I Barnabys fodspor

590marlowSerien med kriminalkommisær Barnaby – der på engelsk hedder Midsomer Murders – er underholdning, gys og spænding på en hyggelig måde, og den slags krimiserier holder vi meget af. Men en stor del af seriens popularitet skyldes nok også fornøjelsen ved at se på alle de yndige, gammeldags byer og smukke scenerier, der for så mange er indbegrebet af alt det engelske.

Optagelserne har fundet sted på forskellige locations. Der er lidt af det bedste fra forskellige byer – nogle mere brugt end andre – og de fleste ligger i Buckinghamshire nær London og kan derfor nemt udforskes nærmere. Vi ser lidt på et par af dem her:

Long Crendon er én af de byer, der hyppigt filmes, for hovedgaden er utroligt charmerende. Byen har rødder langt tilbage i tiden, og det kan man se på de smukke huse og den gamle landsbykirke. Retsbygningen ved siden af kirken går helt tilbage til 1485, og i gamle dage boede byens fattige i underetagen, mens overetagen blev brugt til retslokale.

Marlow ligger idyllisk ved Themsen og omgivet af smuk natur, og her er mange af de elegante huse fra 1700-tallet. Lige ved siden af ligger Lille Marlow, og hovedgaden er bestemt en byvandring værd. Den gamle bindingsværkskro The Queens Head ligger gemt lidt af vejen, men det kan anbefales at finde både den og den fine lille kirke, der har ligget her i godt tusind år.

Byens ”kriminelle” stemning understreges meget passende af, at den berømte forfatter Edgar Wallace ligger begravet på kirkegården i nærheden, og så har kirken været brugt i serier med både Miss Marple, Poirot og Lewis.

Fra Marlow er der ikke langt til Hambleden, der også er en meget besøgt by – ikke bare af turister, men også af filmhold, for utallige engelske film og serier er optaget her. Her er flintestenshuse og landlig idyl for alle pengene, og nede ved vandet kan man se den historiske vandmølle. Hvis man har mod på det, kan man sejle eller gå tilbage via stisystemer til Marlow.

Bledlow har lagt location til flere krimiserier, og da byen er nævnt i the domesday book – den engelske optegnelse fra 1086 – er også husene her af ældre dato.

Adskillige scener er optaget i Beaconsfield, der er en travl by med fine, gamle huse, butikker og restauranter. Lige over for kirken ligger et hyggeligt tea room, hvor man meget passende kan afslutte turen, mens man nyder eftermiddagsteen og indsnuser stemningen fra gamle dage.

Denne artikel har været bragt i ANGLOFILIA magasinet forår 2012

Tekst: Mia Folkmann – Foto: Chrislofotos

Et yndigt syn

kirsebærblomstEgnen omkring Evesham er et af de mest produktive landbrugsområder i England, og det er særligt kendt for sine æbler, kirsebær, pærer og blommer. Om foråret – fra midten af marts til midten af maj – er vejene kantet af blomstrende træer i nuancerne hvid, rosa og ferskenfarvet.

Hvis man kommer på egnen i blomstringsperioden, kan det varmt anbefales at køre en tur på den 70 km lange rute mellem Pershore og Evesham og de små byer nord for dem. Ikke kun på grund af blomsterne, men også fordi der ligger så mange smukke huse med stråtag og bindingsværk.

Området har været kendt for sin frugtproduktion lige siden middelalderen, og porcelænsfabrikken Royal Worcester gjorde Evesham yderligere berømt, da man i 1961 begyndte produktionen af et stel med samme navn. Motiverne var netop de smukkeste frugter, og stellet blev ét af de allermest populære.

En stor del af frugten fra Evesham Vale blev brugt til fremstilling af æble- eller pærecider, og i forrige århundrede producerede man så store mængder, at skolerne måtte lukke i 14 dage, så skolebørnene og deres mødre kunne tage ud i markerne og plukke den modne frugt. Meget af frugten bliver stadig udnyttet til cider, og i august måned afholdes der frugtfestival med smagsprøver.

