Den engelske julekalender - 4. december

4. december

Omkring tolv kilometer fra Broadway ligger Sudeley Castle, der rummer over tusind års historie. Det har været bolig for kongelige; blandt andet for Katherine Parr, der, som den sidste af Henrik den ottendes hustruer, var så heldig at overleve ham.

Efter kongens død giftede Katherine Parr sig med sit livs kærlighed, Thomas Seymour, men da Katherine havde født sit første barn, døde hun af barselsfeber i en alder af kun 36. Man kan besøge den lille kirke fra 1500-tallet, hvor hun er gravsat.

Efter den engelske borgerkrig lå Sudeley Castle øde og forfaldent hen i godt to hundrede år. Slottets redning kom i form af to brødre fra Worcester – to handskemagere, der havde midlerne og entusiasmen til at gå i gang med et renoveringsprojekt af dimensioner. De var ugifte, og slottet gik derfor i arv til en nevø, der sammen med sin hustru fortsatte det store arbejde med at indrette og restaurere.

Slottet er stadig i privat eje, men en del af de mange værelser er åbne for publikum.

Dagens spørgsmål lyder:

Henrik den ottende var en mand med en høj udskiftningsrate af ægtefæller. Hvor mange kvinder nåede han at blive gift med? Var det…

1. fem
2. seks
3. syv

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk

Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun fornavn og by).

Mange julenissehilsner
Mia



Foto: Sudeley Castle Spectacle of Light 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:
(fundet ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

1. december: Ingebjørg i Helsinge
2. december: Susanne i Odense
3. december: Elisabeth fra Arden
4. december:
5. december:
6. december:
7. december:
8. december:
9. december:
10. december:
11. december:
12. december:
13. december:
14. december:
15. december:
16. december:
17. december:
18. december:
19. december:
20. december:
21. december:
22. december:
23. december:
24. december:  


Anglofilia footer logo
Kontakt

info@anglofilia.dk

Følg med på Facebook
Telefon
  • 5122 2578




Anglofilia netbutik