Uddrag fra min bog om Skotland: Edinburgh

…Lidt længere fremme når man Dean Village, der ikke umiddelbart bærer præg af sin industrielle fortid, men man kan stadig se spor efter en travl tid, hvis man kigger godt efter. Der blev blandt andet malet mel i stor stil her – vandkraften fra den strømmende flod holdt på et tidspunkt gang i hele otte møller.

Men nu om stunder er Dean Village med sine smalle gader og smukke huse en fredfyldt oase. Lige det rette sted at søge hen, hvis man trænger til en lille pause fra menneskemylderet i Edinburghs centrum, der ligger blot ti minutters gang derfra…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Falkland

Falkland er en lille by lidt nord for Edinburgh, og den er i høj grad præget af det flotte palads, der ligger midt i centrum. Paladset blev flittigt brugt som jagtslot af 1500-tallets konger, og dronning Mary af Skotland løb rundt i bukser på den tennisbane, der er én af de ældste i Storbritannien. Nok et syn, der var usædvanligt og sikkert ganske chokerende dengang.

Falkland Palace var et sted, hvor man nød livet og morede sig med jagt og sport. Men i 1650’erne var det slut; Oliver Cromwell invaderede Skotland, og hans tropper brændte paladset ned. I en lang årrække lå de sørgelige rester af paladset bare forfaldent og overbegroet hen, og mens nogle mente, at en ruin skulle bevares som en ruin, var andre af en anden mening.

Under alle omstændigheder blev ruinen købt i 1887 af den daværende marquis af Bute, der gik i gang med at renovere og genopbygge den engang så smukke bygning. Men han nåede ikke alt, for han døde i en relativ tidlig alder, og hans arvinger valgte at efterlade stedet, som det var ved hans død…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Uddrag fra min bog om Skotland: Skye

Skye er en fantastisk spændende ø med en rig og også barsk historie. De lokale museer giver et godt indtryk af fortidens hverdag i de små stenhytter, og det er interessant at lære om livet, som det var engang. Men for mig er naturen det bedste ved øen; tidløse bjerge, svævende rovfugle, selvsikre bjerggeder, rivende vandløb og alt det andet, der er Skye. Dertil kommer den vidunderlige fornemmelse af ensomhed, uendelighed og ro.

Får man nok af ensomheden, kan man søge ind til øens hovedstad, Portree. Byen har engang været en travl fiskerby, men i dag er det den by, som man tager til, hvis man vil kigge butikker og finde spisesteder eller overnatningssteder. Dem er der en del af her, blandt andet i havnens farveglade huse, og Portree er i det hele taget et godt udgangspunkt for udflugter…

Tekst og foto: Mia Folkmann

Fra bogen ANGLOFILIA Skotland

Fra øst til vest

Vores kommende autocamper-forårstur er nu planlagt i mindste detalje. For en gangs skyld kører vi ikke ud i det blå, fordi jeg ofte bruger en masse (alt for meget) tid undervejs på at finde de gode overnatningssteder.

Denne gang har jeg nemlig haft en masse steder i tankerne, som jeg skal bruge til kommende bogprojekter, og turen er først og fremmest planlagt efter dem. Rigtig mange af stederne har vi været før, men det er længe siden, og jeg glæder mig til at gense dem.

Turen kommer til at gå fra Rye i East Sussex og derefter langtsomt i vestlig retning langs kysten. Så vi kommer bl.a. til Brighton, New Forest, Dorset, Devon, Cornwall og retur gennem Dartmoor, Exmoor og andre skønne områder.

Det bliver SÅ godt!

Billedet her er af den flotte katedral i Salisbury.

Foto: © Mia Folkmann

Helen Allingham

Akvarelmaleren Helen Allingham forbindes gerne med nostalgiske afbildninger af gamle huse med stråtag og blomstrende landsbyhaver, men bag de idylliske motiver lå et ønske om at bevare noget, der var ved at blive ødelagt med jernbanens fremkomst.