Hvis man vælger at gå eller cykle turen, får man alle forårets naturoplevelser ind på nært hold: Duften, synet og lyden af flittige bier i træernes blomsterflor. De gamle frugthaver og de tætte, levende hegn, der omgiver dem, er gode boliger for fuglene, og man kan se masser af lam på markerne og måske også den lille muntjak, der lever på disse kanter.

Der dyrkes omkring hundrede forskellige varianter af frugt på egnen, og mange steder har man mulighed for at nyde lokale specialiteter. Men man kan også vælge at købe lidt forsyninger, slå sig ned et smukt sted med udsigt og nyde en rigtig engelsk picnic.

Brochure med ruteforslag kan fås på turistkontoret i Evesham.

Tekst og foto: Mia Folkmann – artiklen er fra ANGLOFILIA sommer 2011

Tur med tog

wakehurstgardenHvis man er i London i længere tid, kan man måske ofre en dag eller to på en tur med tog. Med undergrundsbanen kan man nå ret langt og sagtens få følelsen af at komme ud på landet, men med toget kan man nå en god bid længere.

En oplagt mulighed er en tur til Norwich, for det tager kun et par timer at komme hertil med tog fra London. Det samme gælder York, og lidt nærmere ligger spændende byer som Cambridge, Canterbury, Bath eller Oxford. Hvis man aldrig har prøvet at stifte bekendtskab med en rigtig engelsk badeby, så tager det kun en times tid at komme til Brighton på den sydlige kyst. Den tur har jeg selv taget nogle gange.

Hvis man foretrækker natur og smukke scenerier, så giver netop sydkysten muligheder for lange traveture langs havet og udsigter af den skønneste slags. Fra Brighton kan man tage bussen i retning mod den elegante badeby Eastbourne og gå langs de imponerende kridtklinter Seven Sisters og Beachy Head. Det er en utrolig flot tur, og den kan gøres lige så lang eller kort, som man har lyst til.

Men man kan også vælge at besøge en dejlig have eller et af de utallige historiske huse, der ligger inden for rækkevidde. Churchills hus, Chartwell, er bare én af de ejendomme, der kan nås med bus og tog. Fra London tager det kun sammenlagt halvanden time, og der er så meget at se på, at man uden det mindste besvær kan bruge hele dagen her. Chartwell var Winston Churchills store kærlighed, og man kan godt forstå det, for det er et vidunderligt hus med en aldeles dejlig udsigt.

Transporttiden til Wakehurst Place er nogenlunde den samme. Wakehurst tilhører den engelske haveforening og er en kæmpestor og meget afvekslende botanisk have med søer og rododendronfyldte skove. Her er forskellige havetyper lige fra veltrimmede græsplæner til mere vildtvoksende vådområder, og her er staudebede, haver med mur omkring og spændende træer og sjældne planter fra hele verden.

Endelig kan man tage en tur med toget bare ud i det blå, for én ting er målet; selve togrejsen er jo også en fornøjelse. Fra vinduerne har man den bedste udsigt til det engelske landskab, og denne form for sightseeing er både afslappende, underholdende og helt uforpligtende.

www.nationalrail.co.uk eller www.transportdirect.info kan man se togtider og forbindelser. Du kan læse mere om Chartwell i ANGLOFILIA efterår/2008 og om Wakehurst Place i ANGLOFILIA vinter 2015. Åbningstider kan ses på henholdsvis www.nationaltrust.org.uk/chartwell og www.kew.org/visit-wakehurst

Artikel fra ANGLOFILIA forår 2011

Tekst og foto: Mia Folkmann

En dejlig vandhave – og et nyt magasin

590-forsideJeg har netop modtaget det nye nummer af ANGLOFILIA fra trykkeriet – og det er altså en fornøjelse at se forsidebilledet, når jeg selv skal sige det.

15foraarBilledet tog jeg sidste år i maj, og dagen var så perfekt, at billedet bare måtte blive godt. Jeg elsker den “vandhave”, som jeg tit besøger, for den ligger i Herefordshire blot 40-45 minutters kørsel fra dér, hvor jeg bor. Stemningen i Westonbury Mill Water Garden er vidunderlig, stille og fredfyldt, og man kan spise dejlig mad og gode, hjemmelavede kager ved de små borde ved indgangen til haven.

