Den Engelske Julekalender: 2. december

FirstX-MasPostcard1843I midten af det nittende århundrede var det almindeligt at skrive breve eller i det mindste små hilsner i hånden. Sir Henry Cole var både en travl og opfindsom mand, så han fik en af sine venner, illustratoren John Horsley, til at designe og trykke nogle kort med ordene A Merry Christmas and a Happy New Year. Kortene sendte Cole til sine venner og forretningsforbindelser.

Sir Henry Cole blev senere den første direktør for det, vi i dag kender som Victoria and Albert Museum i London, ligesom han sammen med prins Albert var en af hovedmændene bag the Great Exhibition – en udstilling af industriel teknologi og design  i Londons Crystal Palace i 1851. 

Motivet på det allerførste trykte kort skabte lettere opstandelse, for det forestillede nogle mennesker i festligt lag med løftede glas. Nogle mente, at det kunne opfordre svage sjæle til at drikke. Men ikke desto mindre blev julekortet trykt i 1000 eksemplarer og solgt i London, og det var startskudet – snart blev trykte julekort moderne både i England og i Tyskland.

Tekst: Mia Folkmann

Hvis du vil være med i konkurrencen om dagens kalendergave, skal du sende en mail til: info@anglofilia.dk – inden midnat den 2/12. Skriv svaret på følgende spørgsmål: Hvilket år var the Great Exhibition i London? Var det 1849, 1851 eller 1853? Vinderen får direkte besked.

Vindere:

1. december: Vibe, Italien

2. december: Eva, Rødovre

3. december:

4. december:

5. december:

6. december:

7. december:

8. december:

9. december:

10. december:

11. december:

12. december:

13. december:

14. december:

15. december:

16. december:

17. december:

18. december:

19. december:

20. december:

21. december:

22. december:

23. december:

24. december:

Den Engelske Julekalender: 1. december

The_shortening_winter's_day_is_near_a_close_Farquharson

Dette smukke landskabsbillede er meget berømt og brugt på mange julekort. Det blev malet af den victorianske kunstner Joseph Farquharson, og motivet er fra hans ejendom i Skotland. Farquharson elskede sit smukke sted i det skotske højland, og han malede året rundt – hvis det var vinter, malede han i en mobil hytte, som blev placeret dér, hvor motivet var.

Det var især de romantiske snebilleder, der blev populære, så det var nok en god idé med en opvarmet hytte at male i. Kunstneren var i øvrigt så smart, at han udførte flere udgaver af samme motiv, hvis det solgte godt, og indtægterne blev først og fremmest brugt på ejendommen.

Tekst af Mia Folkmann

Hvis du vil være med i konkurrencen om dagens kalendergave, skal du sende en mail til: info@anglofilia.dk – inden midnat 1/12. Skriv svaret på følgende spørgsmål: Hvor stammer motivet fra? Er det fra Wales, Skotland eller England? Vinderen får direkte besked.

Den engelske julekalender

julDet er aldrig nogen dårlig idé at skabe nye traditioner – især ikke hvis de kan bibringe lidt hygge i en kold tid. Set i det lys begynder jeg fra i år med “Den engelske julekalender”

Hver dag fra den 1. december og frem til jul kommer her på siden et hyggeligt julebillede fra England og en kort tekst, der fortæller lidt om det. Samtidig vil der være et (meget nemt) spørgsmål, så man har chancen for at vinde en lille kalendergave.

Jeg elsker den slags små “julelege”…  og jeg håber, at du har lyst til at være med…

Worcester katedral

590Worcester7Hvis man kan lide at gå ture og i det hele taget at være ude i naturen, så er det landlige Worcestershire et skønt sted at være. Man kan slå ud med armene og trække vejret dybt ind, for her er masser af plads og masser af himmel. Worcestershire har tidligere været slået sammen med Hereford, men nu er den igen sig selv.

Store og små floder gennemskærer området, blandt andet Storbritanniens længste flod, Severn, og her har Worcester katedral, der rent arkitektonisk anses for at være én af Englands mest spændende, ligget siden 1084.

Hver søndag mellem 9.30 og 10.30 ringer katedralens klokker, og det er frivillige ”bell ringers”, der står for dette klokkespil. Der er 15 kæmpestore klokker på i alt 16 tons, så det er nok ikke så ligetil at få dem til at tone, som de skal.