Helen Allingham blev født i 1848 og voksede op i en kunstnerisk familie. På opfordring af familiemedlemmer og en af sine lærere søgte hun i 1867 ind på kunstakademiet i London, som kvinder først kort forinden havde fået adgang til. Efter to års studier blev hun ansat som illustrator på en nystartet ugeavis.

Da hun var 26 år, giftede hun sig med den næsten dobbelt så gamle irske digter William Allingham, og de var lykkeligt gift i femten år, indtil William døde. Ægteskabet gav Helen et økonomisk grundlag, så hun kunne koncentrere sig om det, hun holdt allermest af: At male.

Akvarelmaling blev længe anset for at være en feminin kunstform. Der var noget forfinet og sart ved vandfarverne, og man behøvede ikke at arbejde med ildelugtende oliefarver i et atelier, men kunne sidde i al behagelighed ved et vindue i stuen.

Men Helen Allingham tog nok så gerne ud, og ét af de steder, hun malede, var i Royal Hospitals have i Chelsea. Her blev blomsterhaverne passet af de rødklædte veteraner, og Allingham malede de smukke blomster og en ældre herre i rødt sammen med to hvidklædte piger. Måske blev grundlaget for de senere malerier af blomstrende haver lagt her.

Mange af Helen Allinghams billeder har noget med kendte engelske digtere at gøre. Måske ikke så underligt, når hun nu selv var gift med én af dem. Helen Allingham var blandt andet hyppig gæst hos Thomas Carlyle og malede adskillige portrætter af ham i den lille have eller i dagligstuen i Carlyles hus på Cheyne Row i London.

Da Helen Allingham flyttede til Surrey sammen med sin mand, fik hun mulighed for at finde de motiver, som hun blev så kendt for: Smukke huse med stråtag, roser rundt om døren og masser af blomster i forhaven. Hun udødeliggjorde en stemning, som man efterhånden skal lede længe efter, og malerierne af de gamle huse er så nøjagtige, at de ligefrem bruges af arkitekter, når de skal studere detaljerne i datidens byggeri.

I modsætning til andre kunstnere rejste Helen Allingham kun sjældent væk fra de hjemlige omgivelser. Efter hendes mands død rejste hun nogle gange til Venedig, Irland og Frankrig for at finde nye motiver, men ellers holdt hun sig til England – først og fremmest til Sydengland.

Bogillustrationer gjorde hende kendt i videre kredse; blandt andet illustrationerne til bogen ”Happy England”. Bogens titel er ganske rammende, for Allinghams billeder viser altid glæde og skønhed. Måske var netop det årsagen til hendes store popularitet på en tid, hvor industrialiseringen havde godt fat, og så mange smukke landskaber og byer var ved at blive ødelagt.

Selv om hverdagen på Allinghams tid næppe var nem, så var hendes hverdagsbilleder altid idylliske. Og mens nogle måske vil synes, at den slags kan virke overfladisk, er vi andre, der synes, at det er en kunstart i sig selv at sprede glæde.

Tekst: Mia Folkmann

Historiske huses haver

590haveEn af de ting, jeg elsker ved at besøge Storbritanniens historiske ejendomme, er haverne. For selv om det er spændende at se smukke huse og fine interiører, så er det nok så meget en fornøjelse at gå rundt mellem blomstrende bede og æbletræer.

Mange steder kan man kigge ind i drivhusene og måske købe lidt produkter med hjem; friske agurker, kartofler og bær – eller hvad årstiden nu byder på. Andre steder kan man sidde mageligt tilbagelænet i en af de liggestole, der er stillet op til fri afbenyttelse, mens man nyder synet af travle gartnere.

Altid skønt at slappe af, mens andre bestiller noget… :-)

Tekst og foto: Mia Folkmann

590have2

Den Engelske Julekalender – 24. december

Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er særdeles velkommen.

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker på et tidspunkt var en del af mit liv – de har for evigt sat deres spor i mit sind.

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den…

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-)

MERRY CHRISTMAS EVERYONE!

