Den engelske julekalender - 19. december

19

Der har været flere udgaver af Hinton Ampner huset, men den nuværende udgave er fra 1930’erne, og det er på én gang hyggeligt og elegant. Man kan blandt andet besøge biblioteket, stuer og soveværelser, og jeg vil tro, at mange kunne have lyst til at flytte ind, for der er en god stemning. Huset ser stort set ud, som det gjorde, da den sidste ejer boede i det, og sådan skal det være, mener foreningen National Trust, der ejer det nu.

Også haven er virkelig dejlig. Den er anlagt i flere niveauer, og der er både klippede former, åkandedam og flotte blomsterbede, og ved kirken ligger frugthaven og køkkenhaven side om side.

Hvis man holder af at gå ture, kan man i receptionen kan man få et kort over de ruter, der er i området, og om foråret kan man se tætte tæpper af bluebells i skoven. På én af de kortere ture kan man se nogle af de mange gamle træer, der er på Hinton Ampner – det ældste træ regnes for at være 5-600 år gammelt og har altså stået dér siden tudortiden.



Dagens spørgsmål lyder:

De tætte tæpper af bluebells farver hele skovbunden… ja, hvilken farve er det nu?

1. Gul
2. Blå
3. Hvid 


Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk

Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun fornavn og by).

Mange julenissehilsner
Mia



Foto: Amateur with a Camera





💚💚💚

Julekalendergavevindere:
(fundet ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

1. december: Ingebjørg fra Helsinge
2. december: Susanne fra Odense
3. december: Elisabeth fra Arden
4. december: Jonna fra Aabenraa
5. december: Annette fra Præstø
6. december: Anita fra Fredericia
7. december: Maria fra København
8. december: Marianne fra Brædstrup
9. december: Anne-Mette fra Viborg
10. december: Anita fra Hornbæk
11. december: Brita fra Hobro
12. december: Birgitte fra Sønderborg
13. december: Kirsten fra Roskilde
14. december: Anne-Marie fra Holmegaard
15. december: Elsebeth fra Holte
16. december: Susan fra København
17. december: Annette fra Nykøbing F
18. december: Jette fra Kirke Hyllinge
19. december:
20. december:
21. december:
22. december:
23. december:
24. december:

Anglofilia footer logo
Kontakt

info@anglofilia.dk

Følg med på Facebook
Telefon
  • 5122 2578




Anglofilia netbutik