Tekst og foto: © Mia Folkmann

Til minde

590valmue02-450px

Den 11. dag i den 11. måned klokken 11 stopper millioner af mennesker i Storbritannien op og holder to minutters stilhed for at mindes de faldne i krigene. Under 1. verdenskrig indgik man nemlig præcis på det tidspunkt den endelige våbenhvile, der førte til fred.

Over hele landet afholdes mindehøjtideligheder; både firmaer og private lægger blomster og kranse ved mindestatuerne, og mange bærer en rød valmue på tøjet. De røde papirblomster sælges fra slutningen af oktober og frem til den 11. november, og det indsamlede beløb går til krigsveteranerne og deres familier.

De røde valmuer har en særlig historie: Nogle af de værste kampe under 1. verdenskrig blev udkæmpet i Flandern, og de smukke marker blev efterhånden forvandlet til én stor mudderpøl. Alt blev bombet i stykker og trampet ned. Men midt i al elendigheden og ødelæggelsen voksede valmuerne frem i tusindvis, og de sarte – og dog så seje – blomster har siden da været symbolet på håb og båret til minde.

 

They shall grow not old, as we that are left grow old:
Age shall not weary them, nor the years condemn.
At the going down of the sun and in the morning
We will remember them.

Laurence Binyons

 

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2014)

Malvern Autumn Fair

590fair1Vejret var perfekt til arrangementet på det store udstillingsområde ved Malvern Hills, og da en stor del af aktiviteterne foregik i det fri, var det nok så heldigt. For selv om der var masser af muligheder for at gå inden for i store bygninger og telte, ville de mange tusinde besøgende nok have gjort pladsen trang.

En efterårsudstilling som denne er en skøn blanding af fødevarer, brugskunst, blomster, optræden, smagsprøver og nostalgi, så det er klart, at så mange lokkes til. Udstillingsområdet var væsentligt større, end jeg havde forventet, så det var slet ikke noget problem at tilbringe hele dagen fra tidlig formiddag til næsten lukketid her.

590fair5Nogle områder var helliget alt det, man kunne dyrke. Her var masser af frugt og grønt – blandt andet nogle ganske enorme porrer og gulerødder – og områdets tradition for frugtavl fornægtede sig ikke. Aldrig før har jeg set så mange forskellige æble- og pæresorter samlet på ét sted.

Inde i teltet med lokalt producerede mad- og drikkevarer løb tænderne hurtigt i vand. Og mens der blev afholdt foredrag om bagning, fremstilling af fiskeretter og mad fra naturen, listede jeg rundt og smagte på de lækreste delikatesser i form af kager, oste og saft. Man kunne også smage på en meget potent blommesnaps, men den nøjedes jeg nu med at nippe til.

England er inde i en nostalgisk bølge, og det kunne man også tydeligt se her. I et af teltene blev der danset jive, og hvis man trængte til en forfriskning efter den opvisning, var der en pub fra krigstiden og masser af gammeldags boder.

Mit personlige yndlingstelt var fyldt med vintage tøj og håndlavede patchworktæpper, blomstret porcelæn og et tea room med kager som vor mor lavede dem. De sidste kunne man sidde og spise ved lange borde, mens man snakkede med sidemanden og drak te af umage kopper.

590fair2Jeg brugte særlig lang tid på hundeshowet – eller agility konkurrencen – hvor hunde i alle størrelser efter tur skulle gennemløbe en forhindringsbane. Det gik selvfølgelig ikke helt godt hver gang, for somme tider løb hundene i den forkerte retning, så ejerne måtte vise dem, hvordan det skulle gøres. Det kom der selvfølgelig meget sjov ud af, og jeg er sikker på, at både to- og firbenede havde det pragtfuldt.

Det er altid en fornøjelse at se på, når nogen udfører gamle håndværk som trædrejning, bloktryk og fremstilling af fine stokke. Men fornøjelsen var ikke kun på tilskuernes side; det var tydeligt, at de deltagende nød at fremstille smukke og praktiske ting i hånden, og samtidig blev teltet fyldt med den skønneste duft af træ.

En kæmpestor udendørs afdeling rummede alle mulige former for dampmaskiner, historiske plæneklippere og gammeldags mekaniske redskaber. Standen var bemandet af ældre, engelske herrer, der så ud til at hygge sig gevaldigt, mens maskinerne tøffede højlydt og lystigt omkring dem.