Vi slutter, hvor vi begyndte – nemlig i London. Her er det den julepyntede Regent Street med de mange spændende butikker. Én af de mere kendte hedder Hamleys…

Dagens spørgsmål lyder: Hvilken type butik er Hamleys? Er det en slagterforretning, en bedemandsforretning eller en legetøjsforretning?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: © VisitBritain / Britain on View


1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

3. december: Helle, Skive

4. december: Helle, Vejle

5. december: Jonna, Svendborg

6. december: Birgit, Nivå

7. december: Susanne, Odense

8. december: Elisabeth, Nørresundby

9. december: Helen, Vanløse

10. december: Britt, Nakskov

11. december: Ane, Charlottenlund

12. december: Tina, Hirtshals

13. december: Kristin, Albertslund

14. december: Gitte, Lejre

15. december: Lone, Rudkøbing

16. december: Anita, Fredericia

17. december: Anita, Kolding

18. december: PiaLovise, Sønderborg

19. december: Marianne, Ringe

20. december: Anna, Glesborg

21. december: Marianne, Nærum

22.december: Grethe, Hadsund

23. december: Jette, Skive

24. december: Hanne, Frederiksberg

Den Engelske Julekalender – 23. december

Der har været vildkatte i Storbritannien i mange tusinde år, men efterhånden er de forsvundet fra England og Wales. I Skotland findes vildkatten stadig, men da antallet af forskellige årsager er gået drastisk tilbage, har man nu indledt et større projekt, der skal sikre dens fremtid.

”Højlandets tiger”, som den også kaldes, er perfekt tilpasset livet i skovene, hvor den jager mindre pattedyr som mus, vandrotter og kaniner. Selv om den på mange måder ligner en større udgave af vores huslige missekat, så er denne vilde kat noget mere ilter af temperament.

Vildkatten er et rigtigt vilddyr; en utæmmelig sjæl, som mange skotske klaner gennem tiden har brugt som symbol. Man ser den sjældent, blandt andet fordi den fortrinsvist jager om natten.

Trods den skjulte eksistens hører vildkatten til i Skotland. Den er en vigtig del af økosystemet, og dens tilstedeværelse i blandt andet Cairngorms nationalpark er et tegn på parkens fine kvalitet.

Selv om vildkatten lever i skyggen af mennesket, er den et ikon – symbolet på Skotlands vilde natur og en del af de skotske legender.

Dagens spørgsmål lyder: Hvilket dyr hører lige som vildkatten til i den skotske natur? Er det strudsen, tjuren eller flamingoen?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: © Venligst udlånt af Scottish Wildcat Action


1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

3. december: Helle, Skive

4. december: Helle, Vejle

5. december: Jonna, Svendborg

6. december: Birgit, Nivå

7. december: Susanne, Odense

8. december: Elisabeth, Nørresundby

9. december: Helen, Vanløse

10. december: Britt, Nakskov

11. december: Ane, Charlottenlund

12. december: Tina, Hirtshals

13. december: Kristin, Albertslund

14. december: Gitte, Lejre

15. december: Lone, Rudkøbing

16. december: Anita, Fredericia

17. december: Anita, Kolding

18. december: PiaLovise, Sønderborg

19. december: Marianne, Ringe

20. december: Anna, Glesborg

21. december: Marianne, Nærum

22.december: Grethe, Hadsund

Den Engelske Julekalender – 22. december

Hever Castle ligger så smukt i det dejligste engelske landskab, at man kan godt have svært ved at forestille sig, at dette fredfyldte sted har haft så stor betydning for Englands historie. Slottet stammer helt tilbage fra 1270, men meget af det, man ser i dag, er i virkeligheden skabt af en rig amerikaner, der brugte sine mange penge på at restaurere og udvide slottet og den store have.

Slottet begyndte som et forsvarsværk og var senere bolig for nogle af de mægtigste familier i landet. Den mest berømte beboer var Anne Boleyn, der i 1533 blev Henry VIII’s anden hustru og kort efter Englands dronning – omend hun kun var det i knapt 3 år.

