Engelsk musik

MalvDe fleste kender nok “Pomp and Circumstance” marcherne, der blev komponeret af Edward Elgar – én af Englands mest kendte komponister. Men der er langt fra Elgars marchmusik, som var så populært i hans tid, til hans hjertegribende og følelsesfulde cellokoncert eller den romantiske Salut D’amour, som han skrev til sin forlovede.

Elgar voksede op i Worcestershire og elskede de naturskønne omgivelser omkring Malvern Hills, og her komponerede han blandt andet “Enigma variationerne”.

“Træerne synger min musik, eller er det mig, der synger deres”?

Elgar elskede naturen, og der var musik i luften omkring ham, som han sagde. Han hørte det hele tiden, og han skulle blot skrive det ned…

Du kan læse mere om komponisten Edward Elgar i ANGLOFILIA magasinet – og du kan høre noget af Elgars skønne musik herunder…

Foto: ©  Visit Worcestershire

Snowshill

Lige i nærheden af Broadway, som jeg skrev om i det sidste af mine rejsebreve, ligger Snowshill – en ganske lille by, der må være én af de mest fotograferede i Cotswold-området. Da jeg var der, skinnede novembersolen så venligt, og jeg stod midt mellem byens kro og kirke og lyttede til fuglesangen.

Omgivelserne var så utroligt idylliske og meget, meget engelske. Og lige på det tidspunkt var Snowshill det allerbedste sted at være…

Photos: ©  Mia Folkmann

Julemarked på Blenheim Palace – rejsebrev dag 5

Rimfrosten dækkede markerne og forvandlede de sidste udsprungne roser i haven til noget, der lignede glaskunst. Men snart kom solen, og med udsigten til en fin dag fik vi mod på en længere tur, så vi fulgte småvejene og kørte til Churchills fødested: Blenheim Palace. Der var nemlig en udstilling med kunsthåndværk og julerier, og den slags kan være ret så underholdende.

Der var mange, der havde fået samme idé, så vi opgav at tage eftermiddagskaffen på Blenheim og kørte i stedet til Chipping Norton, hvor man kan få de bedste kager i den lille boghandel på torvet.

Kombinationen af gode bøger og gode kager er efter min mening den allerbedste.

Og efter kaffepausen kørte vi tilbage i afslappet tempo. The Cotswolds er sådan et dejligt område med charmerende bynavne som Moreton-in-Marsh, Stow-on-the-Wold og Bourton-on-the-Hill, og der blev med jævne mellemrum stoppet op og kigget indenfor i de små butikker.

Det var næsten blevet mørkt, da vi kom til Broadway, men den lille by ser vi nærmere på senere på ugen.

dag52ny

Anne Boleyn i frostvejr

Photos: ©  Mia Folkmann

En tur til Worcester – rejsebrev dag 2

I dag vågnede vi til tæt, tæt tåge. Man kunne ikke engang se fårene ude på marken, men de var selvfølgelig også camouflage-farvede…

Mine virtuelle gæster tilbragte formiddagen med at læse og spille, mens vi ventede på, at tågen lettede, som tåger jo gør. Og det gjorde den efter frokosttid, så det var passende med én af de kortere ture. Da det var begyndt at regne, var man mest stemt for en lille indkøbstur til Worcester, hvor man kunne kigge butikker og få en ”cinnamon latte” i anledning af den forestående julemåned.

dag2highStorbritanniens længste flod, Severn, går gennem byen, og tæt ved den ligger Worcester katedral, der rent arkitektonisk anses for at være én af Englands mest spændende. Og den er også imponerende flot med smukt dekorerede lofter højt, højt oppe over buerne.

Hver søndag mellem 9.30 og 10.30 ringer katedralens klokker, og det er frivillige ”bell ringers”, der står for dette klokkespil. Der er 15 kæmpestore klokker på i alt 16 tons, så det er nok ikke så ligetil at få dem til at tone, som de skal.

Worcester er en by med mange gamle bindingsværkshuse; især i Friar Street, der ligger bag hovedgaden med alle butikkerne. Greyfriars’ House er ét af de flotteste, og det blev bygget i 1480 af en velhavende brygger. Huset blev indrettet, som det dengang var passende for en mand af stand, og udstillinger i huset viser udviklingen gennem årene. Bag huset ligger en dejlig have, hvor man kan drikke eftermiddagste om sommeren.

Men altså ikke i dag, hvor det var råkoldt og gråt. I stedet blev det til et besøg i den flotte boghandel og en indendørs kaffe i Costa cafeen…

Photos: ©  Mia Folkmann

Velkommen til England – rejsebrev dag 1

England byder velkommen med dejlig sol og mildt vejr, og det er sådan et smukt syn med alle efterårsfarverne. I butikkerne er man så småt ved at pynte op til jul, og en ”trend” er åbenbart strikket julepynt – det var i hvert fald det meget charmerende syn, der mødte os i det store supermarked i Great Malvern.

Men bortset fra indkøb og lidt litterære forsyninger fra det lokale bibliotek skal der være tid til at slappe af her den første dag.

Det har været en lang rejse, og man skal lige indlogeres og pakke ud. Værelserne står klar, sengene er opredte, så jeg håber, at I føler jer velkomne her i mit gamle hus.

Måske har I lyst til at kigge lidt i haven, mens jeg sætter tevand over – og bagefter er der te og kage i udestuen med udsigt til fugle og egern.

Velkommen til Hollymount.

Photos: ©  Mia Folkmann