Den Engelske Julekalender: 7. december

globerJeg er nok ikke den eneste, der fascineres af snowglobes. Det er de små runde glaskupler, som man ryster lidt for at sætte sneen i bevægelse, og derefter kan man kigge ind i en fortryllet lilleputverden, der langsomt dækkes af snefnug.

De første sneglober blev fremstillet i victoriatiden, hvor man brugte dem til brevpressere. Dengang var der bare vand indeni, men efterhånden kom man også glykol i, for det fik sneen til at falde stille og roligt.

Mange sneglober blev brugt som souvenirs, for på det tidspunkt var man begyndt at rejse meget, og det var en sjov ting at tage med hjem. Indholdet var da kendte bygninger, en gondol fra Venedig eller en bjerglandskab fra Schweiz.

Sneglober med juletema blev særdeles populære, og blandt samlere er det én af de vigtigste kategorier. Scenerier med julemænd, snemænd og rensdyr er blandt de mest almindelige, men det kan også en snedækket hytte eller et julesangkor.

Hvilket praktisk formål havde de første sneglober fra 1800-tallet?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

6. december: Lisbet, Allerød

Den Engelske Julekalender: 6. december

6-middagDen 3. december omtalte jeg den amerikanske forfatter Washington Irving og hans fortællinger om den jul, han i 1800-tallet oplevede i Aston Hall ved Birmingham. Her er et lille uddrag af afsnittet om julemiddagen…

Julemiddagen blev serveret i den store hall, hvor godsejeren altid holdt festmåltidet. Der var tændt op i pejsen, så rummet kunne varmes op, og flammerne sendte gløder og røg op gennem skorstenen. Billedet af en ridder til hest var pyntet til lejligheden, og kristtjørn og efeu var også viklet omkring ridderens hjelm og våben, der hang på den modsatte væg.

Efter middagen kom tjeneren ind med et stort sølvkar, som han anbragte foran godsejeren. Det var en wassail skål, som man brugte det ved juletid. Indholdet var tilberedt af godsejeren selv, og det var en drik, der ville have glædet enhver svirebror. Indholdet var en blanding af de kraftigste og fyldigste vine, godt sødet og krydret og med bagte æbler i.

Den ældre herres ansigt strålede af fryd, da han rørte i drikken. Han løftede et glas til sine læber og ønskede alle de tilstedeværende rigtig glædelig jul, hvorefter han sendte glasset rundt så alle kunne følge hans eksempel.

En wassail er en drik, der går helt tilbage til middelalderen og på mange måder minder om vores egen tids…. ja, hvad er det nu? Noget med rosiner og mandler og varm rødvin?  ;-) 

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

5. december: Jessie, Herning

Den Engelske Julekalender: 5. december

slikSøde sager hører julen til, og de engelske slikbutikker virker særligt tillokkende på denne årstid. For lækkersultne børn og voksne er sådan en gammeldags butik et rent eldorado at gå på opdagelse i, og voksne, der har opnået en vis alder, bliver helt nostalgiske.

Blandt julens lækkerier hører fudge, chokoladekugler, marshmallows, Jelly Babies, mintballs og marcipanfrugt – og så selvfølgelig de stribede pebermyntestænger, som kan hænges på juletræet.

Englands ældste slikbutik ligger i Yorkshire, hvor den har solgt søde sager siden 1827, mens butikken her på billedet er fra Stratford-upon-Avon. Hvis du ser på skiltet i vinduet, kan du se, at de stadig fremstiller Peanut Brittle på traditionel vis og efter en gammel familieopskrift.

Peanut Brittle er karamelliserede peanuts, og noget tilsvarende kan fremstilles med valnødder:

En kopfuld sukker smeltes langsomt og forsigtigt på en pande sammen med to kopfulde halve valnødder. Sørg for at alle valnødderne dækkes godt af sukkermassen; sluk for varmen og lad dem derefter afkøle på panden.

Dagens spørgsmål: Alle ved, at frugt er sundt, men hvilken “frugt” kan man mon købe i butikker som denne?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

4. december: Helle, Helsingør

Den Engelske Julekalender: 4. december

4Hvis man er i England i ugerne op til jul, må man ikke snyde sig selv for at besøge nogle af de historiske huse, der holder juleåbent. Det er højdepunktet af hygge, og for mig er det blevet en fast del af juletraditionerne.

Juletræerne er enten pyntede med smukke ting fra haven – grankogler, bær og moshjerter for eksempel – eller med den pynt, der i den pågældende familie er gået i arv gennem generationer. På bordene ligger julekort fremme, og der spilles julemusik i radioen.

Den store pejs i stuen er selvfølgelig tændt op, og en kæmpestor granguirlande med røde sløjfer hænger langs trappens gelænder. Der dufter skønt af julepotpourri med appelsinskiver og kanelstænger, og man bliver gerne indbudt til at sætte sig i én af sofaerne og nyde stemningen.