590fair3Efterårsudstillingen handlede i høj grad om alt det, der er godt her i livet, så selvfølgelig måtte der være en pavillon med titlen “Det gode liv”. Her viste man, hvordan man kunne dyrke alt det sunde, lave mad med friske grønsager, krydderurter og frugt fra haven, holde høns og – ja i det hele taget om at være selvforsynende i videst muligt omfang.

I et hjørne af området havde campisterne slået sig ned, og det med interessen for det nostalgiske afspejlede sig også i, at en stor del af dem kom i fine, gamle campingvogne. Uden for de velplejede vogne stod klapstole klar med strikkede tæpper til benene; opvaskemaskinen var erstattet af en udendørs version i form af en zinkbalje, og den gammeldags grammofon med tragt var placeret på campingbordet, så der senere kunne danses i måneskin.

Jeg fik snakket med mange af de deltagende, og alle var begejstrede for efterårsudstillingen. Men alle var enige om, at den udstilling, der hvert år finder sted i maj, er endnu bedre. Så den vil jeg glæde mig til…

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA vinter 2013/2014)

590fair4

Den perfekte rose

590roserDet må være intet mindre end et ønskejob at beskæftige sig med de smukkeste roser dagen lang. David Austin har netop skabt sig sådan et ønskejob, og selv om han er en ældre herre nu, så er han stadig aktiv i gartneriet. Hans ældste søn, David, har overtaget den daglige drift af virksomheden, men de to har arbejdet sammen de sidste femten år.

David Austin var ren amatør, da han for over halvtreds år siden frembragte sin allerførste rose som en krydsning mellem en af de gamle roser og en ny, moderne sort. Det var Constance Spry, som er sart rosa, stærkt duftende og åh, så romantisk. Denne rose blomstrer kun én gang i sommerens løb, men blomstringen er til gengæld ganske overvældende.

Fra begyndelsen søgte David Austin at skabe roser, der både var smukke og nemme at have med at gøre. De skulle blomstre hele sommeren, de skulle dufte dejligt, og der skulle være en bred vifte af farver at vælge imellem. Han kombinerede de bedste kvaliteter fra de gammeldags, duftende roser og de moderne roser, og resultatet blev det, som Austin kaldte de engelske roser.

roser2Disse roser kan man kun forelske sig i, og de er da også berømte over hele verden for deres fortryllende duft og skønne farver. Hvert eneste år kommer nye roser til, og efterhånden er der over 800 forskellige i David Austins gartneri, så det må være svært at vælge, hvis man kommer hertil for at finde roser til sin egen have.

Buskroser passer perfekt i et gammeldags blomsterbed med stauder og sommerblomster, og hvis man kunne tænke sig en rosenbue eller en pergola i haven, så findes der adskillige engelske roser, der hellere end gerne vil klatre. De ganske lave roser er perfekte til bunddække, mens de kraftigste af buskroserne er velegnede til tætte hække, f.eks. sammen med buksbom og taks.

Ved siden af gartneriet ligger den skønneste rosenhave med et væld af forskellige roser. Haven er delt op i fem forskellige afdelinger med hvert deres tema, og man kan se blomstrende roser fra slutningen af maj og lige til frosten kommer.

Alle sanser bliver bombarderet med indtryk, for der er rundt regnet 700 forskellige roser på havens 8000 kvadratmeter. Luften er tæt af dufte, og roser i alle farver fylder bede til bristepunktet, kravler over pergolaer og breder sig i det hele taget, hvor de kan.

Der er så mange yndige Austin-roser, men her viser vi fem af de bedste: Darcey Bussell er en rød skønhed – en smuk buskrose med en fin, frugtagtig duft. En anden rose med busket vækst er Winchester Cathedral, der jo er opkaldt efter den berømte katedral i Sydengland. Blomsterne er kridhvide med et strejf af rosa, og de dufter honningsødt og helt fortryllende.

Vores egen favorit er Jubilee Celebration med den lidt støvede, rosa farve og frugtagtige duft. Det er en af de flotteste David Austin roser, der får store, fyldige blomster i rigt mål. Hvis man vil have blomstrende roser rundt om en døråbning eller en port, kan man med fordel bruge Graham Thomas og Gertrude Jekyll, for de er begge ivrige klatrere og når uden besvær over to meter op.

