorden er veldrænet og sandet, bliver de ikke så høje, mens de i næringsrig jord kan blive over gennemsnitshøjde.

Det er skønne planter at have i haven, fordi asters er hårdføre og blomstrer så velvilligt mellem alle de andre stauder, der er ved at takke af. Mange asters er fine afskæringsblomster, og nogle vokser gladeligt i krukker, men det kommer helt an på arten.

De fleste asters kommer fra Nordamerika, mens en mindre del stammer fra Europa og Asien. Nogle hører hjemme i sumpområder og foretrækker at stå meget vådt, mens andre kommer fra tørre bjergegne, så det er vigtigt at sætte sig lidt ind i, hvad man kan vælge til hvor. Generelt foretrækker asters et solrigt sted, hvor jorden kan holdes tilpas fugtig i forårs- og sommermånederne.

Det var tidligere en meget populær plante i England, og den er heldigvis blevet det igen. Flere og flere får nemlig øjnene op for, at asters ikke bare er smukke at se på; de er også særdeles gode at plante for dyrenes skyld. Asters tiltrækker sommerfugle og bier i store mængder, og for insekterne er de en god fødekilde på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet i haven. Når planterne senere går i frø, kommer fuglene for at spise frøene, så asters vil på mange måder være med til at give liv i haven.

Tekst og foto: Mia Folkmann. Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2014/2015

Vandhaven i Herefordshire

590vandhaveDer er visse haver, som man ikke kan lade være med at vende tilbage til, og Westonbury Mill Water Garden i Herefordshire er én af dem. Ikke på grund af størrelsen, for haven er kun lidt over 8000 m2, men snarere fordi stemningen er så hyggelig og fredfyldt. Vandhaven ligger i nærheden af middelalderbyen Pembridge kun en halv times kørsel fra Wales.

Her er en lille café, hvor man i godt vejr kan sidde uden for ved siden af åen og drikke sin kaffe med selskab af de lokale ænder, og bagefter kan man gå på opdagelse i den dejlige have, der ser helt og aldeles naturlig ud. Netop derfor er det ret fascinerende at vide, at ejeren af vandmøllen egenhændigt har bygget haven op fra bunden i løbet af relativt få år.

Richard Pim er hydrolog (det er noget med vand…) og har arbejdet som sådan i udlandet i mange år. På et tidspukt begyndte han at udvide det vandløb, der fyldte mølledammen med vand, og senere udvidede han andedammen, som han havde anlagt nogle år tidligere. Resultatet er blevet et virvar af små vandløb, der omgiver den store sø midt på grunden.

Richard Pim vidste ikke så meget om planter, men de skulle naturligvis være fugtelskende. Han købte et bredt udvalg fra to planteskoler, der specialiserede sig i planter til vådområder, og de fleste planter accepterede vilkårene og slog sig velvilligt ned. Den gamle mølledam indeholdt en masse sort dynd under et lavt dække af vand, og det var en perfekt grobund for en sumphave – næsten for perfekt, så det er nødvendigt med mellemrum at rydde ud mellem planterne.

Der kommer hele tiden nye ting til, for Richard Pim kan lide at have projekter i gang. Ved havens indgang har han bygget et lille tårn, der fungerer som bolig for hvide duer, og øverst har han fremstillet nogle gargoiles, små ”vanduhyrer”, der med overraskende mellemrum spyer vand. I havens anden ende kan man gå over en kinesisk bro, forsvinde mellem en hel skov af storbladede gunnera eller nyde udsigten til den vilde blomstereng fra en afrikansk hytte, som Richard Pim har bygget af træ fra udgåede elmetræer.

Når man er blevet mæt af indtryk, er det måske tid til at finde en af havens skyggefulde bænke, hvor man kan sidde og nyde synet af frodige blomster og ihærdige fugle. Og måske spekulere på, hvad Richard Pim mon nu har så travlt med…

Westonbury Mill Water Gardens, Pembridge, Herefordshire HR6 9HZ

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2008)

Hampton Court

590blueregnNår man nævnet navnet Hampton Court, så tænker man nok oftest på det store kongelige palads, der ligger i nærheden af London. Men der er et andet Hampton Court i Herefordshire, og den smukke have, der hører til slottet, er åben for publikum.

Selve slottet er bygget i det 15. århundrede og ligner et rigtigt eventyrslot. Slottets historie er også ret eventyrlig, for det blev oprindeligt givet til en modig ridder, der havde gjort en imponerende indsats under slaget ved Agincourt. Slottet er blevet gennemgribende renoveret og fungerer i dag som et privat hjem, så man kan normalt ikke komme indenfor. Men der også nok at se i den kæmpestore have, der omgiver det. Med slottet som baggrund er her nærmest malerisk kønt, for bag haven ligger engen med græssende køer og floden Lugg, og det hele indrammes af skovklædte bakker.

Der er mange forskellige områder i haven, og de er hver især er lige fascinerende. Blomsterhaven er ligesom køkkenhaven indrammet af gamle mure, og grusstier og vandkanaler opdeler den. Nogle af kanalerne er så tilpas fladbundede, at fuglene med stor fornøjelse bruger dem som badebassin. Via broer kan man gå over til de to pavilloner, hvor man kan sidde og nyde synet af de imponerende blomsterbedene og hele symmetrien i haven. I køkkenhaven ved siden af dyrker man på dekorativ vis et udvalg af økologisk frugt og grønt, der bruges i orangeriets restaurant.