Og det allerbedste ved det hele er kendskabet om, at haven er skabt fra bunden i løbet af (relativt) få år. Jeg synes, at det er så skønt, at man kan skabe sit eget lille paradis, hvis man har tiden, visionerne og en vis portion energi… :-)

Tekst og foto: Mia Folkmann

Magical Mystery Tour

590abbTænk engang; det er nu mere end 50 år siden, de fire medlemmer af the Beatles optrådte sammen for første gang i the Cavern Club i Liverpool. I 1962 begyndte Ringo Starr at spille sammen med the Beatles i stedet for Pete Best, og dermed var den senere så verdensberømte gruppe dannet.

Den ikoniske klub eksisterer i øvrigt i bedste velgående, og musikere – både med og uden tilknytning til the Beatles – spiller stadig i de mørke, buede rum, hvor der hersker en ret speciel stemning.

Man kan vist roligt sige, at den jubilerende gruppe og deres musik har haft stor indflydelse på musikverdenen igennem årtierne. Hvis man kan lide the Beatles, elsker man givetvis de dejlige tekster, de skønne melodier og de livlige rytmer, som man slet ikke kan stå stille og lytte til – man er nødt til at rocke med.

Når nu det hele startede i Liverpool, er det oplagt at se nogle af de steder, som på en eller anden måde har haft betydning for de fire, og det kan gøres på flere måder.

Foreningen the National Trust har to Beatles-barndomshjem på programmet, for de ejer husene Mendips og Forthlin Road nummer 20, hvor John Lennon og Paul McCartney voksede op. På en guidet tur kan man få et nostalgisk tilbageblik og et godt indtryk af de beskedne kår, som de to kom fra.

John Lennon boede sammen med sin tante og onkel fra han var 5 til han var 23, og hans værelse er genskabt som det var, da han drømte og øvede sig i sit værelse med en plakat af Elvis på væggen og masser af Elvis-plader. I tante Mimis soveværelse blev sangen Please Please Me komponeret, og i køkkenet har tante Mimi serveret te for ham.

I Forthlin Road boede Paul sammen med sin bror Michael, og her kan man se mange af de familiefotografier, som Michael tog. De to havde en god barndom her, hvor de fik lov til at dyrke deres respektive interesser; Paul med sin guitar og Michael med sit fotoudstyr.

En anden mulighed er the Cavern Clubs Magical Mystery Tour – en bustur med guide rundt i Liverpool. Stig ombord på den farvestrålende bus og se de steder, hvor John, Paul, George og Ringo voksede op, hvor de mødtes og formede det band, der tog popverdenen med storm.

Passagerne bliver kørt rundt til steder med velkendte navne som Penny Lane, Strawberry Fields, Sgt. Peppers og Norwegian Wood, og på turen ser man blandt andet deres førnævnte barndomshjem og Brian Epsteins hus. Og turen slutter ved The Cavern Club i Mathew Street, hvor det hele begyndte…

Tekst: Mia Folkmann / Foto: © VisitBritain / Jack Barnes

Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2013

Den engelske julekalender

julDet er aldrig nogen dårlig idé at skabe nye traditioner – især ikke hvis de kan bibringe lidt hygge i en kold tid. Set i det lys begynder jeg fra i år med “Den engelske julekalender”

Hver dag fra den 1. december og frem til jul kommer her på siden et hyggeligt julebillede fra England og en kort tekst, der fortæller lidt om det. Samtidig vil der være et (meget nemt) spørgsmål, så man har chancen for at vinde en lille kalendergave.

Jeg elsker den slags små “julelege”…  og jeg håber, at du har lyst til at være med…

Worcester katedral

590Worcester7Hvis man kan lide at gå ture og i det hele taget at være ude i naturen, så er det landlige Worcestershire et skønt sted at være. Man kan slå ud med armene og trække vejret dybt ind, for her er masser af plads og masser af himmel. Worcestershire har tidligere været slået sammen med Hereford, men nu er den igen sig selv.

Store og små floder gennemskærer området, blandt andet Storbritanniens længste flod, Severn, og her har Worcester katedral, der rent arkitektonisk anses for at være én af Englands mest spændende, ligget siden 1084.