Anne Boleyn tilbragte sin barndom på slottet, der havde tilhørt hendes bedstefar, men hun blev i en meget tidlig alder præsenteret for hoffet af sin ambitiøse far. Et ægteskab med en velhavende og magtfuld mand var det ypperste, en kvinde kunne opnå dengang, og selv om selveste kongen lagde an på hende, ville Anne Boleyn ikke nøjes med at være kongelig elskerinde. Det var ægteskab – eller ingenting.

I dag er vi i Kent – og vi kender alle historien om ægteskabet, der inden længe endte grueligt galt. Dagens spørgsmål lyder: HVOR mange hustruer var det, Henrik den ottende havde? Var det fire, seks eller tolv?

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: © VisitEngland/Visit Kent/Hever Castle


1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

3. december: Helle, Skive

4. december: Helle, Vejle

5. december: Jonna, Svendborg

6. december: Birgit, Nivå

7. december: Susanne, Odense

8. december: Elisabeth, Nørresundby

9. december: Helen, Vanløse

10. december: Britt, Nakskov

11. december: Ane, Charlottenlund

12. december: Tina, Hirtshals

13. december: Kristin, Albertslund

14. december: Gitte, Lejre

15. december: Lone, Rudkøbing

16. december: Anita, Fredericia

17. december: Anita, Kolding

18. december: PiaLovise, Sønderborg

19. december: Marianne, Ringe

20. december: Anna, Glesborg

21. december: Marianne, Nærum

Den Engelske Julekalender – 21. december

Der har boet mennesker  i det sydøstlige hjørne af England i tusinder og atter tusinder af år. Nogle af vores allertidligste menneskelige forfædre holdt til i Norfolk, og de ældste fund af menneskeskabte redskaber er derfor herfra. Senere blev området nærmest center for metalarbejder, og mange spændende og flotte fund fra bronzealderen kan i dag ses på British Museum i London.

Langt senere kom romerne til Norfolk, efterfulgt af vikingerne og senere af normannerne fra Frankrig. Det var dem, der i 1096 begyndte at bygge den flotte katedral i Norwich og den kilometerlange mur omkring byen, og samtidig byggede man utallige kirker og klostre rundt omkring i regionen.

Norfolks The Broads er en serie søer, der er kædet sammen af menneskeskabte floder, så der danner et net af vandveje på over 300 kvadratkilometer. En stor del af Englands sjældne dyr og fugle findes her, og man vil opdage en helt anden verden, hvis man begynder at udforske dette område enten på cykel eller til fods.

I dag er vi altså i Norfolk, og én af de ting, der kendetegner området, er de mange møller. De blev oprindeligt bygget for enten at male mel til bagerierne eller for at pumpe vand væk fra lavtliggende områder, så der kunne dyrkes på dem.

Dagens spørgsmål lyder: Hvad er det, man gør, når man maler korn? 1. Man knuser kornet. 2. Man giver kornet en farve. 3. Man pynter kornet.

Send en mail med din løsning til info@anglofilia.dk – så deltager du i dagens lodtrækning om en lille kalendergave, der bliver sendt med posten. Vinderen får besked pr. mail – og vindernavnene (kun fornavn og by) bliver offentliggjort her på siden den følgende dag.

Mange julenissehilsner
Mia

Foto: © VisitEngland/Broads Authority/Julian Claxton


1. december: Marie, Roskilde

2. december: Catrine, Allerød

3. december: Helle, Skive

4. december: Helle, Vejle

5. december: Jonna, Svendborg

6. december: Birgit, Nivå

7. december: Susanne, Odense

8. december: Elisabeth, Nørresundby

9. december: Helen, Vanløse

10. december: Britt, Nakskov

11. december: Ane, Charlottenlund

12. december: Tina, Hirtshals

13. december: Kristin, Albertslund

14. december: Gitte, Lejre

15. december: Lone, Rudkøbing

16. december: Anita, Fredericia

17. december: Anita, Kolding

18. december: PiaLovise, Sønderborg

19. december: Marianne, Ringe

20. december: Anna, Glesborg