Den Engelske Julekalender: 8. december

8-logMange engelske juletraditioner går langt tilbage i tiden. Lige siden middelalderen har julen varet 12 dage efter juledag – the twelve days of Christmas – og husets rum blev pyntet op med stedsegrønt som kristtjørn, efeu og taks. Dengang var man overbevist om, at de planter, der formåede at holde sig grønne hele vinteren, besad magiske kræfter, og de blev symboler på det evige liv.

En anden tradition, der oprindeligt kom fra Skandinavien, var juletræstammen, der blev slæbt ind i huset juleaften og ligeledes pyntet med stedsegrønt og grene. Det var meningen, at træstammen skulle holdes i gang, så den kunne brænde alle de 12 juledage, og det var et dårligt tegn for det kommende år, hvis ilden gik ud.

Selv i dag hører juletræstammen med til højtiden, men dog i en noget anden form. For nu fremstilles den enten som en slags roulade, dækket med chokolade og pyntet med lidt kristtjørn, eller som en chokoladerulle, der kan skæres af.

Hvor kom traditionen med juletræstammen fra?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

7. december: Anita, Fredericia

Foto: Helen T

Den Engelske Julekalender: 7. december

globerJeg er nok ikke den eneste, der fascineres af snowglobes. Det er de små runde glaskupler, som man ryster lidt for at sætte sneen i bevægelse, og derefter kan man kigge ind i en fortryllet lilleputverden, der langsomt dækkes af snefnug.

De første sneglober blev fremstillet i victoriatiden, hvor man brugte dem til brevpressere. Dengang var der bare vand indeni, men efterhånden kom man også glykol i, for det fik sneen til at falde stille og roligt.

Mange sneglober blev brugt som souvenirs, for på det tidspunkt var man begyndt at rejse meget, og det var en sjov ting at tage med hjem. Indholdet var da kendte bygninger, en gondol fra Venedig eller en bjerglandskab fra Schweiz.

Sneglober med juletema blev særdeles populære, og blandt samlere er det én af de vigtigste kategorier. Scenerier med julemænd, snemænd og rensdyr er blandt de mest almindelige, men det kan også en snedækket hytte eller et julesangkor.

Hvilket praktisk formål havde de første sneglober fra 1800-tallet?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

Den Engelske Julekalender: 6. december

6-middagDen 3. december omtalte jeg den amerikanske forfatter Washington Irving og hans fortællinger om den jul, han i 1800-tallet oplevede i Aston Hall ved Birmingham. Her er et lille uddrag af afsnittet om julemiddagen…

Julemiddagen blev serveret i den store hall, hvor godsejeren altid holdt festmåltidet. Der var tændt op i pejsen, så rummet kunne varmes op, og flammerne sendte gløder og røg op gennem skorstenen. Billedet af en ridder til hest var pyntet til lejligheden, og kristtjørn og efeu var også viklet omkring ridderens hjelm og våben, der hang på den modsatte væg.

Efter middagen kom tjeneren ind med et stort sølvkar, som han anbragte foran godsejeren. Det var en wassail skål, som man brugte det ved juletid. Indholdet var tilberedt af godsejeren selv, og det var en drik, der ville have glædet enhver svirebror. Indholdet var en blanding af de kraftigste og fyldigste vine, godt sødet og krydret og med bagte æbler i.

Den ældre herres ansigt strålede af fryd, da han rørte i drikken. Han løftede et glas til sine læber og ønskede alle de tilstedeværende rigtig glædelig jul, hvorefter han sendte glasset rundt så alle kunne følge hans eksempel.

En wassail er en drik, der går helt tilbage til middelalderen og på mange måder minder om vores egen tids…. ja, hvad er det nu? Noget med rosiner og mandler og varm rødvin?  ;-) 

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

Den Engelske Julekalender: 5. december

slikSøde sager hører julen til, og de engelske slikbutikker virker særligt tillokkende på denne årstid. For lækkersultne børn og voksne er sådan en gammeldags butik et rent eldorado at gå på opdagelse i, og voksne, der har opnået en vis alder, bliver helt nostalgiske.

Blandt julens lækkerier hører fudge, chokoladekugler, marshmallows, Jelly Babies, mintballs og marcipanfrugt – og så selvfølgelig de stribede pebermyntestænger, som kan hænges på juletræet.