David Austin har deltaget i det berømte Chelsea Flower Show siden 1981, så i år har han altså været med for tredivte gang. Der er særlig stor travlhed i gartneriet før sådan en udstilling, for de deltagende roser skal have særlig kærlig pleje og gerne lidt ekstra varme i 5-6 uger for at folde sig bedst muligt ud.

Selv om det kan være en stor udfordring at få roserne til at blomstre ”naturligt” på dette tidlige tidspunkt, så lykkes det altid, og 15 år i træk har David Austin modtaget en guldmedalje. Det må siges at være noget af en præstation for en ”selvlært amatør”…

Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2010

Tekst og foto: Mia Folkmann

590roser1

Camping i Cornwall

590meadowsnyDet er virkelig oppe i tiden at campere i England, og især retro-camping dyrkes intenst. Kedelige gamle campingvogne får nyt liv, når de bliver sat i stand og udstyret med det allermest nuttede, og det står højt på manges ønskeseddel at dyrke campinglivets simple glæder.

Men hvis man nu ikke har lyst til selv at eje sådan en campingvogn, så er det jo godt, at den kan lejes. Ét af de steder, hvor man kan gøre det, er på campingpladsen The Meadows i St Austell, hvor charmerende Lottie står klar til at tage imod gæster.

Lottie er fra 1960’erne, og vognen er selvfølgelig udstyret med alt det nødvendige – elektricitet, grill og en transportabel gasovn. Der er sengeplads til to, men man kan sagtens modtage et par gæster, for der er bestik og tallerkener til fire. Sengetøj hører med i lejen, og der er køleskab og god opbevaringsplads.

Uden for vognen er en lille veranda med liggestole, bord og stole og et læsejl, for som campist er det selvfølgelig oplagt at tilbringe en stor del af dagen i det fri. Her kan man sidde med bøger og blade og få sol på næsen, mens man nyder et glas engelsk cider eller hvidvin af de blomstrede glas.

I løbet af 2014 kommer endnu en campingvogn til. Mabel bliver indrettet lidt mere stilfuldt end muntre Lottie, men retro-stemningen fornægter sig ikke. Og uanset vejret vil man helt sikkert hygge sig i gammeldags vogne – hvordan kan man andet?

The Meadows er en speciel campingplads, der kun er beregnet for voksne. Den slags er en del af i England, og de benyttes fortrinsvis af dem, der holder af fred og ro og ikke er interesseret i alle de aktiviteter, som børnefamilier ofte foretrækker. Til gengæld er velopdragne hunde gerne velkomne og således også her i The Meadows, hvor man er særdeles hundevenlig og endda har egen ”camping-hund”.

Campingpladsen ligger lige op af en meget fin cykelsti, så man kan nemt komme rundt til seværdighederne i området, der blandt andet tæller The Lost Garden of Heligan og Eden Project, og der er dejlige strande og gode pubber i nærheden. Cykler kan lejes lokalt, men hvis man foretrækker at gå, er der også rige muligheder for det. Der er et stort udvalg af vandrestier, og mange af dem kan benyttes direkte fra campingpladsen og måske som en kombination, hvor man går ud og tager bussen hjem.

Artikel fra ANGLOFILIA forår 2014

Tekst: Mia Folkmann. Foto venligst udlånt af The Meadows.

Vandhaven i Herefordshire

590vandhaveDer er visse haver, som man ikke kan lade være med at vende tilbage til, og Westonbury Mill Water Garden i Herefordshire er én af dem. Ikke på grund af størrelsen, for haven er kun lidt over 8000 m2, men snarere fordi stemningen er så hyggelig og fredfyldt. Vandhaven ligger i nærheden af middelalderbyen Pembridge kun en halv times kørsel fra Wales.

Her er en lille café, hvor man i godt vejr kan sidde uden for ved siden af åen og drikke sin kaffe med selskab af de lokale ænder, og bagefter kan man gå på opdagelse i den dejlige have, der ser helt og aldeles naturlig ud. Netop derfor er det ret fascinerende at vide, at ejeren af vandmøllen egenhændigt har bygget haven op fra bunden i løbet af relativt få år.

Richard Pim er hydrolog (det er noget med vand…) og har arbejdet som sådan i udlandet i mange år. På et tidspukt begyndte han at udvide det vandløb, der fyldte mølledammen med vand, og senere udvidede han andedammen, som han havde anlagt nogle år tidligere. Resultatet er blevet et virvar af små vandløb, der omgiver den store sø midt på grunden.

