Den engelske julekalender - 12. december

12

Ligesom London ikke er Oxford Street, så er Edinburgh ikke The Royal Mile – det lange stræk af butiksfyldte gader, der går fra Holyrood Palace til Edinburgh Castle. Det er her, de fleste turister meget forståeligt søger hen, men Skotlands hovedstad breder sig langt ud, og hvis man har god tid til sin rådighed, kan det bestemt anbefales at bevæge sig væk fra centrum.

Leith er ét af de spændende områder. Det er fyldt med maritim historie, for Leith har fungeret som Edinburghs havn i århundreder, og mange af de gamle bygninger fremstår smukt renoverede. Én af dem er Lamb’s House, der engang var en driftig købmands storslåede bolig og nu er indrettet som domicil for en arkitekt.

En anden mulighed er Dean Village, der ikke umiddelbart bærer præg af sin industrielle fortid, men man kan stadig se spor efter en travl tid, hvis man kigger godt efter. Der blev blandt andet malet mel i stor stil her – vandkraften fra den strømmende flod holdt på et tidspunkt gang i hele otte møller.

Men nu om stunder er Dean Village med sine smalle gader og smukke huse en fredfyldt oase. Lige det rette sted at søge hen, hvis man trænger til en lille pause fra menneskemylderet i Edinburghs centrum, der ligger blot ti minutters gang derfra.

Dagens spørgsmål lyder:

Der er en gammel talemåde, der hedder... ja hvad er det nu??

1. Man kan ikke tale og have mel i munden
2. Man kan ikke blæse og have mel i munden
3. Man kan ikke spise og have mel i munden

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk

Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun fornavn og by).

Mange julenissehilsner
Mia 



💚💚💚

Julekalendergavevindere:
(fundet ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

1. december: Ingebjørg fra Helsinge
2. december: Susanne fra Odense
3. december: Elisabeth fra Arden
4. december: Jonna fra Aabenraa
5. december: Annette fra Præstø
6. december: Anita fra Fredericia
7. december: Maria fra København
8. december: Marianne fra Brædstrup
9. december: Anne-Mette fra Viborg
10. december: Anita fra Hornbæk
11. december: Brita fra Hobro
12. december:
13. december:
14. december:
15. december:
16. december:
17. december:
18. december:
19. december:
20. december:
21. december:
22. december:
23. december:
24. december:

Anglofilia footer logo
Kontakt

info@anglofilia.dk

Følg med på Facebook
Telefon
  • 5122 2578




Anglofilia netbutik