Englands ældste slikbutik ligger i Yorkshire, hvor den har solgt søde sager siden 1827, mens butikken her på billedet er fra Stratford-upon-Avon. Hvis du ser på skiltet i vinduet, kan du se, at de stadig fremstiller Peanut Brittle på traditionel vis og efter en gammel familieopskrift.

Peanut Brittle er karamelliserede peanuts, og noget tilsvarende kan fremstilles med valnødder:

En kopfuld sukker smeltes langsomt og forsigtigt på en pande sammen med to kopfulde halve valnødder. Sørg for at alle valnødderne dækkes godt af sukkermassen; sluk for varmen og lad dem derefter afkøle på panden.

Dagens spørgsmål: Alle ved, at frugt er sundt, men hvilken “frugt” kan man mon købe i butikker som denne?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

Den Engelske Julekalender: 4. december

4Hvis man er i England i ugerne op til jul, må man ikke snyde sig selv for at besøge nogle af de historiske huse, der holder juleåbent. Det er højdepunktet af hygge, og for mig er det blevet en fast del af juletraditionerne.

Juletræerne er enten pyntede med smukke ting fra haven – grankogler, bær og moshjerter for eksempel – eller med den pynt, der i den pågældende familie er gået i arv gennem generationer. På bordene ligger julekort fremme, og der spilles julemusik i radioen.

Den store pejs i stuen er selvfølgelig tændt op, og en kæmpestor granguirlande med røde sløjfer hænger langs trappens gelænder. Der dufter skønt af julepotpourri med appelsinskiver og kanelstænger, og man bliver gerne indbudt til at sætte sig i én af sofaerne og nyde stemningen.

Hvilken farve har de sløjfer, man pynter trappens granguirlander med?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

Den Engelske Julekalender: 3. december

3oldchristmasDen amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

Juleaften
Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os….

HVORFOR var misteltenen mon til fare for de kønne stuepiger… hmmm…?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

Den Engelske Julekalender: 2. december

Ved mange gudstjenester i julemåneden kan man høre den smukkeste korsang fra kirkens drengekor. Denne herlige gamle julesalme er én af dem, man ofte hører sunget – og vaskeægte engelsk julestemning spreder sig straks helt ned i tæerne…

Sussex Carol (On Christmas Night)

 

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

 

News of great joy news of great mirth

News of our merciful King’s birth

 

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

 

When from our sin he set us free

All for to gain our liberty?

 

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

 

Angels and men with joy may sing

All for to see the new born King

 

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

 

Glory to God and peace to men

Now and forever more, Amen.

Det er King’s College Cambridge, der synger. Hvordan er det nu… ligger universitetsbyen Cambridge nord eller syd for London?  :-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia

 


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

Den Engelske Julekalender: 1. december

1-juleroserSå går det løs igen – “den engelske julekalender” begynder i dag!

I år er den særlig relevant, for jeg har netop udgivet bogen ANGLOFILIA jul, som du ser øverst til højre på siden her. Nogle indlæg relaterer til bogen, mens andre er specielle for julekalenderen.

Hver dag fra den 1. december og frem til jul kommer her på siden et hyggeligt julebillede fra England og en kort tekst, der fortæller lidt om det. Samtidig vil der være et (meget nemt) spørgsmål, så man har chancen for at vinde en lille kalendergave.

Jeg håber, at du har tid og lyst til at kigge ind – og til at være med i min lille “juleleg”…

Dagens kalenderbillede forestiller en smuk og meget “julet” blomst. Hvilken?  :-) 

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia

Foto: James Valentine Jelley

Kiftsgate Court gardens

kifKiftsgate Court gardens er formet af tre generationer af kvindelige, selvlærte gartnere: Heather Muir, datteren Diany Binny og barnebarnet Anne Chambers. Heather Muir og hendes mand købte ejendommen Kiftsgate i begyndelsen af 1900-tallet, og da området omkring huset var flisebelagt og ret kedeligt, besluttede Heather Muir sig snart for at skabe en have på stedet.

Trods manglende erfaring tog haven gradvist form; der blev plantet hække og anlagt stier. Bedene blev fyldt med farverige blomster, og Heather Muir blev med tiden berømt for sine roser. Hun skabte den skønne Kiftsgate rose – en særdeles ivrig klatrerose, der hurtigt vokser til over ti meter i højden og bredden og har duftende hvide blomster.