Hvilken farve har de sløjfer, man pynter trappens granguirlander med?

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

3. december: Britta, Aarup

Den Engelske Julekalender: 3. december

3oldchristmasDen amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

Juleaften
Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os….

HVORFOR var misteltenen mon til fare for de kønne stuepiger… hmmm…?  ;-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

2. december: Kirsten, Hanstholm

Den Engelske Julekalender: 2. december

Ved mange gudstjenester i julemåneden kan man høre den smukkeste korsang fra kirkens drengekor. Denne herlige gamle julesalme er én af dem, man ofte hører sunget – og vaskeægte engelsk julestemning spreder sig straks helt ned i tæerne…

Sussex Carol (On Christmas Night)

 

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

On Christmas night all Christians sing

To hear the news the angels bring

 

News of great joy news of great mirth

News of our merciful King’s birth

 

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

Then why should men on earth be so sad

Since our Redeemer made us glad

 

When from our sin he set us free

All for to gain our liberty?

 

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

When sin departs before his grace

Then life and health come in its place

 

Angels and men with joy may sing

All for to see the new born King

 

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

All out of darkness we have light

Which made the angels sing this night

 

Glory to God and peace to men

Now and forever more, Amen.

Det er King’s College Cambridge, der synger. Hvordan er det nu… ligger universitetsbyen Cambridge nord eller syd for London?  :-)

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia

 


Vindere:

1. december: Lone, Kokkedal

Den Engelske Julekalender: 1. december

1-juleroserSå går det løs igen – “den engelske julekalender” begynder i dag!

I år er den særlig relevant, for jeg har netop udgivet bogen ANGLOFILIA jul, som du ser øverst til højre på siden her. Nogle indlæg relaterer til bogen, mens andre er specielle for julekalenderen.

Hver dag fra den 1. december og frem til jul kommer her på siden et hyggeligt julebillede fra England og en kort tekst, der fortæller lidt om det. Samtidig vil der være et (meget nemt) spørgsmål, så man har chancen for at vinde en lille kalendergave.

Jeg håber, at du har tid og lyst til at kigge ind – og til at være med i min lille “juleleg”…

Dagens kalenderbillede forestiller en smuk og meget “julet” blomst. Hvilken?  :-) 

Send en mail med løsningen til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en kalendergave, der bliver sendt med posten. Vindernavnene bliver offentliggjort den følgende dag.

Mange julehilsner

Mia

Foto: James Valentine Jelley

Asters

590astersSiden 1906 har familien Picton dyrket asters i den 6000 m2 store have og planteskole på den vestlige side af Malvern Hills. I dag udgør stedet den nationale samling af efterårsblomstrende asters, og det er efterhånden blevet en ganske omfattende samling.

I Picton Garden kan man fra august til midten af oktober se over 400 forskellige asters, der vokser flittigt mellem andre sene stauder, græsser og buske. Det er et fantastisk syn i efterårsmånederne, for asters findes i en farveskala fra hvid og svagt rosa over lyslilla til meget mørklilla.

De efterårsblomstrende asters kan blive fra blot 10 cm i højden til næsten 200 cm. Der er store variationer, og det afhænger blandt andet af den jord, de vokser i. Hvis jorden er veldrænet og sandet, bliver de ikke så høje, mens de i næringsrig jord kan blive over gennemsnitshøjde.

Det er skønne planter at have i haven, fordi asters er hårdføre og blomstrer så velvilligt mellem alle de andre stauder, der er ved at takke af. Mange asters er fine afskæringsblomster, og nogle vokser gladeligt i krukker, men det kommer helt an på arten.

De fleste asters kommer fra Nordamerika, mens en mindre del stammer fra Europa og Asien. Nogle hører hjemme i sumpområder og foretrækker at stå meget vådt, mens andre kommer fra tørre bjergegne, så det er vigtigt at sætte sig lidt ind i, hvad man kan vælge til hvor. Generelt foretrækker asters et solrigt sted, hvor jorden kan holdes tilpas fugtig i forårs- og sommermånederne.

Det var tidligere en meget populær plante i England, og den er heldigvis blevet det igen. Flere og flere får nemlig øjnene op for, at asters ikke bare er smukke at se på; de er også særdeles gode at plante for dyrenes skyld. Asters tiltrækker sommerfugle og bier i store mængder, og for insekterne er de en god fødekilde på et tidspunkt, hvor der ikke er så meget andet i haven. Når planterne senere går i frø, kommer fuglene for at spise frøene, så asters vil på mange måder være med til at give liv i haven.