Hver søndag mellem 9.30 og 10.30 ringer katedralens klokker, og det er frivillige ”bell ringers”, der står for dette klokkespil. Der er 15 kæmpestore klokker på i alt 16 tons, så det er nok ikke så ligetil at få dem til at tone, som de skal.

Tekst og foto: © Mia Folkmann

Til minde

590valmue02-450px

Den 11. dag i den 11. måned klokken 11 stopper millioner af mennesker i Storbritannien op og holder to minutters stilhed for at mindes de faldne i krigene. Under 1. verdenskrig indgik man nemlig præcis på det tidspunkt den endelige våbenhvile, der førte til fred.

Over hele landet afholdes mindehøjtideligheder; både firmaer og private lægger blomster og kranse ved mindestatuerne, og mange bærer en rød valmue på tøjet. De røde papirblomster sælges fra slutningen af oktober og frem til den 11. november, og det indsamlede beløb går til krigsveteranerne og deres familier.

De røde valmuer har en særlig historie: Nogle af de værste kampe under 1. verdenskrig blev udkæmpet i Flandern, og de smukke marker blev efterhånden forvandlet til én stor mudderpøl. Alt blev bombet i stykker og trampet ned. Men midt i al elendigheden og ødelæggelsen voksede valmuerne frem i tusindvis, og de sarte – og dog så seje – blomster har siden da været symbolet på håb og båret til minde.

 

They shall grow not old, as we that are left grow old:
Age shall not weary them, nor the years condemn.
At the going down of the sun and in the morning
We will remember them.

Laurence Binyons

 

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2014)

Malvern Autumn Fair

590fair1Vejret var perfekt til arrangementet på det store udstillingsområde ved Malvern Hills, og da en stor del af aktiviteterne foregik i det fri, var det nok så heldigt. For selv om der var masser af muligheder for at gå inden for i store bygninger og telte, ville de mange tusinde besøgende nok have gjort pladsen trang.

En efterårsudstilling som denne er en skøn blanding af fødevarer, brugskunst, blomster, optræden, smagsprøver og nostalgi, så det er klart, at så mange lokkes til. Udstillingsområdet var væsentligt større, end jeg havde forventet, så det var slet ikke noget problem at tilbringe hele dagen fra tidlig formiddag til næsten lukketid her.

590fair5Nogle områder var helliget alt det, man kunne dyrke. Her var masser af frugt og grønt – blandt andet nogle ganske enorme porrer og gulerødder – og områdets tradition for frugtavl fornægtede sig ikke. Aldrig før har jeg set så mange forskellige æble- og pæresorter samlet på ét sted.

Inde i teltet med lokalt producerede mad- og drikkevarer løb tænderne hurtigt i vand. Og mens der blev afholdt foredrag om bagning, fremstilling af fiskeretter og mad fra naturen, listede jeg rundt og smagte på de lækreste delikatesser i form af kager, oste og saft. Man kunne også smage på en meget potent blommesnaps, men den nøjedes jeg nu med at nippe til.

England er inde i en nostalgisk bølge, og det kunne man også tydeligt se her. I et af teltene blev der danset jive, og hvis man trængte til en forfriskning efter den opvisning, var der en pub fra krigstiden og masser af gammeldags boder.

Mit personlige yndlingstelt var fyldt med vintage tøj og håndlavede patchworktæpper, blomstret porcelæn og et tea room med kager som vor mor lavede dem. De sidste kunne man sidde og spise ved lange borde, mens man snakkede med sidemanden og drak te af umage kopper.

590fair2Jeg brugte særlig lang tid på hundeshowet – eller agility konkurrencen – hvor hunde i alle størrelser efter tur skulle gennemløbe en forhindringsbane. Det gik selvfølgelig ikke helt godt hver gang, for somme tider løb hundene i den forkerte retning, så ejerne måtte vise dem, hvordan det skulle gøres. Det kom der selvfølgelig meget sjov ud af, og jeg er sikker på, at både to- og firbenede havde det pragtfuldt.

Det er altid en fornøjelse at se på, når nogen udfører gamle håndværk som trædrejning, bloktryk og fremstilling af fine stokke. Men fornøjelsen var ikke kun på tilskuernes side; det var tydeligt, at de deltagende nød at fremstille smukke og praktiske ting i hånden, og samtidig blev teltet fyldt med den skønneste duft af træ.