Heather Muir var hele livet venner med naboen Lawrence Johnston fra Hidcote Manor garden, men selv om hun givetvis har ladet sig inspirere af ham, ligner de to haver ikke hinanden. I modsætning til Hidcote er haven ved Kiftsgate meget skrånende, og når man går ned ad trappen til terrassen med swimmingpoolen, er der en fantastisk udsigt over landskabet til Malvern Hills i det fjerne.

yeskifts

Der er altid noget at se i haven. Om foråret blomster magnolierne, og i juni er der et væld af pæoner. En del af havens roser er fra mormor Muirs tid, og trods deres efterhånden fremskredne alder, udgør de et imponerende syn i sommermånederne. Duften af de mange forskellige roser blander sig med duften af liljer på sådan en sommerdag, og indtrykket er intenst.

Det var Diany Binny, der skabte den halvcirkelformede pool, og det var også hende, der begyndte at holde åben for offentligheden. Anne Chambers har fortsat traditionen, skønt der er lukkede dage, hvor man fokuserer på haveplejen. Diany Binny lærte sin datter, hvor vigtigt det er at holde øje med planterne i haven – en god gartner er altid observant.

Anne Chambers omdannede en ubrugelig tennisbane til en smuk vandhave. Forgyldte blade på høje stilke vejer elegant i vinden, før de pludselig afslører deres funktion som springvand. De store, firkantede trædesten, der nærmest ser ud til at svæve på vandet, fører ud til en firkantet plæne, og hele området er omkranset af høje hække. Et godt sted at blive væk for alverden.

kifts

Kiftsgate Court gardens er en fornøjelse at besøge – gerne i kombination med nabohaven Hidcote, så man oplever kontrasterne mellem de to. Trods den tidløse stemning har tiden ikke stået stille i Kiftsgate. De tre kvinder har på hver deres måde sat præg på denne vidunderligt romantiske og feminine have.

Artikel fra ANGLOFILIA sommer 2015.

Tekst og foto: Mia Folkmann

Asters

590astersSiden 1906 har familien Picton dyrket asters i den 6000 m2 store have og planteskole på den vestlige side af Malvern Hills. I dag udgør stedet den nationale samling af efterårsblomstrende asters, og det er efterhånden blevet en ganske omfattende samling.

I Picton Garden kan man fra august til midten af oktober se over 400 forskellige asters, der vokser flittigt mellem andre sene stauder, græsser og buske. Det er et fantastisk syn i efterårsmånederne, for asters findes i en farveskala fra hvid og svagt rosa over lyslilla til meget mørklilla.

De efterårsblomstrende asters kan blive fra blot 10 cm i højden til næsten 200 cm. Der er store variationer, og det afhænger blandt andet af den jord, de vokser i. Hvis jorden er veldrænet og sandet, bliver de ikke så høje, mens de i næringsrig jord kan blive over gennemsnitshøjde.

Det er skønne planter at have i haven, fordi asters er hårdføre og blomstrer så velvilligt mellem alle de andre stauder, der er ved at takke af. Mange asters er fine afskæringsblomster, og nogle vokser gladeligt i krukker, men det kommer helt an på arten.

De fleste asters kommer fra Nordamerika, mens en mindre del stammer fra Europa og Asien. Nogle hører hjemme i sumpområder og foretrækker at stå meget vådt, mens andre kommer fra tørre bjergegne, så det er vigtigt at sætte sig lidt ind i, hvad man kan vælge til hvor. Generelt foretrækker asters et solrigt sted, hvor jorden kan holdes tilpas fugtig i forårs- og sommermånederne.

Det var tidligere en meget populær plante i England, og den er heldigvis blevet det igen. Flere og flere får nemlig øjnene op for, at asters ikke bare er smukke at se på; de er også særdeles gode at plante for dyrenes skyld. Asters tiltrækker sommerfugle og bier i store mængder, og for insekterne er de en god fødekilde på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet i haven. Når planterne senere går i frø, kommer fuglene for at spise frøene, så asters vil på mange måder være med til at give liv i haven.

Tekst og foto: Mia Folkmann. Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2014/2015