Tekst og foto: Mia Folkmann. Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2014/2015

Et yndigt syn

kirsebærblomstEgnen omkring Evesham er et af de mest produktive landbrugsområder i England, og det er særligt kendt for sine æbler, kirsebær, pærer og blommer. Om foråret – fra midten af marts til midten af maj – er vejene kantet af blomstrende træer i nuancerne hvid, rosa og ferskenfarvet.

Hvis man kommer på egnen i blomstringsperioden, kan det varmt anbefales at køre en tur på den 70 km lange rute mellem Pershore og Evesham og de små byer nord for dem. Ikke kun på grund af blomsterne, men også fordi der ligger så mange smukke huse med stråtag og bindingsværk.

Området har været kendt for sin frugtproduktion lige siden middelalderen, og porcelænsfabrikken Royal Worcester gjorde Evesham yderligere berømt, da man i 1961 begyndte produktionen af et stel med samme navn. Motiverne var netop de smukkeste frugter, og stellet blev ét af de allermest populære.

En stor del af frugten fra Evesham Vale blev brugt til fremstilling af æble- eller pærecider, og i forrige århundrede producerede man så store mængder, at skolerne måtte lukke i 14 dage, så skolebørnene og deres mødre kunne tage ud i markerne og plukke den modne frugt. Meget af frugten bliver stadig udnyttet til cider, og i august måned afholdes der frugtfestival med smagsprøver.

Hvis man vælger at gå eller cykle turen, får man alle forårets naturoplevelser ind på nært hold: Duften, synet og lyden af flittige bier i træernes blomsterflor. De gamle frugthaver og de tætte, levende hegn, der omgiver dem, er gode boliger for fuglene, og man kan se masser af lam på markerne og måske også den lille muntjak, der lever på disse kanter.

Der dyrkes omkring hundrede forskellige varianter af frugt på egnen, og mange steder har man mulighed for at nyde lokale specialiteter. Men man kan også vælge at købe lidt forsyninger, slå sig ned et smukt sted med udsigt og nyde en rigtig engelsk picnic.

Brochure med ruteforslag kan fås på turistkontoret i Evesham.

Tekst og foto: Mia Folkmann – artiklen er fra ANGLOFILIA sommer 2011

Tur med tog

wakehurstgardenHvis man er i London i længere tid, kan man måske ofre en dag eller to på en tur med tog. Med undergrundsbanen kan man nå ret langt og sagtens få følelsen af at komme ud på landet, men med toget kan man nå en god bid længere.

En oplagt mulighed er en tur til Norwich, for det tager kun et par timer at komme hertil med tog fra London. Det samme gælder York, og lidt nærmere ligger spændende byer som Cambridge, Canterbury, Bath eller Oxford. Hvis man aldrig har prøvet at stifte bekendtskab med en rigtig engelsk badeby, så tager det kun en times tid at komme til Brighton på den sydlige kyst. Den tur har jeg selv taget nogle gange.

Hvis man foretrækker natur og smukke scenerier, så giver netop sydkysten muligheder for lange traveture langs havet og udsigter af den skønneste slags. Fra Brighton kan man tage bussen i retning mod den elegante badeby Eastbourne og gå langs de imponerende kridtklinter Seven Sisters og Beachy Head. Det er en utrolig flot tur, og den kan gøres lige så lang eller kort, som man har lyst til.

Men man kan også vælge at besøge en dejlig have eller et af de utallige historiske huse, der ligger inden for rækkevidde. Churchills hus, Chartwell, er bare én af de ejendomme, der kan nås med bus og tog. Fra London tager det kun sammenlagt halvanden time, og der er så meget at se på, at man uden det mindste besvær kan bruge hele dagen her. Chartwell var Winston Churchills store kærlighed, og man kan godt forstå det, for det er et vidunderligt hus med en aldeles dejlig udsigt.

Transporttiden til Wakehurst Place er nogenlunde den samme. Wakehurst tilhører den engelske haveforening og er en kæmpestor og meget afvekslende botanisk have med søer og rododendronfyldte skove. Her er forskellige havetyper lige fra veltrimmede græsplæner til mere vildtvoksende vådområder, og her er staudebede, haver med mur omkring og spændende træer og sjældne planter fra hele verden.

Endelig kan man tage en tur med toget bare ud i det blå, for én ting er målet; selve togrejsen er jo også en fornøjelse. Fra vinduerne har man den bedste udsigt til det engelske landskab, og denne form for sightseeing er både afslappende, underholdende og helt uforpligtende.

www.nationalrail.co.uk eller www.transportdirect.info kan man se togtider og forbindelser. Du kan læse mere om Chartwell i ANGLOFILIA efterår/2008 og om Wakehurst Place i ANGLOFILIA vinter 2015. Åbningstider kan ses på henholdsvis www.nationaltrust.org.uk/chartwell og www.kew.org/visit-wakehurst

Artikel fra ANGLOFILIA forår 2011

Tekst og foto: Mia Folkmann