Hvis man besøger Hampton Court i forsommeren, er den 150 år gamle wisteriatunnel en smuk og velduftende oplevelse. Blåregnen hænger tungt og tæt, og når man står i tunellen og kigger ud på græsplænerne og de enorme træer, må man lige kigge en ekstra gang. For var der ikke et messinghåndtag i døren ved foden af det ene træ? Den slags underfundige detaljer er værd at holde øje med, for dem er der mange af.

Der er en sjov labyrint af takstræer, og selv om den ikke er stor, så er den stor nok til at gå vild i! Ved labyrinten ligger et lille tårn, og man enten kan gå op til udsigtsplatformen, hvorfra der er en flot panoramaudsigt over haven og det omkringliggende landskab, eller ned gennem en ”hemmelig” og meget mørk passage, der fører ud til en skyggefuld og dybtliggende vandhave, komplet med vandfald. Herfra kan man gå på en smal sti eller på de store trædesten i vandløbet tilbage til græsplænerne og orangeriet.

Hvis der overhovedet er mere energi tilbage, når man har udforsket haven, kan man gå nogle dejlige ture langs med floden eller igennem skoven. Eller man kan kaste håndklædet i ringen og i stedet sætte sig ind i det gamle orangeri for at nyde en god og velfortjent frokost.

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2008)

En have i Herefordshire

590havehergest2Hergest Croft Gardens ligger i Herefordshire i Midtengland. I virkeligheden er der her tale om fire forskellige haver i én, for der er en køkkenhave, en azaleahave, parkskoven med rhododendron-dalen og så selve haven omkring huset. På Hergest Croft kan man blandt andet se en meget fin samling af mere end 4000 sjældne træer og buske.

Den oprindelige ejendom er over 700 år gammel, og til så gammelt et hus hører næsten også et spøgelse. I dette tilfælde er det ”Hergest’s sorte hund”, der af og til er på farten. Historien fortæller om en af de tidligere ejere, Thomas Vaughan – eller sorte Vaughan – at han var så ondskabsfuld, at han ikke kunne finde ro i sin grav. Der blev gjort mange forsøg på at få ham til at forsvinde, og det lykkedes vist også til sidst, men der er stadig visse, der ikke er helt trygge ved at gå forbi huset efter mørkets frembrud. Og hans trofaste hund er altså stadig på farten og menes endda have inspireret til Sherlock Holmes historien ”The hound of the Baskervilles”.

Når man går tur i den vidunderlige have, er det svært at tro på spøgende hunde ved nattetide. I 1912 købte Banks-familien huset, og siden da har flere generationer af denne meget haveinteresserede og plantesamlende familie plantet træer og buske og i det hele taget skabt haven, som den ser ud i dag. Der er skjulte dale, skovlysninger, meterhøje rhododendronbuske og flotte blomsterbede. Der er ældgamle egetræer og så mange forskellige eksotiske træer i parkskoven, at man næsten føler sig hensat til et sted i Asien.

Det er svært at sige, hvornår Hergest Croft er bedst at besøge, for uanset årstiden er der noget at se. Hvis man kommer i det tidligere forår, er jorden under de gamle æbletræer dækket af blå blomster fra tusindvis af løgplanter. I maj måned er azaleahaven et imponerende syn og mange af azaleaerne dufter helt vidunderligt. I juli og august viser rosenhaven med David Austin roser og de fyldte blomsterbede sig fra deres bedste side, og i oktober er ahorntræernes smukke blade med til at forvandle haven til et farveorgie af røde og gyldne nuancer.

De dejlige omgivelser lokker selvfølgelig mange spændende fugle til, og Hergest Croft Gardens har endda haft besøg af noget så sjældent som en hærfugl. Det er dog ikke kun fugle, der gæster stedet – i sæsonens løb afholdes mange forskelligartede arrangementer. Der er bl.a. udstilling af klassiske biler og havemesse med salg af planter, og der opføres teater- og operaforestillinger.

I husets gamle spisestue er der indrettet café, og det er et vældig hyggeligt sted at få eftermiddagsteen serveret. Endnu bedre er det måske i godt vejr at sidde udenfor, men man skal nok være heldig for at få en af de eftertragtede pladser. For herfra har man den skønneste udsigt til haven med magnoliaer, hortensiaer og kirsebærtræer, og den udsigt er nok værd at skrive hjem om.

Artikel fra ANGLOFILIA 2008

Tekst og foto: © Mia Folkmann

590havehergest3

Årets første haveudstilling

havesLige nu i denne weekend afholdes Malvern Spring Gardening Show, der anses for at være startskuddet på haveshow-sæsonen. Alle havedesignere i Worcestershire har haft travlt med at skabe de smukkeste haver, der måske kan give dem en eftertragtet guldmedalje.

Udstillingsområdet ligger meget naturskønt ved foden af Malvern Hills i Worcestershire, så der er masser at se på både før og efter udstillingen.

Det store festtelt er midtpunktet og fyldt til bristepunktet med blomster og arrangementer i de flotteste farver. Over 100 gartnerier er repræsenteret, og det er selvfølgelig kun de allersmukkeste blomster, der bliver vist frem.

Nogle af højdepunkterne på årets haveshow er demonstrationer, foredrag, botanisk kunst, dejlig mad og gode muligheder for at købe ind til haven.

Fotos: © Mia Folkmann