En kæmpestor udendørs afdeling rummede alle mulige former for dampmaskiner, historiske plæneklippere og gammeldags mekaniske redskaber. Standen var bemandet af ældre, engelske herrer, der så ud til at hygge sig gevaldigt, mens maskinerne tøffede højlydt og lystigt omkring dem.

590fair3Efterårsudstillingen handlede i høj grad om alt det, der er godt her i livet, så selvfølgelig måtte der være en pavillon med titlen “Det gode liv”. Her viste man, hvordan man kunne dyrke alt det sunde, lave mad med friske grønsager, krydderurter og frugt fra haven, holde høns og – ja i det hele taget om at være selvforsynende i videst muligt omfang.

I et hjørne af området havde campisterne slået sig ned, og det med interessen for det nostalgiske afspejlede sig også i, at en stor del af dem kom i fine, gamle campingvogne. Uden for de velplejede vogne stod klapstole klar med strikkede tæpper til benene; opvaskemaskinen var erstattet af en udendørs version i form af en zinkbalje, og den gammeldags grammofon med tragt var placeret på campingbordet, så der senere kunne danses i måneskin.

Jeg fik snakket med mange af de deltagende, og alle var begejstrede for efterårsudstillingen. Men alle var enige om, at den udstilling, der hvert år finder sted i maj, er endnu bedre. Så den vil jeg glæde mig til…

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2013/2014)

590fair4

Vandhaven i Herefordshire

590vandhaveDer er visse haver, som man ikke kan lade være med at vende tilbage til, og Westonbury Mill Water Garden i Herefordshire er én af dem. Ikke på grund af størrelsen, for haven er kun lidt over 8000 m2, men snarere fordi stemningen er så hyggelig og fredfyldt. Vandhaven ligger i nærheden af middelalderbyen Pembridge kun en halv times kørsel fra Wales.

Her er en lille café, hvor man i godt vejr kan sidde uden for ved siden af åen og drikke sin kaffe med selskab af de lokale ænder, og bagefter kan man gå på opdagelse i den dejlige have, der ser helt og aldeles naturlig ud. Netop derfor er det ret fascinerende at vide, at ejeren af vandmøllen egenhændigt har bygget haven op fra bunden i løbet af relativt få år.

Richard Pim er hydrolog (det er noget med vand…) og har arbejdet som sådan i udlandet i mange år. På et tidspukt begyndte han at udvide det vandløb, der fyldte mølledammen med vand, og senere udvidede han andedammen, som han havde anlagt nogle år tidligere. Resultatet er blevet et virvar af små vandløb, der omgiver den store sø midt på grunden.

Richard Pim vidste ikke så meget om planter, men de skulle naturligvis være fugtelskende. Han købte et bredt udvalg fra to planteskoler, der specialiserede sig i planter til vådområder, og de fleste planter accepterede vilkårene og slog sig velvilligt ned. Den gamle mølledam indeholdt en masse sort dynd under et lavt dække af vand, og det var en perfekt grobund for en sumphave – næsten for perfekt, så det er nødvendigt med mellemrum at rydde ud mellem planterne.

Der kommer hele tiden nye ting til, for Richard Pim kan lide at have projekter i gang. Ved havens indgang har han bygget et lille tårn, der fungerer som bolig for hvide duer, og øverst har han fremstillet nogle gargoiles, små ”vanduhyrer”, der med overraskende mellemrum spyer vand. I havens anden ende kan man gå over en kinesisk bro, forsvinde mellem en hel skov af storbladede gunnera eller nyde udsigten til den vilde blomstereng fra en afrikansk hytte, som Richard Pim har bygget af træ fra udgåede elmetræer.

Når man er blevet mæt af indtryk, er det måske tid til at finde en af havens skyggefulde bænke, hvor man kan sidde og nyde synet af frodige blomster og ihærdige fugle. Og måske spekulere på, hvad Richard Pim mon nu har så travlt med…

Westonbury Mill Water Gardens, Pembridge, Herefordshire HR6 9HZ

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2008)