Richard Pim vidste ikke så meget om planter, men de skulle naturligvis være fugtelskende. Han købte et bredt udvalg fra to planteskoler, der specialiserede sig i planter til vådområder, og de fleste planter accepterede vilkårene og slog sig velvilligt ned. Den gamle mølledam indeholdt en masse sort dynd under et lavt dække af vand, og det var en perfekt grobund for en sumphave – næsten for perfekt, så det er nødvendigt med mellemrum at rydde ud mellem planterne.

Der kommer hele tiden nye ting til, for Richard Pim kan lide at have projekter i gang. Ved havens indgang har han bygget et lille tårn, der fungerer som bolig for hvide duer, og øverst har han fremstillet nogle gargoiles, små ”vanduhyrer”, der med overraskende mellemrum spyer vand. I havens anden ende kan man gå over en kinesisk bro, forsvinde mellem en hel skov af storbladede gunnera eller nyde udsigten til den vilde blomstereng fra en afrikansk hytte, som Richard Pim har bygget af træ fra udgåede elmetræer.

Når man er blevet mæt af indtryk, er det måske tid til at finde en af havens skyggefulde bænke, hvor man kan sidde og nyde synet af frodige blomster og ihærdige fugle. Og måske spekulere på, hvad Richard Pim mon nu har så travlt med…

Westonbury Mill Water Gardens, Pembridge, Herefordshire HR6 9HZ

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2008)

Hampton Court

590blueregnNår man nævnet navnet Hampton Court, så tænker man nok oftest på det store kongelige palads, der ligger i nærheden af London. Men der er et andet Hampton Court i Herefordshire, og den smukke have, der hører til slottet, er åben for publikum.

Selve slottet er bygget i det 15. århundrede og ligner et rigtigt eventyrslot. Slottets historie er også ret eventyrlig, for det blev oprindeligt givet til en modig ridder, der havde gjort en imponerende indsats under slaget ved Agincourt. Slottet er blevet gennemgribende renoveret og fungerer i dag som et privat hjem, så man kan normalt ikke komme indenfor. Men der også nok at se i den kæmpestore have, der omgiver det. Med slottet som baggrund er her nærmest malerisk kønt, for bag haven ligger engen med græssende køer og floden Lugg, og det hele indrammes af skovklædte bakker.

Der er mange forskellige områder i haven, og de er hver især er lige fascinerende. Blomsterhaven er ligesom køkkenhaven indrammet af gamle mure, og grusstier og vandkanaler opdeler den. Nogle af kanalerne er så tilpas fladbundede, at fuglene med stor fornøjelse bruger dem som badebassin. Via broer kan man gå over til de to pavilloner, hvor man kan sidde og nyde synet af de imponerende blomsterbedene og hele symmetrien i haven. I køkkenhaven ved siden af dyrker man på dekorativ vis et udvalg af økologisk frugt og grønt, der bruges i orangeriets restaurant.

Hvis man besøger Hampton Court i forsommeren, er den 150 år gamle wisteriatunnel en smuk og velduftende oplevelse. Blåregnen hænger tungt og tæt, og når man står i tunellen og kigger ud på græsplænerne og de enorme træer, må man lige kigge en ekstra gang. For var der ikke et messinghåndtag i døren ved foden af det ene træ? Den slags underfundige detaljer er værd at holde øje med, for dem er der mange af.

Der er en sjov labyrint af takstræer, og selv om den ikke er stor, så er den stor nok til at gå vild i! Ved labyrinten ligger et lille tårn, og man enten kan gå op til udsigtsplatformen, hvorfra der er en flot panoramaudsigt over haven og det omkringliggende landskab, eller ned gennem en ”hemmelig” og meget mørk passage, der fører ud til en skyggefuld og dybtliggende vandhave, komplet med vandfald. Herfra kan man gå på en smal sti eller på de store trædesten i vandløbet tilbage til græsplænerne og orangeriet.

Hvis der overhovedet er mere energi tilbage, når man har udforsket haven, kan man gå nogle dejlige ture langs med floden eller igennem skoven. Eller man kan kaste håndklædet i ringen og i stedet sætte sig ind i det gamle orangeri for at nyde en god og velfortjent frokost.

Tekst og foto: © Mia Folkmann

(Artikel fra ANGLOFILIA efterår 2008)